Ny masteruddannelse vil give ny mening til anvendt forskning

Forskning og forretningsudvikling går hånd i hånd i ny masteruddannelse i bæredygtig ledelse på DTU.

Uddannelsesprogrammet er nemlig baseret på forskning, som lederne på kurset skal lære at anvende i praksis, når de skal lede deres organisation igennem den bæredygtige omstilling. Noget, alle virksomheder og organisationer skal forholde sig til i dag.

Det fortæller Karsten Uldal, der er vicedirektør hos DTU Learn for Life og idémanden bag den nye masteruddannelse, som DTU står bag i samarbejde med interesseorganisationen Lederne.

Ifølge Karsten Uldal mangler ledere i dag både viden og værktøjer til at lede med et ”bæredygtigt mindset”.

– Rigtig mange ledere har været igennem implementeringen af industri 4.0 og ved alt om dét. Men der er ikke særlig mange, der er eksperter i bæredygtighed på ledelsesgangene, siger han.  

Hvordan skal vi forstå begrebet bæredygtig ledelse?

– Bæredygtig ledelse handler om at have et holistisk udgangspunkt. Det betyder blandt andet, at man skal se på alle led af ens forretning i forhold til, hvordan man kan integrere bæredygtighed, siger Karsten Uldal.

Welcome to the jungle

Ph.d. i International Business, Salla Laasonen, er en af de to internationale programdirektører, som DTU har hentet ind for at stå for den nye masteruddannelse.

Ifølge hende er det altafgørende at have et holistisk overblik, hvis man skal kunne lede en virksomhed igennem bæredygtig omstilling.

– En af de største udfordringer for bæredygtig ledelse i dag er, at der ikke er et globalt system for bæredygtighed. Der er en lang række forskellige standarder, guidelines, principper og best practices, men det er virkelig en jungle, siger hun.

Læs også: Grundforskningen må ikke blive glemt i kampen for Verdensmålene

For, at man kan finde rundt i den jungle, er man først nødt til at forstå den og lære at operere i den, forklarer hun. Man skal derefter lære at anvende og gøre brug af de dele af junglen, der passer til ens organisation.

– Hvis man skal kunne tage en informeret og vidensbaseret beslutning, bliver man altså nødt til at kende junglen.

Hun hiver efterfølgende en slide frem, der viser strukturen for undervisningsprogrammet på den nye masteruddannelse. Det er delt op i tre søjler kategoriseret som Why, How og Execute med en hulens masse underopdelinger, kasser og punkter.

– That’s what a jungle looks like, tilføjer hun.  

Altafgørende at holde sig opdateret

Når man arbejder med bæredygtighed som leder, er det dog ikke nok at lære junglen at kende. Man skal også holde øje med de nye træer, der gror frem, og hvilke træer, der er væltet.

– Der sker så meget nyt på området hele tiden. “Junglen” forandrer sig konstant, og der er mange konkurrerende interesser på spil. Det skal man være opmærksom på. Man skal sørge for at have et opdateret, kritisk og holistisk perspektiv på bæredygtighed, siger Salla Laasonen.

Men selv om det er noget nær et fuldtidsjob at holde sig opdateret på, hvad der sker på det bæredygtige område, er det ikke desto mindre det, der skal til for at få succes med at lede en virksomhed bæredygtigt, slår Salla Laasonen fast.  

– Det allervigtigste, hvis man skal have succes med at bæredygtig ledelse er at holde sig opdateret på, hvad der sker på området, så man kan beslutte sig for, hvilke bølger, man skal hoppe på, og hvilke man skal hoppe af igen.        

Bæredygtighed – et buzzword?

For at få det holistiske perspektiv, som både Salla Laasonen og Karsten Uldal påpeger som værende så afgørende, er du altså ifølge dem nødt til at sætte dig ned og studere bæredygtighedsjunglen.

Når du så kender til hvert enkelt bæredygtighedskoncept, der findes, vil du være i stand til plukke i dem og linke dem til andre emner og enheder.

– Og det er præcis, hvad bæredygtig ledelse – at man ved, hvor man skal placere sig selv i den jungle, bæredygtighed er, siger Salla Laasonen.

Læs også: Forsker i verdensmål: Viljen driver værket

Karsten Uldal stemmer i:

– Det handler om at bevare det holistiske perspektiv, så du ikke falder for nyeste hype og buzzwords. Du er nødt hele tiden at hive dig selv op i helikopteren og se på det store billede.  

