Kvindelige rollemodeller er afgørende, hvis piger skal skal blive fremtidens ledere

– Jeg tror, at jeg var otte-ti år gammel, før det gik op for mig, at en leder eller en formand kunne være en mand.

Sådan fortæller De Grønne Pigespejderes 26-årige formand, Pia Risør Bjerre, der har været en del af spejdermiljøet hele sit liv. Et spejdermiljø, hvor man lærer, at alle roller kan udfyldes af en pige eller en kvinde.

Og netop dét var budskabet, da organisationen på en regnfyldt onsdag afholdt konferencen ‘Girls Act’ på Brøndby Stadion med håbet om at skabe dialog og sætte fokus på, at piger kan det samme som drenge, og at både bevidst og ubevidst opdragelse og socialisering af børn bliver afgørende for, om de bliver fremtidens ledere.

– Hvor drenge bliver anerkendt eller belønnet for at være frække og tage chancer, roser vi i højere grad vores piger for at være påpasselige og opføre sig pænt, mener Pia Risør Bjerre.

Læs også: CSR-eksperter vil uddanne erhvervslivet til grøn omstilling

Hun bliver suppleret af De Grønne Pigespejderes generalsekretær, Helle Hende Stærmose:

– Hvis vi kigger på vores piger, er der ingen tvivl om, at det gør en kæmpe forskel, jo tidligere vi starter med at vise mulighederne.

Hun tilføjer:

– Det er for eksempel ikke nok, at man først taler om STEM-faglighed, når man kommer til ungdomsuddannelsen – det er simpelthen for sent, for der har vi allerede fået skabt vores forestilling om, hvad piger og drenge kan, siger Helle Hende Stærmose.

Ifølge tænketanken DEA er under en tredjedel af de optagne kvinder på de videregående uddannelser inden for STEM-fagene, der dækker over science, technology, engineering og mathematics. I perioden 2011 til 2019 havde fordelingen ikke rykket sig.

Flere rollemodeller og flere partnerskaber

Pia Risør Bjerre fortsætter:

– Vi er rigtig stolte af de 3.800 rollemodeller, vi har hos os, men det er bare ikke ok. Vi skal have flere med. Og vi vil gerne have flere partnerskaber på tværs af virksomheder, sektorer og organisationer, som også kan se fidusen og værdien i at sikre, at vi faktisk kan benytte hele talentmassen til at løse fremtidens udfordringer.

Et sted at starte kan derfor være at skabe flere pige- og kvindenetværk, som netop De Grønne Pigespejdere, hvor man kan få, hvad organisationen selv kalder, “troværdige rollemodeller”.

– Repræsentation er altafgørende. Det er vigtigt, at man som pige og ung kvinde har nogen at spejle sig i og se op til. For ligesom piger i folkeskolen eller i gymnasiet har større tendens til at betvivle deres egne evner, end drengene har, så gælder det også voksne kvinder på arbejdsmarkedet, sagde SF’s ligestillings- og forskningsordfører Astrid Carøe i sin keynote-tale.

Læs også: Tilfredshed med DI’s planer om flere kvindelige ledere

Et andet sted er ifølge Astrid Carøe at få skrevet flere af fortidens store kvinder ind i historiebøgerne. Hun påpeger, at drengene længe har haft masser af rollemodeller.

Fokus på kvinder som rollemodeller er ved at vinde i indpas. Tidligere på måneden opfordrede Dansk Industri opfordrede sine 17.000 medlemsvirksomheder til at skrive under på en hensigtserklæring, der skal sikre, at 40 procent af ledelsesposterne skal være besat af kvinder i 2030. DI beskrev selv deres ‘Gender Diversity Pledge’ som et forsøg på at sætte fokus på at nedbryde ubevidste bias.

Diversitet er en styrke

Hos fødevarevirksomheden Nestlé, der er bag brands som Nescafé og KitKat, har de lige mange mænd og kvinder isit executive board. Ifølge nordisk HR-direktør Mikala Larsen er diversiteten en styrke for virksomheden.

– Vi tror på, at vi laver bedre beslutninger, når vi er meget forskellige i vores teams. Selve analysen i forhold til det vi laver, og de beslutninger vi tager, bliver bedre og mere nuancerede, siger Mikala Larsen, der også sad med ved en paneldebat.

Læs også: 5 grunde til at få en kvinde i bestyrelsen

Mikala Larsen tilføjer, at når en kvindelig ansat fortæller, at hun er gravid og skal på barsel, vælger Nestlé at se det som en lederuddannelse for medarbejderen, der vil komme virksomheden til gavn på den lange bane.

Men spørger man debattør og direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Natasha Al-Hariri, er der brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis det skal imødekomme fremtiden og de familiestrukturer, som mange på arbejdsmarkedet har i dag.

– Vi vil gerne have flere børn i det her samfund, men vi skaber ikke et arbejdsmarked, der rent faktisk kan imødekomme det. Så en ting er, at mænd skal helt sikkert tage mere barsel, men erhvervsledere og arbejdsmarkedet skal også indrette deres arbejdspladser efter det, siger Natasha Al-Hariri.