Regeringen og dens eksperter skal have en overordnet masterplan på plads, før den går i gang med klimaforhandlingerne for de enkelte sektorer. Det mener professor i energiplanlægning Henrik Lund, ifølge GRIDtech, skriver danskfjernvarme.dk.
For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm, pointerer han.
Men det er lige præcis det modsatte af regeringens strategi. Klimaforhandlingerne bliver nemlig grebet an sektor for sektor.
Først vil den forhandle sektorhandleplanen for affald og genanvendelse, dernæst for energi og industri, og herefter kommer handleplanerne for de øvrige sektorer. Senere skal forhandlingerne i de enkelte sektorer samles i én rammeaftale for hele klimaområdet, skriver Politiken.
– Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe, energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse til GRIDtech.
Det handler om at gå fra sektor- til systemtænkning, mener professor ved Købehavns Universitet, Katherine Richardson, som desuden er medlem af Klimarådet, i et interview med Sustain Report, hvor hun ikke kommenterer på pointen om klimaforhandlingerne.
Ikke desto mindre kan man dårligt læse hendes udtalelser anderledes end, at hun mener er fortaler for en mere holistisk tilgang til at nå klimamålene.
– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.
Også Dansk Industri ser sektorkobling, hvor løsninger på tværs af brancher og sektorer kommer i spil, som afgørende for fremtidens bæredygtige energisystemer.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
