‘Innovation – nøglen til bæredygtig vækst‘ er titlen på den femte rapport fra Deloitte og tænketanken Kraka i deres samarbejde ‘Small Great Nation’.
Her er målet at sætte fokus på, hvordan Danmark kan fremme en bæredygtig udvikling gennem innovation, udvikling og iværksætteri på en måde, der understøtter FN’s Verdensmål.
Verdensmålene er dog ikke noget, der i særlig grad optager de små og mellemstore virksomheder eller den brede befolkning.
Blandt de mindste virksomheder med under 10 ansatte, siger 45 pct. af lederne eksempelvis, at de ikke kender til verdensmålene, ifølge tal fra Dansk Erhverv, som rapporten citerer.
I en ny undersøgelse siger omkring halvdelen af danskerne, at de ikke har noget kendskab til verdensmålene. De fleste andre har kun et begrænset kendskab. Højtuddannede har dog større kendskab til verdensmålene end andre grupper.
– Resultatet er nedslående. Verdensmålene bidrager til, at vi kan skabe en bedre verden. Danmark har forpligtet sig til at leve op til dem. Derfor har vi et fælles ansvar for at tilskynde danskerne og virksomhederne til at realisere dem, siger Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka i en kommentar til rapporten.
66 pct. af de adspurgte danskere mener dog, at det at opstille verdensmål gør en forskel for verdenssamfundet, og omkring 50 pct. mener, at de gør en forskel for Danmark.
Regulering er afgørende for at nå målene
På baggrund af de tal, konkluderer rapportens forfattere, at det ikke er nok, at danske politikere må komme ud af starthullerne, når det gælder verdensmålene og skabe regulering, der reelt forholder sig til dem.
“Hvis danske politikere ønsker, at verdensmålene reelt skal være langsigtede pejlemærker for Danmarks udvikling, kan det være nødvendigt ikke alene at monitorere udviklingen, men også tilskynde til, at virksomheder og borgere realiserer målene. Eksempelvis er regulering helt afgørende for at klimamålene realiseres, og CO2-afgifter er et nærliggende instrument, da det sikrer omkostningsminimering,” hedder det i rapporten.
Den samler også nogle spørgsmål til diskussion, og et af dem åbner også for mere regulering i forhold til verdensmålene.
“Der foreligger ikke konkrete danske planer for realisering af verdensmålene, og danskere og danske virksomheder interesserer sig ikke meget for målene. Ønsker danske politikere generelt at målene skal være styrende for Danmarks udvikling, eller ønsker man blot at være en del af det gode selskab ved officielt at tiltræde målene? Er det, hvis målene skal være styrende, tilstrækkeligt at tiltræde dem og overlade implementeringen til private initiativer? Bør der politisk suppleres med fx regulering, der sikrer realisering af målene?”
Danmark er i top på grøn innovation
I den mere positive ende af rapporten peges der på, at dansk grøn innovation klarer sig godt.
Small Great Nation har undersøgt mængden, kvaliteten og spredningen af grønne danske idéer målt ved patenter. Den analyse viser, at “Danmark er en førernation, når det gælder grønne idéer”.
Siden 1990 har der i Danmark været en stigning i antallet af grønne patenter i forhold til antal indbyggere. Og siden 2007 har Danmark været det af 13 europæiske lande, der tager næstflest grønne patenter, kun overgået af Tyskland. I 2016 patenterede Danmark således cirka 125 pct. flere grønne idéer end gennemsnittet for de 13 undersøgte lande.
Mange grønne ideer er ikke nødvendigvis lig med kvalitet, men via et kvalitetsindeks for patenter, som OECD har udviklet, har Danmark desuden den højeres patentkvalitet blandt de 13 lande i gennemsnit over perioden 1990-2016.
– Verden står overfor en alvorlig udfordring med at løse klimaudfordringen og reducere vores CO2-udledning. Med vores analyser viser vi, at Danmark med god samvittighed kan kalde sig en førernation, når det gælder grønne idéer, siger Peter Mogensen i sin kommentar og tilføjer:
– Det er dog vigtigt, at vi fastholder denne position, hvis Danmarks primære bidrag til løsningen af den internationale klimakrise netop er udviklingen og spredningen af ny grøn viden.
Rapporten viser dog også, at Danmark investerer mindre i miljø- og klimaforskning end for blot fem år siden. Selv med regeringens og EU’s udspil om at investere mere i området, kommer investeringerne stadig kun op på 2010-niveau.
Download hele rapporten her med afgivelse af email: ‘Innovation – nøglen til bæredygtig vækst‘.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
