Beskrivelsen af virksomhedens negative og positive påvirkninger er en af de kriterier, som juryen, der uddeler CSR Prisen 2021, vil holde øje med i år.
“Vi vurderer, om rapporten balanceret beskriver virksomhedens aktuelle og potentielle negative og positive effekt på omverdenen fra virksomhedens drift og værdikæde”, lyder det blandt andet i den netop offentliggjorte lanceringspublikation.
Også virksomhedernes arbejde med at minimere de negative påvirkninger, samt hvordan virksomheden arbejder for at udvikle og skalere løsninger, der understøtter bæredygtig omstilling og positive systemiske forandringer i samfundet bliver vurderet.
Med CSR Prisen 2021 sætter FSR – danske revisorer fokus på de bedste rapporter om samfundsansvar og bæredygtighed blandt store virksomheder. Selvom de 50 største virksomheder allerede er udvalgt, har andre større virksomheder ligesom sidste år mulighed for at indstille deres rapport.
Behovet for god rapportering er ikke blevet mindre i år, konstaterer Birgitte Mogensen, formand for FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar & Bæredygtighed, i en pressemeddelelse.
– Vi oplever et stort behov og interesse for at skabe gennemsigtighed og troværdighed om virksomhedernes tilgang og resultater inden for samfundsansvar og bæredygtighed. Her spiller virksomhedens rapportering en vigtig rolle, som den årlige status på fremdriften og som referencerammen for virksomhedens øvrige kommunikation om bæredygtighed. Vi er glade for igen i år at sætte barren højt med CSR Prisen 2021 og bidrage til udviklingen og god praksis blandt store danske virksomheder, siger hun.
Sidste år endte prisen, der både gives til børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder, med en delt førsteplads i førstnævnte kategori. Ørsted og Mærsk måtte nemlig dele æren. Det var første gang, at to virksomheder måtte dele en pris og skyldtes, at “dommerpanelet har besluttet at lade marginalerne falde ud til begges fordel”, ifølge en pressemeddelelse. Også Arla Foods’ rapport blev præmieret.
Alle store virksomheder med flere end 250 medarbejdere har mulighed for at indstille deres seneste rapport til CSR Prisen 2021 senest 2. juni. Prisen uddeles 26. oktober på Børsen i forbindelse med årets konference 2021.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
