“Nej, Lise Kingo blev ikke mobbet”

– Lise Kingo lever da fint med at blive kaldt ypperstepræstinde. Det var hun jo også.

Sådan siger Hanne Sindbæk, forfatter til en ny bog om Novo Nordisk, som i ugens løb fik opmærksomhed for sit kapitel om Lise Kingo. Bogen ‘De renfærdige – fortællingen om Novo Nordisk’ beskriver virksomhedens historie gennem dens hovedpersoner.

Lise Kingos rolle var som ny koncerndirektør for CSR at arbejde med bæredygtighed i Novo Nordisk. Og den profil blev tilsyneladende lige lovlig frelst for dele af direktionen, fremgår det af bogen.

Hendes kollegaer i koncernledelse brugte udtryk som “Mother Theresa” og “ypperstepræstinde” om hende, ligesom de ikke kiggede op, når hun fremlagde ting til ledelsesmøder. Det beskriver en omtale af bogen på B.dk som mobning.

Har Lise Kingo grædt over at få nogle tilnavne? Nej, selvfølgelig ikke. Hun har fokuseret på, om hun fik sine projekter igennem

Spillets regler

Men at kalde den adfærd for mobning er at misforstå spillets regler, mener forfatter Hanne Sindbæk, der desuden har en baggrund som erhvervsjournalist og rådgiver. Hun mener ikke, at Lise Kingos budskaber om bæredygtighed havde det særskilt svært i forhold til andre dagsordener i ledelsen.

– Jeg er sikker på, at det også var hårdt at være Mads Krogsgaard (koncerndirektør for forskning, red.). Den øvrige ledelse har da himlet med øjnene, når han kom og bad om ti år og en masse milliarder til at udvikle et nyt produkt. Men det betyder ikke, at han blev mobbet. Og det har da også været hårdt at være adm. direktør Lars Rebien med de beslutninger han har stået på mål for, siger Hanne Sindbæk og tilføjer:

– Så har Lise Kingo grædt over at få nogle tilnavne? Nej, selvfølgelig ikke. Hun har fokuseret på, om hun fik sine projekter igennem eller ej. Det er, hvad det handler om i topledelse.

Lars Andersen bekræfter, at tonen kan være hård på ledelsesgangene. Han er arbejdsmiljøchef i Lederne, der er landets største fagorganisation for ledere. Forelagt eksemplerne på, hvad Lise Kingo har været udsat for siger han:

– Når man skiller sig ud i en homogen direktion, som Lise Kingo har gjort som kvinde og med sit fokus på bæredygtighed, kan det give grobund for mobning. Det er blandt derfor, det er så vigtigt at efterstræbe diversitet i virksomhederne.

– Men det kan ikke i sig selv karakteriseres som mobning at blive kaldt ting, og at folk ikke opfører sig ordentligt ved at kigge væk, når man siger noget. Mobning er så destruktivt et uvæsen, at vi bør reservere den sprogbrug til tilfælde, hvor det reelt forekommer. Når det er sagt, må en hård tone aldrig blive en undskyldning for at mobbe, siger Lars Andersen.

Kingo skulle kvantificere de “pæne ord og intentioner” 

I bogen krediterer Hanne Sindbæk især Lise Kingo for arbejdet med at kvantificere de “pæne ord og intentioner om, at virksomheden opførte sig i overensstemmelse med grundideerne fra Mads Øvlisens tid”, så de bløde værdier blev gjort målbare. Det resulterede blandt andet i, at Novo Nordisk kunne præsentere Danmarks første miljøregnskab fra en virksomhed i 1994.

Som du beskriver stemningen i koncerndirektionen virker det som om, at man har opfattet Lise Kingo som frelst?

– Hun var da også frelst. Det siger hun også selv, at hun var. Kapitlet om hende bliver jo indledt med en historie om, hvordan hun blev vakt for bæredygtighed og CSR. Det sker ved FN’s første store bæredygtighedskonference i Rio i 1992, som var et lynkursus i bæredygtighed, siger Hanne Sindbæk, som i bogen beskriver, at Lise Kingo kommer hjem og er “optændt af den hellige ild”.

En nat beder hun til gud om, at hvis hendes søn begynder at tage på, lover hun at arbejde for at gøre verden til et bedre sted

– Da hun kommer hjem, finder hun ud af, at hun er gravid. Alligevel knokler hun videre som altid. Hun føder så fem uger før tid og hendes søn har meget svært ved at tage på, hvilket hun selvfølgelig er fortvivlet over. Selvom hun ikke før har været troende, beder hun en nat til gud om, at hvis hendes søn begynder at tage på, lover hun at arbejde for at gøre verden til et bedre sted. Det er en historie, hun har rejst rundt med i Novo Nordisk.

– Selvfølgelig er en historie som den, en der skurrer lidt i et miljø, hvor det handler om at skabe resultater, der kan måles og vejes. Men det usædvanlige og interessante ved Lise Kingos rolle i Novo var jo, at hun fik frie hænder til at arbejde med CSR, og det blev taget meget alvorligt. Ellers havde hun jo heller ikke været en del af koncerndirektionen i alle de år.

