På rekordtid er hele Danmark kommet på fornavn med forskeren Lone Simonsen. Endda i en sådan grad, at hun i folkemunde er blevet kendt som Corona-Lone.
Lone Simonsen er professor i folkesundhed på Roskilde Universitet, og over de seneste uger har hun været én af de allermest benyttede eksperter i medierne under coronakrisen.
Det skyldes på den ene side hendes enorme viden om feltet, som hun har beskæftiget sig med i mere end 30 år. På den anden side – og nok især – at hun var en af de første autoriteter herhjemme, der advarede om alvoren af coronavirussen.
– Jeg var jo en ensom svale i starten. Jeg har holdt stædigt fast i, at det ville ende med en pandemi, fortæller Lone Simonsen, da vi fanger hende over telefonen i ét af de efterhånden sjældne øjeblikke, hvor hun kan tillade sig at nyde en kop kaffe, der bliver serveret af hendes kæreste.
For at forstå Lone Simonsens stædige overbevisning om, at udbredelsen af coronavirussen, der lige nu spreder sygdommen Covid-19 i hele verden, ville ende i en pandemi, skal vi tilbage til 2003.
Dengang hærgede en anden corona-variant i Asien, som siden spredte sig ud i verden og forårsagede sygdommen SARS (Severe Acute Repiratory Syndrome).
– SARS forskrækkede mig så meget, at jeg har bidt mærke i coronavirus som en mulig pandemitrussel lige siden, siger Lone Simonsen.
Imens hendes kollegaer i knap to årtier har diskuteret, hvornår den næste store influenzaepidemi, ville ramme verden, har Lone Simonsen flere gange peget på, at den næste store pandemi kunne blive en coronavirus.
“Coronavirus har flyttet sig fra dyr til mennesker fire gange, så det er måske noget, man skal være bekymret for”, lød hendes forudsigelse tilbage i 2018 i videnskabsprogrammet 24 Spørgsmål til Professoren.
– Mine kollegaer gik rundt og ventede på en ny influenza A-virus pandemi, for det er den virus, der har skabt pandemier i 100 år. Men jeg mener, at vi må være mere fantasifulde og ikke bare tænke, at der kommer mere af det samme, fortæller Lone Simonsen i dag.
Uafhængig update på Facebook
Lone Simonsen griner meget og lyder i det hele taget overraskende afslappet, imens undertegnede forsøger at udnytte hvert enkelt ledigt minut;
– Vi kan godt tale sammen lidt endnu. Jeg skal bare lave et andet interview om et kvarters tid, forsikrer den travle professor venligt.
Det næste interview er med journalisten Asger Juhl, der er blevet Lone Simonsens faste corona-makker. Siden februar har de hver dag sendt en live corona-update via Facebook under navnet Den Uafhængige.
– Asger (Juhl, red.) inviterede mig i første omgang med i en P1-radiodebat om corona. Bagefter kontaktede han mig og spurgte, om jeg ville være med til at lave Den Uafhængige. Jeg sagde ja, fordi det havde været en god oplevelse at deltage i hans udsendelse, fortæller Lone Simonsen;
For tiden mangler du jo ikke ligefrem en platform, hvor du kan komme til orde – hvorfor sagde du ja til Asger Juhls tilbud om at lave en daglige corona-update?
– Fordi den er uafhængig. Det er jeg også. Jeg har ikke noget budskab, jeg skal levere. Jeg er uafhængig forsker, svarer Lone Simonsen og fortsætter;
– Vi havde også det til fælles, at vi var mere bekymrede end de fleste andre. Vi arbejder hårdt for at være på forkant med nye emner. Det er også en hel ny måde for mig at dele ekspertviden – det er hyggeligt og vi får gode spørgsmål og input fra seere.
Professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet.
Lone Simonsen har specialiseret sig i populationsgenetik og epidemiologi.
Hun har blandt andet studeret ved George Washington University og University of Massachusetts i USA.
