Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Nestlé-topchef: Bæredygtighed er forretnings-kritisk

Over de næste fem år, vil Nestlé investere 22 mia. kr. i bæredygtighedsplan.

Foto: Pressefoto/Nestlé

I 2030 skal emissionerne være halveret og senest i 2050 vil Nestlé, som er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, være CO2-neutral.

Det er en monumental opgave set i lyset af, at virksomheden i baselineåret 2018 tegnede sig for 92 millioner ton drivhusgasemissioner. For at nå det danske mål om 70 procents reduktion, skal der findes CO2-besparelser for knap 19 millioner ton frem mod 2030.

– Klimaforandringerne kan ikke vente på at blive løst, og Nestlé kan heller ikke. Det er bydende nødvendigt for vores forretning på lang sigt, siger Mark Schneider, Nestlés topchef, i en pressemeddelelse om planen.

Klimakreditter skal certificeres
Målsætningerne og vejen til at nå dem er beskrevet i detaljer i ‘Nestlés Net Zero Roadmap’. Med ‘net zero’ forstås, at de CO2-reduktioner, det ikke er muligt for virksomheden eller dens leverandører at levere selv, skal findes via CO2-kreditter, hvor man køber sig til initiativer, som reducerer CO2.

På et pressemøde slog Nestlé-ledelsen dog fast, at sådanne initiativer skal være certificeret og med fuld sporbarhed i modsætning til de uheldige eksempler på snyd med sådanne kreditter.

Klimaplanen er godkendt af den anerkendte organisation Science Based Targets Initiative, ligesom alle elementer i planen skal revideres eksternt, “da de ikke skal behandles anderledes end finansielle data”, som det lød på pressemødet om planen. Ikke alle de relevante tredjeparts-organisationer er dog fundet endnu.

Får ros fra NGO-direktør
Nestlé fokuserer i planen på fire hovedpunkter; regenerativt landbrug, plantning af 20 millioner træer hvert år i de næste 10 år, overgang til 100 pct. vedvarende energi på virksomhedens 800 adresser globalt samt udskiftning af bilflåden til lav-emissionskøretøjer samt et øget udbud af plantebaserede fødevarer.

Planen bliver vel modtager af adm. direktør for CARE, Rasmus Stuhr Jakobsen.

“Helt overordnet er det rigtig positivt – og helt nødvendigt – at også Nestlé nu forpligter sig til at opnå klimaneutralitet. Det er ligeledes positivt – og absolut en forudsætning for at lykkes med det –, at det ikke blot gælder i Nestlés egne scope 1 aktiviteter, men indbefatter hele værdikæden,” skriver han i et indlæg om planen.

Her efterlyser han dog også, at Nestlé forholder sig mere til, at klimaforandringerne allerede nu betyder ændrede vejrforhold mange steder, hvilket presser bønderne i udsatte områder.

Over de næste fem år kræver planen ifølge Nestlés udregninger en udskrivning på ikke mindre end cirka 22 mia. kr. Til sammenligning omsætter producenten af mærker som KitKat, Nespresso og modermælkserstatningen NAN årligt for 650 mia. kr.

Bæredygtighed må ikke påvirke resultaterne negativt
Investeringen må dog ikke påvirke Nestlé negativt finansielt, slog adm. direktør Mark Schneider fast på pressemødet. Finansieringen af planen skal overvejende ske via effektiviseringer.

Og selvom der kan blive tale om at hæve priserne på visse premium-produkter, er det vigtigt at fødevarer eller andre essentielle varer i lavindkomstlande ikke stiger i pris, lød det desuden på pressemødet.

Planen om at halvere CO2-udledningerne i 2030 er godkendt af den anerkendte organisation Science Based Targets og lever op til 1,5 graders målsætning i Paris-aftalen. Det kræver, at planen inkluderer Nestlés leverandører, som tæller 30.000 direkte leverandører og i alt 500.000 landmænd i nogle af verdens mest klima- og økonomisk udsatte områder.

Landbruget er største udleder
Hele to tredjedele af Nestlés emissioner kommer fra landbruget, der bredt anerkendes som et af de sværeste erhverv at omstille særligt på grund af de køer, som leverer mælken til mange af virksomhedens produkter.

Vejen til at reducere CO2-udledningerne fra landbruget er en gradvis overgang til regenerativt landbrug, som i højere grad tager højde for behovet for at dyrke forskellige afgrøder og at sikre biodiversiteten. I 2030 skal den type landbrug levere halvdelen af alle ingredienser, hvilket svarer til 14 mio. ton.

For at sikre opbakningen til det hos landmændene, vil Nestlé belønne dem ved at købe deres varer til merpris, købe større mængder og medinvestere i nødvendige udgifter. Nestlé forventer at købe over 14 millioner tons af sine ingredienser gennem regenerativt landbrug inden 2030.

Det har desuden til formål at øge efterspørgslen efter varer fra regenerativt landbrug. Som verdens største fødevarevirksomhed kan Nestlé potentielt brede produkter og opskrifter ud, som bruger flere varianter end eksempelvis ris og hvede, som udgør 60 pct af det globale indtag i dag, fremgik det på pressemødet.

På pressemødet blev der spurgt ind til, om Nestlé planlægger at frasælge CO2-tunge produkter, som måske er svære at omlægge, men det afviste ledelsen.

– Det løser ikke noget, hvis de produkter stadig bliver solgt, og hvis nye ejere ikke forsøger at nedbringe deres CO2-aftryk, lød svaret.

20 mio. træer skal plantes årligt
Et af de andre vigtige elementer i planen er, at Nestlé vil plante 20 millioner træer hvert år i de næste 10 år i de områder, hvor virksomheden indkøber ingredienser. “Virksomhedens primære forsyningskæder af nøgleråvarer vil være skovrydningsfri inden 2022”, lyder det desuden i pressemeddelelsen.

Nestlé bruger allerede cirka 14 mia. kr. på at skubbe gang i markedet for genbrugsplast, som er sikkert at anvende til fødevarer.

Også konkurrenterne er for alvor begyndt at se skriften på væggen. Unilever har i år lovet at bruge knap 8 mia. euro over 10 år på klimaprojekter som genplantning af skov, ifølge Ft.com. PepsiCo har for nylig forpligtet sig til kun at bruge genbrugsplast i sine flasker på ni europæiske markeder i 2022, mens Danone investerer cirka 14 mio. kr. i bæredygtighedsinitiativer over de næste tre år, ifølge Bloomberg.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.