Sustain Reports gennemgang af 2020-målene for landets største børsnoterede virksomheder viser, at to af selskaberne i det ene tilfælde slet ikke har sat sig bæredygtighedsmål og i det andet tilfælde kun arbejder med langsigtede mål for 2030.
Anbefalingerne fra flere CSR-eksperter lyder ellers, at kortsigtede mål, eller alternativt skarpe delmål, er god praksis, når det kommer til rapportering på samfundsansvar og bæredygtighed.
At en virksomhed slet ikke benytter KPI’er for bæredygtighed, er dog ikke nødvendigvis en afspejling af dens ambitioner på området.
Det gælder eksempelvis smykkevirksomheden Pandora, som for nylig fik relanceret sit brand under den nye adm. direktør Alexander Lacik.
– Vi har flere år i træk været kåret som den mest bæredygtige virksomhed i modeindustrien af Morgan Stanley Capital International (MSCI), oplyser Johan Melchior, director External Relations, Corporate Communications for Pandora i et skriftligt svar og fortsætter:
– Det skyldes, at vi i mange år har arbejdet med at mindske vores klimaaftryk. Vi har de mest avancerede og energieffektive produktionsanlæg i branchen, og vi bruger stort set udelukkende menneskeskabte sten og genbrugsguld og -sølv.
Vi arbejder pt på at etablere et solidt datagrundlag for at kunne gøre det og forventer, det er klart i løbet af næste år
I 2018 kom 100 procent af Pandoras guld og 88 procent af selskabets sølv fra således fra genbrug. Metallerne er primært udvundet fra kasseret elektronik. Dermed er over 99,9 procent af Pandoras sten ikke hentet op via minedrift, oplyser Johan Melchior og tilføjer, at Pandoras produktionsanlæg er LEED Guld certificerede og dermed relativt ”grønne”.
– Samtidig er vi helt opmærksomme på værdien i at sætte ambitiøse målsætninger – ikke mindst for at gøre vores arbejde synligt og bidrage til debatten eksternt. Vi arbejder pt på at etablere et solidt datagrundlag for at kunne gøre det og forventer, det er klart i løbet af næste år, lyder det fra Johan Melchior.
Pandora er i de seneste to år blevet kåret som det mest bæredygtige firma i modeindustrien foran selskaber som Kering, Adidas, Nike, LVMH, Dior og Hermès.
Vi har planer om at inkludere flere nye mål
SimCorp, softwareselskabet der ligeledes er et C25-selskab, arbejder primært med 2030-mål i relation til verdensmålene, såsom at sikre at flere unge mennesker har de nødvendige it-kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.
De mål bliver dog snart fulgt op af delmål og flere kortsigtede mål, oplyser Anders Crillesen, Group Communications Director.
– Dette (delmål red.) er noget vi kigger på for den kommende år CSR-rapport, og vi har planer om at inkludere flere nye mål – også mål, som vi har ambitioner om at nå inden for en kortere tidshorisont.
Forsiden lige nu:

Risikofond skal understøtte grønne eksperimenter i byggeriet
17 topledere fra byggeriet vil have enklere og let gennemskuelige bæredygtighedsmærkninger. Med Molio som initiativtager peger de på 12 indsatsområder.

HP og Atea lokkede med uholdbare løfter om bæredygtige computere
GREENWASHING: De to it-koncerner lovede bæredygtige computere, men skyndte sig at pille annoncen ned, da Sustain Report spurgte til dokumentation. De burde vide bedre, mener forbrugerjurist.

Amerikanske koncerner, kemi og energi topper sort liste over negative klimalobbyister
Virksomheder med en grøn facade lader deres organisationer om lobbyarbejdet mod strammere klima- og miljølovgivning. Ingen danske virksomheder er på listen. Business Europe med DI som medlem tager en global fjerdeplads på den sorte liste.
Seneste artikler:

Fra Realdania til ny fond med fokus på naturbaserede løsninger
Tidligere sekretariatschef i Realdania Jens Böhme tiltræder som direktør i den nye fond Planetary Responsibility Foundation.

EU-støttet projekt skal udvikle biofuels fra halm
Kvasir Technologies i Søborg har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Nu skal teknologien for at lave biobrændstof af halm videreudvikles.

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
