For nostalgikere der husker Svend Aukens ministertid i Miljøministeriet med glæde, er der muligvis også glæde over at se, at hans protégé, Dan Jørgensen, nu overtager nøglerne til Klima-, miljø- og forsyningsministeriet.
Det stod klart, da den nye regering, som udelukkende består af socialdemokratiske ministre, blev præsenteret torsdag. Miljøministerposten gik til Lea Wermelin, som hidtil har været bæredygtighedsordfører.
De to nye grønne ministre, og deres kollegaer, skal nu til at levere på høje klima-ambitioner. I aftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som har fået navnet ”Retfærdig retning for Danmark”, er klimaet nemlig punkt nummer et.
“Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen,” lyder det.
Også Verdensmålene har fået en plads i hjertet af den nye regerings ambitioner:
“Vi skal løfte et ansvar for verden. Så Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød. Som står vagt om de internationale konventioner, aktivt arbejder for FN’s verdensmål og engageret indgår i forpligtende internationale fællesskaber. Danmark skal være et åbent land, hvor vi lever af vores udsyn til resten af verden.”
Det officielle foto af regeringen Mette Frederiksen #dkpol pic.twitter.com/Bws6j8APJB
— Regeringen (@regeringDK) June 27, 2019
Af aftaleteksten på i alt 18 sider, fremgår det desuden, at Danmark skal være et “grønt iværksætterland”:
“Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne, skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som skal udnyttes. Danmark skal vær kendt som et grønt iværksætterland,” hedder det i teksten.
Allerede tidligere på ugen kom det frem, at de fire partier var nået til enighed om det meget ambitiøse mål, at Danmark skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990.
Med den nye politiske aftale præsenterer partierne også en ”klimahandlingsplan”, der skal bidrage til at sikre, at Danmark når reduktionsmålet.
Det vil først og fremmest kræve ”energieffektivisering” og ”en national strategi for bæredygtigt byggeri”. Men også flere penge til ”grøn forskning og demonstrationsprogrammer”, er skrevet ind i teksten, dog uden at der er sat tal på denne del af aftalen.
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
