Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere

GREENWASHING. Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.

Politiken Newspaper publisher in City Hall Square in the centre of Copenhagen, Denmark.

“God fornøjelse med at studere vores klimaindsats i 2022.” Sådan lyder udgangssætningen på ansvarshavende chefredaktør Christians Jensen kommentar til det, der 25. november 2022 i både papiravis og digitalt blev præsenteret som “Politikens Grønne Status”.

Men den måde Politiken har lavet deres status på, svarer til en produktionsvirksomhed, der inviterer Arbejdstilsynet på besøg og kun lader dem se direktionsgangen. Avisen præsenterer kun deres læsere for en meget lille del af de tal, som er relevante, hvis man skal have et reelt billedet af den klimabelastning, der er forbundet med udgivelsen af avisen.

-De skævvrider deres kommunikation, for de sætter stort set kun tal på deres flyrejser. Hvis man ser på bæredygtighedsrapporten fra JP/Politikens Hus, udgør flyrejser kun tre procent af klimabelastningen, siger Lars Konggaard.

“Det er ikke et balanceret billede, for man fortæller kun om en meget lille del af det, som har betydning.”

Bæredygtighedsekspert Lars Kongaard om Politikens Grønne Status.

Med en baggrund i Deloitte og KPMG har Lars Konggaard de seneste 15 år rådgivet et stort antal virksomheder om, hvordan de skal gribe bæredygtighedsarbejdet an. Han driver i dag sin egen virksomhed CSR-rådgivning.dk.

Sustain Report har bedt Lars Konggaard om en vurdering af både Dagbladet Politikens kommunikation om deres egen klimaindsats og den samlede bæredygtighedsrapport fra koncernen JP/Politikens Hus.

Politiken gik på Black Friday 2018 ud med målsætningen om, at man ville være Danmarks førende klimaavis. Udover fokus i journalistikken lovede man læserne en redegørelse for avisen egen indsats hvert år. Så siden 2019 har Politiken markeret Black Friday med deres egen grønne status.

Dagbladet Politiken er ejet af JP/Politikens Hus, som udover de tre aviser Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet også står bag de såkaldte Monitor- og Watchmedier og web-bogshoppen saxo.com.

Mens bæredygtighedsrapporten fra koncernen JP/Politikens Hus får mange rosende ord med på vejen fra Lars Konggaard, peger han på, at der mangler proportioner i den grønne status, som kan læses i Politiken, som alene omhandler dette ene medie.

-Koncernens bæredygtighedsrapport er kvalitetsmæssigt i den meget høje ende. Det er et grundigt stykke arbejde. Koncernrapporten er udarbejdet med bistand fra Cowi. Og det smitter positivt af. Generelt er rapporten velunderbygget med tal og data, siger bæredygtighedseksperten.

Ikke et balanceret billede

Når gælder Dagbladet Politikens kommunikation til sine læsere og brugere, springer det derimod i øjnene, at man ikke har gennemført en væsentlighedsvurdering

-Det er ikke et balanceret billede, for man fortæller kun om en meget lille del af det, som har betydning. Det svarer lidt til, at en stor produktionsvirksomhed kun fortalte om deres kantinedrift og indkøb af fairtrade-kaffe, men intet om kerneproduktionen, siger Lars Konggaard.

Læs også: Politiken Plus og taskefirma kaldte kræftfremkaldende PFAS-coating for miljøvenlig

Af bæredygtighedsrapporten fra koncernen fremgår det, at flyrejser kun udgør tre procent af klimabelastningen.

Politikens grønne status er lavet som en info-grafik. Den starter med et afsnit med overskriften CO2-aftryk. Her bringer grafikken alene tal for for CO2-aftrykket for Politikens flyrejser, der fremgår ikke tal for andre aktiviteter.

-Men det er det eneste område, hvor Politikens kommunikation får sat tal på. Det synes jeg, er en alvorlig skævvridning, siger Lars Konggaard.

Artiklen fortsætter under illustrationen

Dokumentation: Udsnit fra Politikens Grønne status, hvor man overskriften om CO2-aftryk alene har tal fra flyrejser.

Som udgangspunkt skal der være plads til en populær version i spalterne og på web, mener han. Men når avisen efter fire år ikke har flere data, er det problematisk.

-Grundlæggende er det fint, at de beskriver deres mål, men bortset fra flyrejser er der ikke tal på hverken klima- eller miljøpåvirkning. Det er helt fint at lave en populærudgave, men så bør man give folk mulighed for at klikke ind til en mere grundig information. Når de været i gang siden 2018, synes jeg, det er et stort problem, at der ikke er data, hvor man kan se fremdriften. Her er det udelukkende politikker og hensigtserklæringer, siger Lars Konggaard.

Papiravisen udgør den største CO2-udledning

Udover den generelle mangel på tal, peger han samtidig på, at man med de enkelte punkter blander tingene sammen. Eksempelvis henviser man til, at man ved gavekøb lægger vægt på certificeringer, men de certificeringer handler primært om økologi og ikke om klimabelastning.

Lars Konggaards gennemgang af koncernens bæredygtighedsrapport viser, at den helt store klimabelastning udspringer af forretningsmodellen, hvor man holder fast i den fysiske avis. To tredjedele af klimaudledningerne kommer fra papir, tryk og det som kaldes nedstrømsdistribution, altså distributionen af papiravisen ud til abonnenterne.

