Selvom corona-krisen lige nu koster både virksomhederne og samfundet milliarder, er timingen den rigtige til at skrue op for klimapolitikken og investeringerne i den grønne omstilling.
Det mener Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet i en klimakommentar i Politiken.
Dansk Erhverv anslår på baggrund af en undersøgelse, at det samlede produktionstab alene i serviceøkonomien bliver på 35-52 mia. kr. i marts 2020. Samlet set er omsætningen faldet med 30 pct. i marts for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
“Coronakrisen illustrerer på skræmmende vis, hvor sårbare vi er, når vi står over for kræfter, vi ikke kan styre. Klimaforandringerne vil også udløse ukontrollerbare, destruktive naturkræfter, hvis ikke vi handler hurtigt. Derfor skal vi samtænke indsatsen mod den økonomiske krise med vores klimaindsats. Det er nu, vi skal skrue op for klimapolitikken for at forhindre, at vi mister yderligere værdifuld tid i klimakampen,” skriver Peter Birch Sørensen i Politiken.
Han mener, at den danske stat er så velpolstret, at den godt kan tåle en højere statsgæld særligt med med tanke på, at “renteomkostningen vil være begrænset, da renten på selv de mest langfristede statsobligationer stadig er historisk lav”.
“Derfor er der ingen grund til at nedprioritere klimapolitikken, tværtimod,” fortsætter han og opfordrer til at fremrykke nogle af de klimatiltag, der alligevel skal foretages.
De grønne initiativer skal nemlig tænkes ind i den milliardindsprøjning til virksomhederne, som staten sætter gang i. Det kan bl.a. ske ved at sænke elvarmeafgiften for at fremme udbredelsen af eldrevne varmepumper, sænkning af afgiften på overskudsvarme, direkte støtte til installering af store varmepumper samt støtte til energieffektivisering i bygninger og industri, lyder nogle af forslagene fra Peter Birch Sørensen i Politiken.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
