Oldtidens tøj kan være vejen til at skabe klimabevidste forbrugere i det 21. århundrede.
Sådan lyder det fra professor Marie Louise Nosch fra Center for Tekstilforskning, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun har stået i spidsen for forskningsprojektet Fibres in Ancient European Textiles (FibrAnET), der har undersøgt, hvordan tøjfibre bliver nedbrudt.
– Projektet viser os, hvordan vi som forbrugere kan agere mere bæredygtigt ved at købe produkter, der er lavet af samme type fibre, siger Marie Louise Nosch.
I forskningsprojektet har tekstilkonservator og tidligere postdoc ved Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet, Christina Margariti, kortlagt antikke tekstiler helt frem til det romerske imperium. Det er sket gennem en systematisk gennemgang af alle kendte tekstilfibre – alt fra bomuld over hør til gedeuld.

– Hun har undersøgt, hvordan tøjfibre går i stykker, bliver nedbrudt og desintegreret, forklare Marie Louise Nosch.
Analyserne har Christina Margariti lagt en i database, som alle med interesse for nedbrydning af tøjfibre kan tilgå.
– Analyserne viser, at blandinger af tøjfibre, som vi ser det i moderne tøj, er meget svære at genbruge, fordi fibrene reagerer forskelligt under nedbrydning, siger Marie Louise Nosch.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker
Christina Margariti er, siden projektet Fibranet blev afsluttet, blevet ansat i det græske kulturministerium som leder af afdelingen, der arbejder konservering af tekstil og organisk materiale i Grækenland.
Langvarigt samarbejde
Marie Louise Nosch og græske Christina Margariti begyndte deres samarbejde i 2012, da de sammen undersøgte det største tekstilfund i Grækenland. En 3000 år gammel kæmpe bronzegryde fyldt med knogler og tekstiler.
– Det var en velhavende person, der som de homeriske helte er blevet brændt. Derefter er knoglerne blevet renset, pakket ind i tekstil og lagt i gryden i et gravkammer, fortæller Marie Louise Nosch.
Samtidig kunne vi jo læse, at vores forbrug af tøj stod for en stor udledning af CO2
Siden inviterede Marie-Louise Nosch sin græske kollega til Danmark.
– Jeg var leder af Center for Tekstilforskning til 2016, hvorefter stillingen blev overtaget af tekstilarkæolog Eva Anderson Strand. Vi har i mange år tænkt, at der må være en forbindelse mellem oldtidens viden om tekstil og tøj, og de udfordringer vi står overfor i dag, siger Marie Louise Nosch.
På jagt efter krogen
På trods af tanker om sammenhængen mellem datidens tøj og nutidens mode havde Marie Louise Nosch og hendes kolleger svært ved at finde krogen til forskningsprojektet.
– I Danmark handlede klimabevidsthed primært om ikke at spise oksekød og begrænse flyrejser. Men samtidig kunne vi jo læse, at vores forbrug af tøj stod for en stor udledning af CO2, siger Marie Louise Nosch.
Læs også: Politisk aftale øremærker 2,1 mia. kr. til grøn forskning og innovation
Krogen kom, da EU lancerede et affaldsrammedirektiv, der fra 1. januar 2025 pålægger affaldssortering af tekstil, hvilket betyder, at affaldssorteringen skal gentænkes i forhold til i dag, hvor meget tekstil bliver brændt.
– Pludselig blev det interessant at undersøge, hvordan tøj bliver nedbrudt, siger Marie Louise Nosch.
Brug for en ny tøjstrategi
Sustain Report har tidligere talt med brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Her lød det fra Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, at modebranchen oplever en stigende tendens til at søge løsninger, der skal gøre værdikæden mere cirkulær – ikke mindst efter EU’s Green Deal fra 2019, hvori planen blandt andet er, at tekstilbranchen sammen med flere andre industrier skal sigte mod at være CO2-neutrale i 2050.
En af de store udfordringer ligger dog i at få forbrugerne med på idéen om genbrug, så selvom der er store spillere herhjemme som Trendsales, DBA og Reshopper, så er der brug for flere iværksættere og succesfulde business cases, som andre kan lære af.
– Jeg tror, vi kommer til at se meget mere af den slags. Vi taler også om, at der er et generationsskifte. De yngre er nemlig mere tunet ind på at købe tøj, der har været brugt før, sagde Marie Busck, og tilføjede en EU-borger i gennemsnit bruger et stykke tekstil syv til otte gange, inden det ryger ud eller i en kasse på loftet.
Her efterlyser Marie Louise Nosch en plan.
– Der er brug en strategi for, hvordan vi bruger bedre tøjfibre i produktionen. En strategi for, hvordan vi holder på tøjet i længere tid, genbruger det, siger Marie Louise Nosch.
Læs også: – Der er masser af mormødre med loftet fuldt af kvalitetsbørnetøj
Hun fortæller videre, at mennesket i tidligere tider ikke blandede materialer, når de fremstillede deres tøj.
– I dag har vi en blanding af mange typer fibre – for eksempel viskose, der er plantebaseret, cashmere eller silke, der er dyrebaseret, og nylon, der er plastik. Kombination gør, at tøjet bliver sværere at genbruge og nedbryde.
Som forsker i tekstil kan Marie Louise Nosch se, hvordan de moderne tiders masseproduktion af tøj betyder dårligere kvalitet. Her kommer databasen over tøjfibre ind i billedet igen.
– Den klimabevidste forbruger kan bruge databasen til at se, hvordan fibrene nedbrydes og vælge strategier derefter, siger Marie Louise Nosch.
Får prestigefyldt pris
Ikke kun de moderne tøjforbruger i Danmark kan bruge Marie Louise Nosch og Christina Margaritis forskningsprojekt. Også ude i Europa giver projektet genlyd, hvor de to forskere står til at modtage Europa Nostra prisen inden for forskning, en af de største priser indenfor kulturarv.
Prisen bliver uddelt af den internationale kulturarvsorganisation Europa Nostra, som har den spanske operastjerne Placido Domingo som æresformand.
– Det er enestående netværk af europæiske forskningsinstitutioner, som modtager årets Europa Nostra pris inden for konservering. Det er naturligvis med danske øjne opløftende, at danske forskningsmiljøer kan spille en afgørende rolle i et så enestående forskningsprojekt, siger formand for Europa Nostra Danmark, Ettie Castenskiold, i en pressemeddelelse.
Kulturarv er også forskning, og kulturarv kan også levere grundforskning
Marie Louise Nosch lægger flere gange under interviewet vægt på, at det er Christina Margaritis fortjeneste, at projektet er blevet en succes. Og at det nu bliver hædret.
– Selvfølgelig er projektet er et fælles projekt, hvor jeg har fået en bevilling til at ansætte hende. Men hun har lavet alle analyserne, så derfor vil jeg ikke tage for meget credit, siger Marie Louise Nosch.
Det til trods betyder prisen meget for Marie Louise Nosch.
– Vi har fået prisen i kategorien ’forskning’. Dermed viser vi, at kulturarv er mere end udstillinger. Kulturarv er også forskning, og kulturarv kan også levere grundforskning.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
