Efter tre år i træk at have vundet titlen som Danmarks mest bæredygtige forbrugerbrand, må Coop i år overlade pladsen til Rema 1000.
Det er resultatet af den årlige undersøgelse fra svensk-baserede SB Insight, som udkommer for niende gang. Det er Europas største undersøgelse af bæredygtighed og B2C brands.
Branding-sejren er ikke den eneste Rema1000 har vundet i den senere tid. I november 2020 vandt discountkæden titlen som Danmarks bedste varemærke i en Yougovs brandindex.
Respondenterne i undersøgelsen svarer ikke direkte på, hvorfor de opfatter REMA 1000 som det mest bæredygtige brand, lyder det i en pressemeddelelse om undersøgelsen. Men Erik Elvingsson Hedén, som står bag Sustainable Brand Index, har et bud.
– Rema 1000 vinder, fordi de har et langsigtet fokus på bæredygtighed og har været konsekvente i deres kommunikation af få, men relevante områder, som for eksempel madspild, siger han i en pressemeddelelse.
Udover madspild er det særligt initiativer inden for dyrevelfærd, økologi, emballage og sundhed, hvor Rema 1000 er lykkedes med deres bæredygtighedsindsatser, ifølge meddelelsen.
Rema 1000 ejer for eksempel halvdelen af Danmarks største økologisk landbrug, Gram Slot, samarbejder med Plastik Change om at reducere samt ændre til cirkulær brug af Plastik. Desuden har de en række partnerskaber med fokus på fysisk og mental sundhed samt over 500 lokale sponsorater i hele Danmark.
Coop er fortsat til stede på top ti som overordnet brand og med supermarkedskæden Superbrugsen. Gengangere tæller også Lego, som fortsat er placeret på en tredjeplads, mens Arla forbedre sin placering fra en 10. til en syvendeplads.
Ørsted er derimod ikke alene røget ud af top ti, hvor energiselskabet sidste år lå på en placering som nr. 7, men helt ud af målingen.
Her er top ti på Sustainable Brand Index 2021
(2020-placering i parentes)
1. REMA 1000 (2)
2. Aarstiderne (ny)
3. Lego (-)
4. Coop (1)
5. Thise (4)
6. Superbrugsen (9)
7. Arla (10)
8. Friland (ny)
9. Ikea (8)
10. Tesla (6)
Generelt har covid-19 ikke taget interessen for bæredygtighed fra forbrugerne i undersøgelsen, som også inkluderer Finland, Sverige, Norge og Holland. En tredjedel af forbrugerne siger, at deres interesse i bæredygtighedsemner er steget på grund af coronapandemien.
De mange brands i undersøgelsen gør dog ikke beslutningerne nemme for forbrugerne. “Aldrig har vi set så meget kommunikation om bæredygtighed, og aldrig har den været så dårlig”, lyder en konklusion. Det skyldes blandt andet, at mange brands føler sig pressede til at indgå i samtalen om bæredygtighed, selvom de ikke reelt kan holde det, de lover.
Kun Finland kan dog slå danske forbrugere i en positiv vurdering af virksomhedernes bæredygtighedskommunikation. Den gennemsnitlige vurdering af alle brands på tværs af lande er desuden på en all time high, ifølge undersøgelsen.
Andelen af danskere som har bæredygtighed som parameter i deres købsbeslutning er steget fra 67 pct. i 2020 til 73 pct. i 2021.
Om undersøgelsen
Den danske undersøgelse er lavet blandt 6.800 danskere og 233 brands fordelt på 20+ industrier. I 2021 er 26 nye brands blevet en del af undersøgelsen. De udvælges på baggrund af parametre som markedsandel, omsætning og generelt kendskab til brandet. Se hele undersøgelsen her.
Forsiden lige nu:

Risikofond skal understøtte grønne eksperimenter i byggeriet
17 topledere fra byggeriet vil have enklere og let gennemskuelige bæredygtighedsmærkninger. Med Molio som initiativtager peger de på 12 indsatsområder.

HP og Atea lokkede med uholdbare løfter om bæredygtige computere
GREENWASHING: De to it-koncerner lovede bæredygtige computere, men skyndte sig at pille annoncen ned, da Sustain Report spurgte til dokumentation. De burde vide bedre, mener forbrugerjurist.

Amerikanske koncerner, kemi og energi topper sort liste over negative klimalobbyister
Virksomheder med en grøn facade lader deres organisationer om lobbyarbejdet mod strammere klima- og miljølovgivning. Ingen danske virksomheder er på listen. Business Europe med DI som medlem tager en global fjerdeplads på den sorte liste.
Seneste artikler:

Fra Realdania til ny fond med fokus på naturbaserede løsninger
Tidligere sekretariatschef i Realdania Jens Böhme tiltræder som direktør i den nye fond Planetary Responsibility Foundation.

EU-støttet projekt skal udvikle biofuels fra halm
Kvasir Technologies i Søborg har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Nu skal teknologien for at lave biobrændstof af halm videreudvikles.

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
