Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

“Danmark er håbløst bagud med genbrug af plastikemballage”

Der var bred enighed om, at der skal ske mere handling, langt hurtigere på årets Plastdag.

Flemming Besenbacher til Plastdagen 2019. Foto: Pelle Rink

350 deltagere fra plastbranchen var mødt op i Industriens Hus i København d. 23. maj for at høre om, hvordan der i højere grad bliver sat lighedstegn mellem bæredygtighed, genanvendelighed og plast til den årlige ”Plastdag”, som afholdes af Plastindustrien.

Der var oplæg fra både plastbranchen og fra virksomheder samt en paneldebat om, hvordan man tænker grøn omstilling ind i sin forretning.

Bestyrelsesformand for Carlsberg Group og Carlsberg A/S, Flemming Besenbacher, var første mand på podiet, og hans 25 minutter gav både inspiration og en væsentlig opfordring til handling nu.

– Plastik er et fantastisk materiale. Vi kan ikke leve uden det i vores samfund, og det tjener meget godt. Men plastik har ikke ben at gå på, og det har ikke vinger. Derfor er der kun én grund til, at det havner steder, hvor det ikke skal: Det er dig og mig, siger Flemming Besenbacher.

Den hyppige foredragsholder og professor kom med mange kontante udmeldinger om, hvor langsomt det går med genanvendelsen, og han havde også en klar opfordring til, hvordan plastbranchen bliver mere bæredygtig.

– Forskning og udvikling er vigtigt. Vi skal investere i de dygtige studerende, og vi skal se på, hvordan vi foretager endnu mere forskning i det her. Vi skal desuden arbejde på at få et marked, så folk gerne vil købe det genanvendelige, for jeg tror, at der kommer en markedskonkurrence på et tidspunkt, siger han og konkluderer:

– Vi kan lave den her forandring, hvis vi vil – det kræver bare jer og ny forskning. Og så ligger der et kæmpe eksportpotentiale og venter efter min mening, siger Flemming Besenbacher.

Vi kan ikke løse plastudfordringerne alene
Det vigtigste Verdensmål er nummer 17 – partnerskaber, mener Flemming Besenbacher. For vi kan ikke forbedre produktionen af plast, genanvende eller rydde op, hvis ikke vi samarbejder.

– Det er kun, når ledere og statsledere i hele verden siger, at de også har et ansvar for at få det løst, at der kan ske noget. For der er ingen, der kan gøre det alene. Det er derfor, at vi både skal have business og innovation på banen, siger han.

– Men jeg synes desværre alt for tit, at man laver politik på fornemmelser og følelser, når det i stedet skal baseres på facts, siger han.

Flemming Besenbacher vil også gerne have politikerne på banen i Danmark til at prioritere et ensartet nationalt affaldssystem, fordi Danmark er ”håbløst bagud med genbrug af plastikemballage”.

– Der er kun 16 procent af plastik, der bliver genanvendt i Danmark i dag. Vi brænder alt for meget affald af, og vi har en affaldsstrategi, der er forfejlet. Vi skal have lavet en ensartet strategi, så vi kan bruge vores volumen. Det er tåbeligt, at vi ikke kan finde ud af at gøre det her i Danmark. Jeg håber, at der kommer til at ske noget fra regeringens side, siger han.

Der er økonomi i genanvendelse og bæredygtighed
Det er svært at snakke plast uden at tale cirkulær økonomi, og Flemming Besenbacher havde flere videoer med til Plastdagen, der skitserede, hvorfor det er vejen frem.

– Cirkulær økonomi handler om sund fornuft. Vi designer plasten, så vi selv kan komme af med den. Og der er god økonomi i genanvendelse og bedre design. Særligt hvis vi kigger på de jobs, det kan skabe og besparelserne på CO2. Så der er meget at hente, siger han.

Vi bevæger os nemlig ind i en helt ny økonomisk model, og den kan skabe økonomisk vækst også. Men det kræver, at alle er med.

– Jeg mener ikke, at vi kan have en virksomhed eller regering uden at tænke bæredygtighed ind, men nu må vi se. Og selvom mange af jer er godt med, skal vi have endnu flere med, siger Flemming Besenbacher.

Vi har pligt til at tage et ansvar
Til paneldebatten senere på dagen var det direktør for forretningsudvikling i Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen, der tog ordet. Hos virksomheden arbejder de med det ambitiøse mål om, at deres plastemballage til fødevareindustrien skal være 100 procent genanvendeligt uden CO2-emissioner i 2030.

Læs også: Camilla Haustrup Hermansen vinder Plastprisen 2019 for at fremme bæredygtig emballage

Ligesom Besenbacher mener hun, at det er en vision, som kun kan opnås, hvis branchen taler med hinanden – og folk udefra.

– Den grønne omstilling er ikke bare vigtig – den er nødvendig, siger Camilla Haustrup Hermansen og uddyber:

– Vi bliver nødt til at forholde os til det her. Vi skal tale med kunderne, markedet, værdikæderne – og vi skal kigge ud. For jeg synes, at viden forpligter. Vi er nødt til at fortælle og dele den viden, vi har. Det kan godt være, at vi har gjort det på én måde i 30 år, men nu skal vi gøre det anderledes. Nu skal vi samle alle kritikere og snakke om det. Vi skal tage et ansvar om at oplyse, og vi skal tage det ansvar at opdrage politikerne, siger hun.

Men det er ikke alle virksomheder i plastindustrien, der er lige så langt fremme, som Plus Pack, pointerede moderatoren til paneldebatten. Derfor kom Camilla Haustrup Hermansen med sit bud på, hvordan man starter med at få bæredygtighed ind i virksomheden.

– Den grønne omstilling starter med, at man forholder sig til den. Det starter med erkendelse af, at det her er så stort, at hvis vi ikke gør noget, så forandrer det os. Så man sætter sig ned i bestyrelseslokalet og siger, tror vi på, at der er et problem? Hvis ja, hvordan kan vi så være med til at løse det, siger hun.

Forsiden lige nu:

Et kilo status på verdensmålene, tak

Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.