Danish Crowns sustainability-rapport for 2019/20 er netop udkommet, og Monica Klepp Bjerrum, direktør for Group Sustainability i Danish Crown, sætter fingeren på, hvad hun ville ønske, at virksomheden var længere med, og hvad hun er stolt over at have opnået i det forgangne år.
Highlights inkluderer en kort oversigt over, hvad virksomheden har af negative påvirkninger på ni verdensmål (s. 13).
Når det gælder målene for 2021/22, lyder ambitionerne at blive en del af Science Based Targets Initiative, ligesom biodiversitet og bæredygtig bliver et fokusområde.
Se alle strategiske fokusområder for det netop afsluttede finansår samt for det kommende på side 49 i den nye sustainability-rapport fra Danish Crown.
Q&A med Monica Klepp Bjerrum
Hvad er det mest nyskabende i dette års sustainability-rapport i forhold til tidligere rapporter?
– Det vil jeg sige er den dybere transparens, vi har skabt i omkring vores strategiske tiltag og hvordan vi som virksomhed påvirker omgivelserne (natur, klima, miljø) gennem vores aktiviteter.
Hvilke bæredygtigheds-fremskridt er du mest stolt af, at I har opnået i den periode rapporten dækker?
– At vi har fået hele vores 2030-strategi omsat i konkrete aktiviteter, og at vi dermed begynder at levere på de mange workstreams i strategien.
– Jeg er meget glad for, at vi ved udgangen af 2020 når målet med at få alle danske grise-andelshavere med i vores bæredygtighedsprogram, Klimavejen, så de bidrager til at nå de ambitiøse mål – og at de resterende udenlandske leverandører skal være med inden udgangen af 2023. Og at vi også har fået sat Klimavejen i gang for kalveproduktionen.
Jeg ville gerne, at vi havde fået endnu større drive i markedet for at efterspørge kød med bæredygtige egenskaber
På hvilket område ville du ønske, at I var kommet længere, end I er lykkedes med i det seneste år?
– Jeg ville gerne, at vi havde fået endnu større drive i markedet for at efterspørge kød med bæredygtige egenskaber, så vi kan accelerere den bæredygtige omstilling endnu hurtigere. Markedet og produktionen går hånd i hånd, og jo større efterspørgsel efter de bedste produkter, des mere kan vi lave af det.
– Derudover ville jeg meget gerne, at vi havde bedre data at arbejde ud fra, men det tager tid. Heldigvis er det øverst på agendaen hos os, så vi er på vej med stærkere data i hele værdikæden, blandt andet gennem en helt ny livscyklusanalyse fra jord til bord.
Hvad har været den største bæredygtighedsudfordring for jer i relation til coronapandemien?
– Det har krævet – og kræver stadig – meget store ressourcer at teste medarbejderne for at holde smitten væk fra produktionen og dermed at sikre gode arbejdsforhold, hvor medarbejderne ikke smitter hinanden. Det er afgørende for os, at produktionen kan køre problemfrit, så vi kan opretholde forsyningerne af fødevarer til markedet. Vores corona task force har daglige møder og justerer konstant tiltagene for at gøre det så sikkert og effektivt som muligt.
Hvilket af jeres kortsigtede bæredygtighedsmål vil du fremhæve, som et af de mest udfordrende?
– Da vi stadig mangler data og baselines på en del af vores tiltag, er det en udfordring at få lavet en gennemgribende køreplan for at nedbringe CO2-emissionerne fra vores egen produktion. Vi sælger i mere end 130 lande, men har produktion på mere end 90 forskellige produktionsanlæg over hele verden, og de er vidt forskellige, så der er ikke nogen ”one-size-fits-all”-løsning for os.
LÆS OGSÅ: Sustainability-professionelle drukner i rapportering
Forsiden lige nu:

Branding-pakken egner sig ikke til bæredygtighed
Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed er rykket fra filantropi til kerneforretning. Men mange kan blive bedre til at kommunikere resultaterne, mener seniorforsker Line Schmeltz fra DMJX.

Engangsemballage nærmer sig pensionsalderen
PODCAST: Vi er nødt til at tage et opgør med engangsemballage. Både for at redde planeten men også fordi, der er et stort forretningspotentiale i at gentænke emballage, produkter og forretningsmodeller, siger Annette Sartvin Lendal.

Kald en spade for en spade og greenwashing for greenwashing
Det er bekymrende, at Forbrugerombudsmanden ikke længere vil bruge ordet Greenwashing. Det svarer til, at man heller ikke vil kalde kriminelles omgang med penge for hvidvaskning, skriver kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.
Seneste artikler:

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.

Professor erobrer Grundfosprisen 2022 med sit gennembrud indenfor “kunstige muskler”
Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU Anne Ladegaard Skov modtager Grundfosprisen 2022. Hun vinder prisen for sin forskning og udvikling af silikone-baserede “kunstige muskler”, der kan anvendes som bæredygtig brik i elektronik, robotteknologi og hud- og sårpleje.

Kemp & Lauritzen hyrer ny bæredygtighedschef til grøn teknikoverhaling
Louise Bjerregård Nielsen tiltræder som bæredygtighedschef i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen. Hun bliver dermed ansvarlig for virksomhedens bæredygtige omstilling inden for egene rækker og i samfundets tekniske løsninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