“Hvis man som Politiken-kunde vælger alene at læse med digitalt, er man jo med til at skubbe virksomheden i en mere klimavenlig retning.”

Bæredygtighedsekspert Lars Kongaard

I mange andre brancher er der ikke alternative forretningsmodeller. Men det har Politiken, pointerer Lars Konggaard.

Han er selv digital abonnent på et landsdækkende dagblad. Og selv om der skal flere servere og mere strøm til driften, hvis avisen gik 100 procent digital, vil klimabelastningen være minimal sammenlignet med klimabelastningen ved en papiravis og distribution.

-Når man laver en grøn status, bør man i det mindste fortælle, at det er her, man har den største klimabelastning. Det er en vigtig information for de kunder, som gerne vil fremme klimaet. Hvis man som Politiken-kunde vælger alene at læse med digitalt, er man jo med til at skubbe virksomheden i en mere klimavenlig retning, siger Lars Konggaard.

-Det er et stort problem, at man ikke har den information med. Både fordi det udgør størsteparten af klimabelastningen, og så er det information, som kunderne kan bruge til at handle på, tilføjer han.

Ensidig flyfiksering

Klimabelastningen ved den digitale distribution er endda for nedadgående. Af koncernens bæredygtighedsrapport fremgår det, at mens koncernen tidligere købte certifikater på grøn strøm, er man i gang med en overgang til de såkaldte PPA’er, Power Purchase Agreements.

Certifikaterne på grøn strøm har længe været kritiseret for ikke at gøre en reel forskel. I modsætning hertil bliver PPA’erne, som er langtidskontrakter på strøm, oftest solgt med aftaler om, at der etableres ny kapacitet af sol eller vind.

At dele af Politikens redaktion lider af en særlig type flyskræk, hvor de uden yderligere eftertanke sætter lighedstegn mellem flyvning og klimabelastning, blev yderligere understreget dagen efter, man havde kunne læse den grønne status.

Under overskriften “Skam dig, Theresa Scavenius” langede man i lederpladsen ud efter Alternativets nyvalgte klimaordfører, der i en periode på fem år havde fløjet 24 gange. Ofte mellem København og Aalborg, hvor hun er ansat på Aalborg Universitet.

Fem dage efter havde en Politikens journalister set ned i tallene. I hans artikel kunne man se, at benzin- eller dieselbil over Fyn eller via færgen fra Aarhus til Odden er betydeligt mere klimabelastende end fly. Samme dag tog Politikens klimaredaktør også afstand fra udskamningen. Som han tørt bemærker i et nyhedsbrev, er lederen skrevet på et tidspunkt, hvor han selv – som klimaredaktør på samme avis – sad i et fly i fem timer. Han var på vej hjem fra COP 27.

Læs også: Hotelportalen Goodwings lover net-zero rejser – klimaeksperter skyder modellen ned

Et andet eksempel på, at fly ikke altid er den største klimasynder, er transporten til Folkemødet. Her er flyet til Bornholm langt mere klimabelastende end en rejse, der inkluderer hurtigfærgen fra Ystad til Rønne.

Så også når det gælder transport, risikerer Politikens opgørelse at blive skævvredet. Politiken er mediepartner for Folkemødet. Det er af naturlige grunde svært at komme til Bornholm uden fly eller færge.

Med Politikens politik om ikke at flyve indenrigs, må man antage, at redaktører, journalister og fotografer fra Rådhuspladsen har taget den mest klimabelastende rute med færgen. 

Klimabelastningen fremgår ikke af den grønne status, for der medtager man kun CO2-udledninger fra flyvninger. Havde Politikens hold på Folkemødet derimod valgt det mere klimarigtige fly, ja så var antallet af Politiken-flyvninger steget endnu mere, og man ville endda have omregnet flykilometer til CO2-udledninger.

Tavshed om forsvundne bæredygtige varer

Et yderligere eksempel på at Politikens grønne status mere handler om det, som ikke fremgår, er afsnittet om Politiken Plus.

Som vi tidligere har beskrevet her på Sustain Report reklamerede Politiken Plus frem til starten af efteråret 2022 for en lang række varer, som de kaldte bæredygtige. Efter omtalen på Sustain Report er Politiken Plus stoppet med at kalde varer for bæredygtige.

For godt et år siden kunne man i 2021-versionen af Politikens grønne status læse, at bæredygtige og økologiske produkter udgjorde 31 pct. af varerne på Politiken Plus. I november 2022 fortæller man blot: “Vi arbejder for at inspirere med varer af høj kvalitet, så de kan holde længe.”

Læserne får ikke at vide, at de mange varer, som blev markedsført som bæredygtige, slet ikke var det.

På samme måde fortæller Politiken heller ikke, at man har solgt både skjorter og tasker, som har været overfladebehandlet med det meget miljøskadelige stof PFAS. Taskerne fra virksomheden Kintobe blev endda markedsført med, at de have en ‘miljøvenlig overfladebehandling’. Når man undersøgte det nærmere viste det sig altså at indeholde det miljøskadelige PFAS, som Miljøstyrelsen arbejder på at gøre forbudt.

Læs svar fra Politiken ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen her.

Forsiden lige nu:

Erhvervsorganisationer og NGO’er i kamp om due diligence

Alle erklæringer sig principielt enige i ideen bag det kommende direktiv om due diligence. Mens EU’s institutioner forsøger at nå til enighed, trækker erhvervsorganisationer og NGO’er i hver sin retning. Erhvervsorganisationer advarer mod for detaljerede regler.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.