En ekstra udgift på 300 mio. kr. årligt fra 2023 er, hvad virksomheder, der opfører solcelleparker og vindmølleparker skal tage højde for, når de opfører nye anlæg for vedvarende energi.
Det er resultatet af en bred politisk aftale, der skal styrke elnettet. Elforbruget i Danmark forventes nemlig at stige med 80 pct. fra i dag og frem mod 2030. Det sætter elnettet under pres, og derfor skal producenterne af vedvarende energi betale for, at det bliver udbygget.
– Med de nye indfødningstariffer og tilslutningsafgifter, som Folketinget vil indføre, er der ikke tvivl om, at VE-opstillere (vedvarende energi-opstillere, red.) samlet set bærer den største omkostning til opgradering af elnettet siden liberaliseringen af elmarkedet for 20 år siden, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Det står utvivlsomt i vejen for de politiske ambitioner om, at VE skal klare sig på markedsvilkår. I øvrigt kan der stilles kraftigt spørgsmål ved, om det er rimeligt at lade kommercielle aktører betale for så betydelig en del af den kollektive infrastruktur, som elnettet er.
Politikernes beslutning kan resultere i en stigning på mellem 5 og 20 pct. af omkostningerne ved at etablere en vindmølle- eller solcellepark, ifølge Jens Rasmussen, adm. direktør i Eurowind Energy.
– Det reelle problem er, at det fordyrer den grønne omstilling. Der bliver lagt så mange forhindringer i vejen for landbaserede energianlæg lige p.t., at det halve kunne være nok, siger han til Børsen.
Derudover bliver udkastet til de nye regler først sendt i høring i efteråret 2021 og dermed ligger de formentlig først klar fra januar næste år.
Det gør det umuligt for landets netselskaber at indgå aftaler om tilslutning af nye sol- og vindprojekter, fordi der ikke er et lovgrundlag, ifølge Finans.dk.
– Vi kan observere, at alt er gået i stå. Alle aktører kigger på hinanden, og ingen aner, hvad det er for et lovgrundlag, der kommer til at gælde for producentbetalingen. Det er meget uheldigt, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark til Finans.dk.
Ifølge klimaminister Dan Jørgensen er det dog rimeligt, at virksomhederne betaler for styrkelsen af elnettet, når grøn energi gennem årene har modtaget meget støtte, men i dag stort set er støttefri.
Virksomhederne kan ifølge Dan Jørgensen desuden reducere regningen ved at placere anlæggene mest hensigtsmæssigt i forhold til elnettet, skriver Børsen.
Det mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, også ville være en fordel.
– I fremtiden bliver det ikke ligegyldigt, hvor vi placerer den vedvarende energi, fordi presset på vores el-net stiger. Derfor er der afgørende forskel på, om et solcelleanlæg placeres tæt på virksomheden eller langt væk, for elnettet har ikke ubegrænset overførselskapacitet, så det bringer store omkostninger med sig at transportere energien over store afstande, har han sagt i et tidligere interview med Sustain Report.
Forsiden lige nu:

De unge vil se handling på klima og står af på grådige virksomheder
Tilliden til, at virksomhederne spiller en positiv rolle er på få år dalet markant i aldersgruppen 20-40 år, viser årlig survey fra Deloitte.

CBS-professor frygter EU-regler fører til skuespil mellem virksomheder
Det ny EU-direktiv, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD) forventes vedtaget i løbet af sommeren. Og det er langt mere omfattende end mange tror.

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse
Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.
Seneste artikler:

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker

Nu kan kunstnere også måle deres CO2-aftryk
Statens Kunstfond stiller en CO2-beregner til rådighed for kunst- og kulturbranchen, som skal hjælpe med at gøre branchen grønnere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
