Denne artikel blev første gang udgivet i april 2020
To eksperter i rapportering om samfundsansvar er ikke i tvivl om, at corona-pandemien vil spille en stor rolle for 2020-rapporterne.
Virksomhederne skal blandt andet være mere gavmilde med oplysninger om CO2-udledninger og vandforbrug, de skal også forholde sig til, at dagsordenen om sundhed er rykket markant op i bevidstheden hos alle samt at forståelsen af virksomheders samfundsansvar er blevet bredere. Og så må krisen ikke blive en undskyldning for ikke at nå bæredygtighedsmålene for 2019, lyder nogle af deres pointer.
Mindst lige så vigtigt er det dog, at krisen ikke dominerer 2020-rapporterne om sustainability, mener Birgitte Mogensen, Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelsesekspert.
– Jeg håber ikke corona-krisen kommer til at påvirke rapporteringer for 2020 for meget. Men selvfølgelig vil den påvirke, og der vil forventeligt være kommentarer vedrørende krisen igennem rapporterne fra forordet, til virksomhedens rolle under krisen til årsagsforklaringer og udviklinger relateret til virksomhedens kerneforretning alt efter sektor og branche.
Virksomhederne skal have særlig fokus på at forklare deres udvikling med relative indikatorer
– Udviklingen i virksomhedens data, herunder især forbrugsdata, energidata, CO2-udledninger mv. vil være påvirket afhængig af størrelsen af virksomhedens aktivitets- og produktionsnedgang. Det betyder at virksomhederne skal have særlig fokus på at forklare deres udvikling med relative indikatorer.
Hvis produktionen falder, vil CO2-udledningerne nemlig også gøre det. Men det tal er ikke præcist nok, og det sætter en økonomisk opbremsning en ekstra streg under, lyder det fra Birgitte Mogensen.
– Mange virksomheder sætter ikke deres data op med inddragelse af også relative indikatorer. For at kunne forstå virksomhedens reelle udvikling, vil det være vigtigt at inddrage relative indikatorer for 2020-rapporteringerne.
– Det vil for eksempel sige, at CO2-udledninger ikke alene rapporteres i ton, med forklaring om reduktion i forhold til tidligere år grundet en aktivitets- og produktionsnedgang, men at der også rapporteres om ton CO2 per omsætningskrone, per produceret enhed eller en anden faktor, der er direkte relateret til aktivitetsniveauet.
Det er pseudoforbedringer snarere end reelle forbedringer
Så bliver det nemlig tydeligt, hvor meget det reelt er lykkedes en virksomhed at sænke CO2-udledningen i produktionen. Den pointe er Janus Bengtsson enig i. Han er chefrådgiver i Operate med speciale i rapportering om samfundsansvar.
– Der bliver brug for velovervejet kommunikation om corona-påvirkningen i sustainability-rapporterne. For hvis virksomheden har solgt og produceret færre varer på grund af corona-nedlukninger i samfundet, har man formentlig også udledt mindre CO2, haft et mindre vandforbrug etc.
– Men det er pseudoforbedringer snarere end reelle forbedringer, og udledningerne vil stige igen, når salget og verdensøkonomien kommer op i gear igen. Det bliver derfor afgørende, at man er præcis i sin kommunikation af årsagssammenhænge, for ellers får man et forklaringsproblem året efter, vurderer han.
Ifølge Edelmans Tillidsbarometer og adskillige eksperter er det afgørende, at virksomheder tager deres samfundsansvar alvorligt også under en ekstraordinær situation som corona-krisen. Debatten om samfundsansvar har da også trukket adskilllige overskrifter i medierne på det seneste.
Så er 2020-rapporten en god anledning til at reflektere over, hvad virksomheden har lært af corona-krisen, når det for eksempel gælder formål og samfundsansavar?
– Samfundsansvar som begreb vil ændre sig – og vil komme til at favne mere end hvad vi har inddraget hidtil, mener Birgitte Mogensen.
– Jeg tror at der blandt andet vil blive mere fokus på beredskaber og virksomhedernes parathed til at reagere på det uventede, det pludselige og det ukendte og være agile. Hvordan denne udvidelse vil udmønte sig rapporteringsmæssigt, kommer vi til at diskutere og videreudvikle på de kommende år.
Jeg håber, at 2020-rapporteringerne ikke bliver en ansvarsfraskrivelse fra de mål man satte sig ultimo 2019
– Men jeg håber, at 2020-rapporteringerne forbliver relevante og ikke bliver en ansvarsfraskrivelse fra de mål man satte sig ultimo 2019, men nærmere bliver en skærpelse og understregning af vigtigheden af, at virksomhederne påtager sig deres samfundsansvar og bidrager til at forebygge fremtidige kriser.
Janus Bengtsson forventer, at der vil komme en del historier i 2020-rapporterne om de ekstraordinære filantropiske tiltag, virksomhederne har gjort for medarbejdere, samarbejdspartnere eller lokalmiljø under coronakrisen.
– Men forhåbentlig kommer de ikke til at fylde alt for meget, tilføjer han og forklarer:
– Det er fint at fortælle, hvad virksomhederne har gjort under krisen og på den måde vise virksomhedens værdier, når det virkelig brænder på. Men de fleste af de tiltag, vi har set indtil videre, er hverken særlig signifikante eller har noget større strategisk perspektiv. Det bør sustainability-rapporterne også afspejle.
– Men ligesom vi under coronakrisen er rykket lidt mere sammen som befolkning og lokalsamfund, kan man kan sagtens forestille sig, at der vil komme øget fokus på ”det nære” i virksomhedernes sustainability-indsatser, og at community-relaterede aktiviteter derfor vil få en opblomstring i 2020-rapporten og længere frem.
Emner og verdensmål relateret til befolkningssundheden formentlig vil rykke markant op
På positiv-siden kan corona-krisen blive en katalysator for et fokus på flere områder af bæredygtighed end klima, som ofte løber med opmærksomheden, mener Janus Bengtsson.
– Corona-krisen kan få en effekt på rapporteringen ved, at emner og verdensmål relateret til befolkningssundheden formentlig vil rykke markant op på den offentlige dagsorden og minde os om, at samfundsansvar ikke kun handler om klima og CO2-udledninger, som ellers har fyldt hele CSR-scenen det sidste halvandet år.
– Så de virksomheder, hvis forretning på den ene eller anden måde kan siges at bidrage til verdenssundheden og de relaterede verdensmål, vil nok få medvind og vil med fordel kunne skrue op for den del af kommunikationen, vurderer Janus Bengtsson.
Grundlæggende bør virksomhedernes sustainability-strategi og -rapportering dog ikke være drevet af skiftende dagsordener men af væsentlighedskriterier i forhold til på hvilke områder virksomheden udsætter sine omgivelser for størst påvirkning, understreger han:
– Og det kommer coronakrisen formentlig ikke til at ændre ved for ret mange virksomheder. Så sustainability-strategien bør være den samme på den anden side af coronakrisen og dermed også fundamentet for rapporteringen.