Fik en chance som ingen anden for at arbejde med bæredygtighed

En af de programmer Lise Kingo indførte med inspiration fra Unilevers uddannelseschef var et udviklingsforløb for potentielle topledere i Novo Nordisk, kaldet ‘Lighthouse’. Årligt tog hun med adm. direktør Lars Rebien som makker, på en tur til et usædvanligt sted i verden, hvor programmet vekslede mellem øvelser og oplevelser, såsom et besøg på et hospital i Kina med en brøkdel af vestlige hospitalers ressourcer.

Så du mener ikke, at man skal have ondt af Lise Kingo for at have mødt noget modstand i arbejdet med bæredygtighed?

– Nej hun har da fået en chance som ingen anden. Det er det meget forvanskende at vende det til, at det skulle dreje sig om mobning. At være i topledelsen er en udpræget konkurrencesport, hvor du skal vise resultater, ellers er du der ikke. Det beviste hun, at hun kunne selv med det man vil kalde et mere blødt område. Det viser en kæmpe styrke.

– Med mit kendskab til Novo Nordisk, og andre virksomheders topledelser, er det ikke steder, hvor man dyrker sådan noget med, hvem der kan lide hvem. Det eneste, der tæller resultater. Følelser er noget man holder i skak, fordi det ikke kan bruges til noget.

Topledelsen i Novo Nordisk på det tidspunkt bestod af nogle hårde drenge, som havde en machokultur

Men hvorfor fik hun så øgenavne, der gjorde grin med hendes arbejde med bæredygtighed, hvis hun samtidig var god til at skabe resultater. Det burde vel skabe respekt?

– Tonen kan være hård i en direktion. Og hvis man ellers læser min bog, fremgår det, at topledelsen i Novo Nordisk på det tidspunkt (i 00’erne, red.) bestod af nogle hårde drenge, som havde en machokultur. Det betød selvfølgelig noget for omgangsformen, som var meget testosteron-tung, men den blev modereret af, at Lise Kingo kom til. Og de andre direktionsmedlemmer kom faktisk hurtigt til at sætte pris på hende. Desuden var hun jo længe i topledelsen, så værre har det jo heller ikke været.

Novo-succes skyldes tovtrækkeri mellem det forretningsdrevne og det værdidrevne

Hanne Sindbæk påpeger desuden, at Lise Kingo ikke var den eneste i topledelsen med et øgenavn. Således blev viceadm. direktør Kåre Schultz kaldt Hard-Kåre, Mads Krogsgaard blev til Mads Klogshår, direktionens seniormedlem Lars Almblom blev Pappa Jørgensen, mens topchefen Rebien fik tilnavnet Træmanden – til dels fordi han havde læst forstvæsen, der omhandler skovbrug.

I sit forord understreger forfatteren, at Novo Nordisk succes er et resultat af spændingerne mellem det kommercielle og det værdidrevne:

“Hvis jeg kort skulle summere op, hvorfor Novo Nordisk er blevet så succesfuld, vil jeg pege på to faktorer. For det første det evindelige tovtrækkeri mellem de forretningsdrevne og de værdidrevne i virksomheden. Ingen af dem kunne have gjort det uden de andre. I et marked, hvor man med et godt produkt stort set kan bestemme prisen selv, kræver det selvbeherskelse og langsigtethed, hvis man skal modstå fristelsen til blot at cashe ind så stort og hurtigt som muligt. Der står firmaets værdier og værdikrigere fast og urokkeligt. Samtidig var der heller ingen succes uden dem, der kan se de forretningsmæssige muligheder og udnytte dem dygtigt.”

Tovtrækkeriet mellem yderpunkterne fører også til spændinger mellem mennesker, understreger forfatteren:

“Det er, som man vil opleve i bogen, en Sonnich Fryland, der trækker hårdt i retning af de gode forretninger, og en Mads Øvlisen, der trækker mod de værdibaserede beslutninger. Det er en Lars Rebien, der hiver i den kommercielle retning, mens han lige så klogt har sørget for at have en Lise Kingo i sin direktion, der trækker mod det samfundsansvarlige.”

Kingo skulle synliggøre at Novo tog etikken alvorligt

Den anden faktor som Hanne Sindbæk mener er årsagen til Novos succes er “dens evne til at bruge fejl, modgang og katastrofer til at udvikle sig og vokse fra”. Det gælder blandt andet Alcalase-krisen, FDA-krisen og Sydafrika-krisen, som behandles i bogen.

Sidstnævnte var en af årsagerne til, at Lise Kingo blev tilbudt en plads i koncerndirektionen for “at synliggøre over for medarbejdere og omverden, hvor seriøst Novo Nordisk tog de etiske udfordringer”, som Hanne Sindbæk skriver. Sydafrika-krisen omhandlede, at den sydafrikanske regering havde tilsidesat patentrettigheder på al medicin for at kunne importere billig kopimedicin til behandling af en hiv-epidemi.