Nu vi taler om buzzwords, så er bæredygtighed også lidt af et buzzword. Generelt er ledelse, hvis man skal være djævlens advokat, mere eller mindre inficeret af buzzwords. Autentisk ledelse, compassion-baseret-ledelse, værdibaseret ledelse… og så videre. Så hvordan er jeres nye uddannelse ikke en del af det – og hvorfor er der egentlig brug for en uddannelse i bæredygtig ledelse?  

– Vores uddannelse er ikke en hurtig løsning, hvor man lige får fem top tip til, hvordan man bliver en bæredygtig leder. Alle uddannelserne på DTU er baseret på forskning og videnskab og tager lang tid. Vi har en filantropisk vinkel på uddannelse, og vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet, siger Karsten Uldal.

I den forbindelse fremhæver han også han partnerskabet med Lederne.

– Vores partnerskab med Lederne sikrer blandt andet, at det ikke bare et internt DTU-projekt, men at vi trækker på forskning og viden fra hele Norden, ja hele verden faktisk. Det er et stort program. Når man starter på det, hjælper vi lederen gennem hele processen. Det er ikke som at hyre en konsulent ind, der kommer og giver dig opskriften, og så skal du selv finde ud af, hvad du skal gøre med opskriften, når han eller hun er gået igen.     

Praktiske børn lærer bedst

Den nye masteruddannelse er funderet i forskning fra DTU og andre elite-universiteter, men med hovedfokus på at være praktisk anvendelig allerede fra dag et. Hvordan vil I gøre det?

– Alle delene af uddannelsen er funderet i forskning. Men 98-99 procent af den forskning, vi bringer ind i uddannelsesprogrammet, vil være anvendelig, siger Karsten Uldal.  

Læs også: – Det er opløftende at se “sorte industrier” gå forrest, siger Torben Möger Pedersen

I stedet for at lave en 20 siders lang teoretisk rapport, vil deltagerne eksempelvis i stedet skulle lave en syv sider lang praktisk rapport, om hvordan de har anvendt konkret teoretisk og forskningsbaseret viden i en bestemt situation og opnået et bestemt resultat.

– Og så er det dét resultat, vi vil tale om i undervisningen, eksempelvis i kollaborativ læring sammen med de andre på kurset, siger Karsten Uldal og tilføjer:

– Hvis man indretter noget af læringen som en social interaktion, vil du faktisk huske mere. Du lærer mere. Hvis du lærer noget i en social interaktion og derefter bruger det, så sidder det, du har lært, endnu bedre fast.

Læs også: FN’s Verdensmål har givet os et fælles sprog for teknologiens betydning

Derfor er en af de højeste former for læring ifølge ham, når man underviser andre.  

– Hvis du forestiller dig en kurve med læring på den ene akse og tid på den anden, vil kurven til at begynde med være højt oppe. Men over tid flader den ud, og over lang tid forsvinder det meste af det, du har lært, siger han.

Hvis der sker interaktion, mens man lærer noget, og man derefter bruger den læring, er det muligt at få kurven til at blive oppe – og endda nogle gange gå lidt opad, så du faktisk lærer mere, forklarer Karsten Uldal.

– Så bliver det en del af en livslang læring – og dermed bliver din læring også bæredygtig, tilføjer han.

Diversitet og tværdisciplinaritet

Det er ikke kun topledere eller akademikere, DTU sigter efter at få ind i klasselokalet på den nye masteruddannelse. Målet er at få så mange forskellige typer ledere fra så mange forskellige industrier og virksomheder eller organisationer med som muligt.  

– Ser vi på FN’s Verdensmål eksempelvis, så er partnerskaber et af målene, fordi det er et redskab til at opnå bæredygtig udvikling. Med partnerskaber kan man nemlig bygge bro mellem forskellige sektorer, og det er vigtigt, at vi forstår hinanden og taler det samme sprog, når vi skal arbejde sammen om at nå målene for bæredygtig udvikling, siger Salla Laasonen.     

Hun fortsætter:

– Multidisciplinaritet er en meget vigtig del af uddannelsen. Alt det, vi tager med ind i klasselokalet så at sige, linker vi til hele det forskningsmæssige spektrum, fra naturvidenskab til samfundsvidenskab.

Det gælder også i forhold til partnerskabet med Lederne.

– Den her uddannelse er også gjort mulig i kraft af at være et fælles projekt sammen med Lederne. De har så meget viden om hele ledelsessegmentet og -industrien i Danmark, og vi har meget viden på den akademiske side. Når vi går sammen kan man sige, at vi også selv gør det, som vi siger, er vigtigt i vores uddannelser generelt: at lære sammen med og fra hinanden og at anvende den læring for på den måde – forhåbentlig – at opnå en livslang læring, slutter Karsten Uldal.