En splinterny teknologi ved navn SkyClean kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flybrændstof klimaneutralt.
400 mio. kr. mangler projektet til at blive fuldstændig klar, og kom pengene i morgen, ville teknologien være klar til brug om fire år. Men bevillingerne udebliver.
Det er iværksætteren og vindteknologi-opfinderen, Henrik Stiesdal, der i 2010 fik idéen.
Siden har han fået Landbrug & Fødevarer, SEGES, DTU, AU og Siemens Gamesa med i projektet, som har forsket, forhandlet og forsøgt at udbrede projektet – senest til et pressemøde hos Altinget.
Men der skal penge i kassen, hvis projektet skal opskaleres.
– Jeg har snakket med nogle af de store tech-virksomheder i USA, om det ikke var noget for dem at køre det her som et flagskibsprojekt. Men det har en kompleksitetsgrad, som er for høj til dem, og derudover for lang en tidshorisont, siger opfinder Henrik Stiesdal.
Heller ikke de danske bevillinger kan rykke projektet – de er for små og for kortvarige.
Det skal på Finansloven
Selvom idéen piblede frem i 2010, var det første fem år senere, at Henrik Stiesdal havde mulighed for at kontakte forskere på DTU og Aarhus Universitet.
Forskningen i den nye teknologi SkyClean er blevet udviklet og finpudset her, og det har både offentlige og private danske bevillinger sørget for.
Dem er man taknemmelig for, men det kan ikke tage projektet videre.
– Det kræver utrolig meget at udarbejde ansøgningerne og søge penge hos f.eks. Innovationsfonden, og på en god dag kan man få 15-20 mio. kr., og så kan man forske i to-tre år, siger Henrik Stiesdal og forklarer:
– Så kan man søge igen og igen, men så tager det 15 år at komme i mål. Det har vi jo ikke tid til med klimaforandringerne, siger han.
Det var derfor, at han søgte mod de store tech-virksomheder i USA, da bevillingerne er langt større.
Men kompleksiteten er for stor, og der vil gå alt for lang tid, før de får afkastet igen. Derfor blev det et nej.
Henrik Stiesdal ser derfor kun én holdbar løsning til at fremskaffe de 400 mio. kr.:
– Det skal på Finansloven. Ellers rækker det ikke langt nok, siger han.
Landbruget kan køre dialogen
Det er Henrik Stiesdal, der har udregnet budgettet for projektets fremtid.
Omtrent 200 mio. kr. til mere forskning, og yderligere 200 mio. kr. til et pilotprojekt, som består i at bygge et realistiskstørrelse anlæg, hvor teknologien kan testes.
Derfor skal der til at indgås politisk dialog, men det kommer til at foregår igennem en anden samarbejdspartner i projektet.
– Jeg tror, det er bedst, at den politiske dialog foregår i landbrugsregi. Her kan det rykke mest, og landbruget har meget bedre kontakter til politikerne, end jeg har, siger han.
Derfor håber han, at man fra politisk side vil prioritere SkyClean i kommende finanslov, fordi projektet kan blive banebrydende for klimaet.
– Det kommer til at koste ca. 75-80 kr. pr. dansker. Det kan man så se som få eller mange penge i forhold til, hvad man sammenligner det med. Men det er alligevel så mange penge, at jeg mener, at det skal på Finansloven, siger Henrik Stiesdal.
Om SkyClean-teknologien
DTU og AU vurderer, at landbruget med SkyClean-teknologien kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent, og samtidig kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark.
Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidigt dannes der klimaneutralt flybrændstof.
Du kan læse mere om den konkrete teknologiproces bag SkyClean her.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