Det kunne en undtagelsesbestemmelse i den internationale patentaftale eller også have tilladt, når det som drejede sig om en national katastrofe, men det havde den sydafrikanske regering ikke benyttet sig af. Selvom Novo Nordisk ikke producerede hiv-medicin gik selskabet ind i et fælles sagsanlæg mod regeringen med andre medicinalvirksomheder, hvilket resulterede i en mediestorm og demonstrationer.

Fik gyldent håndtryk på 32,5 mio. kr. 

Ud over at være forfatter, er du også virksomhedskonsulent. Vil du sige, at tonen generelt var hårdere på det tidspunkt, hvor Lise Kingo kom ind i direktionen, og at åbenheden over for at bæredygtighed skulle være en del af forretningen var mindre end i dag?

– Nu er det jo ikke decideret gamle dage, vi taler om. Lise Kingo kommer ind i koncerndirektionen i 2002. Så det tror jeg ikke, man kan sige for Novos vedkommende. Der havde man jo i mange år talt om miljøhensyn. Novo var den første virksomhed, som lavede miljørapporter og gik op i, hvordan man påvirkede det omgivende samfund. Tilbage i 30’erne begyndte man at tale om arbejdsmiljø. I 1981 blev Mads Øvlisen topchef. Han gik op i bløde værdier og bæredygtighed og var en af dem, som hævede Lise Kingo op til det niveau hun nåede, siger Hanne Sindbæk, som har en opsang til medierne.

– Som journalist har jeg kun skrevet lidt om Novo Nordisk tidligere, og jeg var forbløffet over, at jeg endte med at men, at Lise Kingo skulle have et helt kapitel i min bog. Så skal jeg sige noget om Kingo og mobberi, så er det, at alle os journalister har gjort os skyldige i det. For jeg husker tydeligt, at vores holdning var, at Lise Kingo kun blev en del af koncernledelsen som pynt og alibi for at Novo kunne have en grøn og mangfoldig profil. Jeg tror holdningen hos mange iagttagere dengang var, at man ikke regnede Lise Kingo for noget. Men min research viste, at hun har jo haft en utrolig impact.

Der var ikke længere brug for en i koncernledelsen, som alene havde det område at sidde med det grønne budskab og værdierne

Ikke desto mindre blev Lise Kingo i 2014 ekskluderet fra koncernledelsen og valgte som konsekvens at fratræde Novo Nordisk. I øvrigt med et gyldent håndtryk på 32,5 mio. kr.

– Ja hun spillede hard ball. Beskeden var, at der ikke længere var brug for en i koncernledelsen, som alene havde det område at sidde med det grønne budskab og værdierne, fordi det var blevet integreret i virksomheden. Hun blev tilbudt fortsat at have ansvar for CSR uden at være en del af koncernledelsen, men det vil man jo ikke, når man først har været en del af den. Til gengæld kunne hun grine hele vejen til banken.

Aktuel kritik af medicinpriser i USA skal vurderes på afstand

I en klumme om bogen ‘De renfærdige’ efterlyser souschef på Berlingskes erhvervsredaktion, at han savner omtale af de aktuelle kontroverser om Novo Nordisks medicinpriser i USA samt de interne magtkampe i koncernen, der indikerer at virksomheden altså ikke er så “renfærdig” eller samfundsansvarlig, som titlen kunne antyde. Til det svarer Hanne Sindbæk:

– Jeg har skrevet bogen om Novo Nordisks historie og har ønsket at fortælle om de mennesker, produkter og begivenheder, der har været afgørende for, at det er blevet den virksomhed, det er blevet. Spillet om medicinpriserne i USA er møg-kompliceret og handler i høj grad om den måde, det amerikanske sundhedssystem er bygget op på. Jeg har ikke skrevet så meget om det, fordi betydningen af det endnu ikke kan bedømmes historisk. Vi er alt for præget af pressens skingre historier til at kunne se klart.

– Angående magtkampe mener jeg nok, jeg har beskrevet de magtkampe, der har været. Det var jo til eksempel en magtkamp, da Lise Kingo blev fyret. Den fortæller jeg om i detaljer, men jeg bruger ikke dagbladsjournalisternes krigsretorik. I stedet prøver jeg at give et indtryk af, hvordan det så ud for de mennesker, der faktisk var til stede.

Kingo var ikke en af drengene, men de blev klar over, at de havde brug for en som hende

Selve titlen “De renfærdige” har jeg også selv studset over – er der noget ironi gemt i den?

– Det er ikke ironisk ment fra min side, men jeg er vel klar over, at det kan opfattes sådan. Det har jo en smule frelsthed over sig. Men det har Novo Nordisk sandelig også, siger Hanne Sindbæk, som i sin bog opsummerer Lise Kingos rejse i direktionen således:

“Det kunne godt være, at Kingo ikke var en af drengene, men de blev klar over, at de havde brug for en som hende. For var der en ting, Novo Nordisk-ledere havde lært af virksomhedens kriser, var det, at sociale og miljømæssige problemer altid endte med at blive til finansielle problemer”.

Bogen ‘De renfærdige – fortællingen om Novo Nordisk’ er skrevet af Hanne Sindbæk og udgivet af Politikens Forlag.