En række tunge profiler kritiserer over for Sustain Report, at verdensmålene drukner i debatten om klimaet, som blandt andet er foranlediget af regeringens klimalov og klimapartnerskaber.
Det giver ingen mening, fordi verdensmålene hænger tæt sammen og påvirker hinanden. Desuden er en indsats alene i forhold til klima ikke nok. “Energiløsninger kan for eksempel ikke tage os hele vejen i forhold til at løse klimaudfordringerne,” lyder det fra Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg Fondet og for Carlsberg A/S.
Mette Gjerskov, miljø- og verdensmålsordfører for Socialdemokratiet, erkender, at regeringen ikke kæder sine initiativer sammen med verdensmålene.
– Mange virksomheder og organisationer brander sig på verdensmålene, hvor vi politikere nok arbejder mere med sagerne og lovgivningen, uden nødvendigvis at sætte det ind i en verdensmålsindsats. Men jeg er glad for, at der kommer respons på det. Det skal vi selvfølgelig lytte til, så det tager jeg med mig. Men jeg mener, at det er et kommunikationsspørgsmål og ikke et spørgsmål om, hvad vi reelt gør, siger hun.
Verdensmålene står nemlig højt på dagsordenen hos regeringen, ifølge Mette Gjerskov.
– I regeringen knokler vi for verdensmålene hver dag. Men jeg kan godt se, at det ikke bliver kommunikeret så meget ud i forhold til, om det er verdensmål 1, 2 eller et helt andet, når vi laver et initiativ.
Men burde I være bedre til at sætte jeres initiativer i relation til verdensmålene, så de kom på lystavlen hos borgere, virksomheder og andre interessenter?
– Det kan man godt sige, men når jeg som verdensmålsordfører taler med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har hun simpelthen en hel liste over verdensmål. Hun vil for eksempel finde ud af en måde ikke at presse børnelivet så meget på, og så er vi over i verdensmålet om uddannelse, siger Mette Gjerskov og tilføjer:
– Det oplever jeg, at flere ministre også har, selvom det måske ikke er alle. Folketingets Finansudvalg har også en undergruppe om verdensmål, og der sidder vi også og koordinerer, hvordan alle udvalg i Folketinget kan arbejde med verdensmålene, og hvordan vi kan give dem redskaberne til det.
Overskygger debatten om klima de øvrige verdensmål og er det et problem?
– Klima fylder meget, for vi havde et klimavalg, og det er klima, som pressen og alle interesserer sig for. Men går man regeringsprogrammet igennem, er der alverdens slags lovgivning og initiativer, som er inspireret af- og i overensstemmelse med verdensmålene, siger Mette Gjerskov og henviser til, at der på hendes område som miljøordfører netop nu arbejdes på en natur- og biodiversitetspakke. Den relaterer sig til verdensmål 15 om livet på land.
– Men det er også hele metoden til at udvikle politikken, som er i overensstemmelse med adskillige verdensmål i og med, at alle kan komme med forslag til den og deltage i processen.
Forsiden lige nu:

PensionDanmark planlægger også for planter og dyr, når de bygger nyt
Strategien kom på plads i 2022, og nu kommer Pension Danmark som det første selskab herhjemme med en rapport om deres aftryk på biodiversitet.

Nordisk rapport anbefaler stærkere regulering og et opgør med vækst-ideologien
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.

Uden den indre balance kan vi ikke skabe mere bæredygtige løsninger
PODCAST: Mange ledere famler, når de skal tage livsbalancen alvorligt, siger Louise Sparf til Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.
Seneste artikler:

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.

-Kvinder skal finde deres indre Pippi frem
FEMININ FORTROP. Bæredygtighedschef Camilla Dyring var med, før byggebranchen overhovedet havde ord for bæredygtighed. Siden da har hun været med til at slå hul på den bæredygtige udvikling – både i byggeriet og indad til i virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
