Når sitet Elbilviden.dk går i luften i dag tirsdag, kan virksomheder få et overblik over muligheder for tilskud, og hvilke krav der gælder for at have elbiler som firmabil.
Kommende elbilejere kan desuden få fakta om forskellige typer af elbiler, deres rækkevidde, registrerings- og ejerafgifter samt få overblik over, hvor man finder er ladestander på sin rute.
En af udfordringerne ved elbiler er som bekendt manglen på ladestandere, hvilket det nye ladekort skal råde bod på med et kort over lademuligheder, der hele tiden opdateres med nye og/eller fjernede ladestationer i Danmark.
Det er ifølge pressemeddelelsen første gang, alle ladestationer i Danmark vises i et og samme kort med
mulighed for at søge på konkrete adresselokationer og benytte GPS navigation.
Det kan vise sig at være en fordel for de danske virksomheder, der, som led i målet om at sænke deres egen CO2-udledning, omlægger bilflåden til elbiler.
Bag sitet står Copenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat i Region Hovedstaden, og en kreds af offentlige og private partnere, som henvender sig til private, virksomheder og offentlige kunder.
Elbilviden.dk lanceres desuden samme dag, som Copenhagen Electric samler elbilbranchen til netværksmøde om ladestrategier, smarte ladeløsninger og elektrificering af erhvervstransporten.
Lanceringen sker kort efter, at regeringen fremlagde et udkast til en politisk aftale om at øge målet for antallet af elbiler i 2030 til 700.000 grønne person- og varebiler.
– Fremtiden er elektrisk, og elbilismen kommer til at eksplodere. Mange danskere skal i de kommende år udskifte fossildrevne biler med elbil. Jeg er naturligvis stolt over, at Region Hovedstaden står samlet med alle regioner, relevante statslige myndigheder og elbil- og ladebranchen omkring denne satsning, siger Jens Mandrup, formand for Trafikudvalget i Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Transportsektoren står for en tredjedel af Danmarks klimabelastning, og derfor skal elbiler være med til at sætte turbo på den grønne omstilling, tilføjer han.
Også privatpersoner og kommuner er målgruppen for sitet. Her kan man se priser og tekniske informationer for alle elbiler i Danmark og blive klogere på afgifter, priser og rækkevidde.
Kommuner kan få idéer til en såkaldt ladestrategi, viden om lovrammer, operatører på markedet samt køb og udbud af ladeinfrastruktur, som skal rulles ud i en hel kommune, lyder det i meddelelsen.
En ladestrategi for kommuner vil f.eks. indeholde overvejelser om
Partnerne bag elbilviden.dk er ud over de fem regioner også Clever, DTU, Spirii, E.On, FDM – Forenede Danske Motorejere, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Renault Danmark, Honda Motor Europe- Denmark, Maxus Danmark, Mazda Motor Danmark, Nissan Europe.
Rådgivende støttemedlemmer er DEA – Dansk Elbilalliance, FDEL – Forenede Danske Elbilister, GATE21, Rådet for Grøn Omstilling, Sperto, Tesla Danmark.
Forsiden lige nu:

Typehusgigant retter ind efter kritik af deres nedrivningsiver
Uetisk og usmageligt, når HusCompagniet i deres iver for at sælge nybyggede huse har kaldt gode og solide huse nedrivningsklare, siger Arkitektforeningens direktør.

Forbrugerjurist: HusCompagniets løfter om bæredygtighed kan ikke holde til en sag
HusCompagniet har efter alt at dømme været på den gale side af linjen for greenwashing. Efter Sustain Reports spørgsmål har virksomheden slettet hele menupunktet om bæredygtighed fra hjemmesiden.

Danskerne demonstrerer for biodiversiteten
Den 3. juni afholdes Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch. Tusindvis af borgere samles for at kræve politisk handling og en ny biodiversitetslov, som skal sikre 30 procent beskyttet natur i 2030.
Seneste artikler:

Departementschef skal afløse Möger
Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.

Djøfs lederpris 2023 går til leder med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion
I år kunne Rune Petersen, chef for innovation og investeringer hos Pelican Self Storage, tage imod titlen som årets bedste leder.

Seges Innovation ansætter Niras-profil som ny topchef
Efter årtier i Niras træder Tom Heron fra august til som administrerende direktør for Seges Innovation P/S. Samtidig runder den uafhængige virksomhed sit første årsregnskab.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
