Din mobiltelefon skal være grønnere. Sådan lyder det fra teleselskaberne Telia, Vodafone, Deutsche Telekom, Telefonica og Orange.
– Vi ser et behov for at skabe mere gennemsigtighed og transparens omkring miljøpåvirkningen af de mobiltelefoner, som vores kunder vælger, siger Julie Nilsson Bour-Hil, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Telia Danmark, i en pressemeddelelse.
For at opnå dette har de fem selskaber indført ‘Eco Rating’ en fælles mærkningsordning til mobiltelefoner, som de håber, kan blive en “ny global standard” inden for miljø- og klimamærkning.
– Eco Rating lægger sig op ad den bevægelse, vi kan se i andre brancher, hvor klima- og miljøpåvirkning kan aflæses direkte i købssituationen, siger Julie Nilsson Bour-Hil.
Fem parametre
Eco Rating bygger på information leveret af de deltagende mobiltelefon-producenter. Her bliver telefonerne vurderet på en skala fra 0-100. Jo højere scoren er, desto mere miljøvenlig er mobiltelefonen. Vurderingerne sker inden for fem parametre:
- Holdbarhed: Denne del ser på, hvor holdbar telefonen er, hvor lang batteriets levetid er, og hvor længe garantiperioden gælder.
- Genanvendelighed: Hvor let kan mobiltelefonen skilles ad og genbruges.
- Reparerbarhed: Hvor let kan telefonen repareres og telefonen liv forlænges.
- Ressourceeffektivitet: Her vurderer Eco Rating virkningen af den mængde knappe råmaterialer (som for eksempel guld), der er i telefonen.Jo bedre score her, desto lavere er påvirkningen af tilgængeligheden af materialer
- Klimahensyn: Hvor stor CO2-emission telefonen har i hele sin levetid.
Mobilselskaberne oplyser, at Eco Rating er udviklet efter seneste standarder fra blandt andet EU.
– Det ligger også i naturlig forlængelse af vores indsats for bæredygtighed, hvor produktion og brug af mobiltelefoner fylder 20 procent af vores samlede CO2-aftryk. Der er altså tale om et område, hvor der er meget at hente, hvis vi får flyttet forbrugere og producenter i en mere bæredygtig retning,” siger Julie Nilsson Bour-Hil, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Telia Danmark.
Læs også: TDC-medarbejdere stiller krav om samfundsansvar
Planen er, at kunderne hos Telia Danmark vil kunne se de første ratings i butikker og webshop efter sommerferien.
Albanien
Danmark
England
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Kroatien
Litauen
Montenegro
Nord Makedonien
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