Hun har i mere end 20 år arbejdet for flere sundhedsmyndigheder verden over, heriblandt Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Det betyder imidlertid ikke, at Lone Simonsen ikke stiller op i andre medier – tværtimod. Siden det første tilfælde af Covid-19 blev konstateret i Danmark den 27. februar, har hun næsten dagligt været i medierne.
– Jeg føler et stort ansvar for at stille op og bruge min viden, siger hun, og beskriver i den sammenhæng;
– Da regeringen lukkede grænserne, var det vigtigt for mig at forklare, at netop det tiltag ikke ville nedbringe smitten i Danmark på et tidspunkt som nu, hvor epidemien er godt i gang. Det er bare ikke i vores redskabskasse. Det må være en anden motivation, der ligger bag den beslutning, en politisk beslutning.
Kommunikere budskaber
Lone Simonsen har dog tænkt meget over, hvad hun bør og ikke bør udtale sig om under den nuværende situation. Det gjaldt også før, coronavirussen overhovedet var konstateret i Danmark.
– Jeg har gjort mig mange tanker omkring, hvad jeg kan sige for at forklare, hvad der sker uden at skabe unødig panik. Jeg har omhyggeligt undgået at tale om præcist hvor mange mennesker, der kommer til at dø som følge af coronavirus. Jeg tror ikke, det hjælper, siger hun;
– Jeg ville hellere komme igennem med mit bud på, hvordan denne coronatrussel nok ville falde i forhold til vores 100 år erfaring med de pandemier. På det tidspunkt var det vigtige egentligt at komme igennem med en vurdering af, at det kunne blive til en verdensomspændende pandemi. Andre troede ikke den kunne komme til Danmark i starten, forklarer Lone Simonsen.
Læs også: Coronakrisen: “Vi skal mere end nogensinde finde en balance mellem viden og forvirring”.
Èn ting er, hvad Lone Simonsen vil sige offentlig, men hun har også tænkt meget over, hvordan hun kommunikerer sine budskaber.
Derfor har hun blandt andet argumenteret for, at vi skal teste så meget som muligt for sygdommen i Danmark. Det er også det som er anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), påpeger professoren;
– I starten testede vi kun dem med symptomer, som kom flyvende til Danmark fra epidemi-områder i Kina, Iran og Italien. På den måde ville vi ikke kunne vide, om der var er en epidemi i Danmark. Men i de seneste uger er vi kommet vældigt op i gear og nu tester man dem med alvorlig sygdom, selvom de ikke har rejst, og sundhedspersonale med milde symptomer. Det er en fantastisk udvikling, konstaterer hun.
Før Lone Simonsen blev professor i folkesundhed på RUC, har hun i en årrække arbejdet i Sundhedsstyrelsen i USA. Herfra har hun fået både medietræning og en stor mængde erfaring med at formidle sit fag, fortæller hun.
Men selvom hun er en erfaren formidler, er efterspørgslen på hendes faglige råd og vurdering også ekstra stor for øjeblikket – og det kan mærkes:
– Hvornår skal man holde igen med at sige ja til ting? Jeg forsøger at finde en grænse for ikke at drive mig selv til stress. Jeg forsøger at passe på mig selv, og på at gøre så meget som jeg kan nå hver dag. Jeg skal jo også passe min forskning og undervisning ind i melleml, afslutter Lone Simonsen.
Forsiden lige nu:
Danske Regioner udpeger ny klimaformand
Camilla Hove Lund (V), viceborgmester i Holbæk, overtager formandsposten for Danske Regioners Udvalg for miljø og klima.
Brandtest skal bane vejen for klimavenligt byggeri
Sustain Report var med, de der blev sat ild til en facade i tre etager. Testen afprøver brandsikkerheden, når vi skal bygge mere og højere i træ.
Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business-universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.
Seneste artikler:
Virksomheder og forskere ser på nye, grønne byggemetoder
Byggeri og infrastruktur er brancher med store klimaudledninger. Forskere og virksomheder mødtes ved Femern-byggeriet for at diskutere løsninger.
Carina Ohm går fra EY til PwC
Carina Ohm udskifter sin stilling som partner i EY med en ny partnerrolle i PwC. Hun skal styrke PwC’s position indenfor bæredygtighed.
Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
