nyheder

“Korruption kan ske for alle, og ingen brancher er fredet”

ATEA’s compliance-ekspert og DI’s ekspert i Indien deler deres anti-korruptionsråd.

Af - 19. september 2019
korruption

Korruption er især et issue på nye markeder som Indien, men det kan også gå galt i Danmark. Foto: Kritchanut/iStock

Faste beløb til myndighedspersoner for at lade diverse tilladelser gå glattere igennem systemet. Det er et af elementerne i en angivelig korruptionssag i Carlsberg i Indien, som ligger nogle år tilbage, ifølge B.dk’s afdækning.

Og korruption er svært, men ikke umuligt, at komme udenom i Indien, oplyser Kunal Singla, Director i Dansk Industris India Office.

Han vil ikke forholde sig til de konkrete korruptionsanklager i Carlsberg i Indien, men han vil gerne forholde sig til diskussionen om korruption i Indien “fra et helikopterperspektiv”.

– Det er en dagsorden, der er interessant, fordi den bliver mere og mere relevant i og med, at der er et stort vækst- og forretningspotentiale i nye markeder over de næste år, hvoraf Indien kun er et af dem, siger han.

Gråzonerne er svære
Det er professor ved CBS Sustainability, Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen enig i.

– Jeg tror i praksis, at det er vanskeligt at drive forretning i mange lande i Afrika og Asien uden på en eller anden måde at operere i gråzoner. Jeg tror ikke det give mening at holde sig væk fra lande med korruption. Det vil gøre det svært at drive forretning, også når lande som Danmark bliver ramt. Jeg tror det er vigtigere at have nogle klare politikker og være transparente omkring praksis, vurderer Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, som understreger, at han ikke er ekspert i korruption.

Ingen kan ånde lettet op, det kan ske for alle virksomheder

Desuden kan det være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om korruption. For hvordan vil man eksempelvis tjekke, om en konsulent eller virksomhed bevidst er betalt 25 procent mere end arbejdet er værd? pointerer han og minder om, at “det findes også i Danmark”.

Det ved Mia Petersen, Legal og Compliance Consultant i Atea alt om. I juli sidste år, gav Østre Landsret fængselsstraffe til fem tidligere chefer hos it-leverandøren i det, der kaldes danmarkshistoriens største bestikkelsessag,ifølge Dr.dk. Den “omfatter gaver og begunstigelser” fra Atea til medarbejdere i Region Sjælland mellem 2012 og 2015,

Mia Petersen kom til Atea kort før, at dommen faldt. Virksomheden er i dag den første i Danmark, som er blevet ISO-37001-certificeret og dermed har opbygget et anti-korruptions-ledelsessystem.

Er korruption noget der kan ske for alle virksomheder, eller kan nogle brancher ånde lettet op, mener du? 

– Ingen kan ånde lettet op, det kan ske for alle virksomheder, og det kan ske for alle brancher. Men det kan undgås, hvis man ved, hvordan man selv skal agere, og hvordan ens samarbejdspartnere agerer, siger Mia Petersen. 

Hvor store gaver må man give?
Selvom bestikkelse og korruption lyder som lyssky affærer med penge under bordet i brune kuverter, er der nemlig mange gråzoner. Derfor kan alle virksomheder komme i fedtefadet.

For hvor store gaver må man give til en samarbejdspartner eller kunde? Hvor længe må demo-produkter udlånes? Og hvor meget må der trækkes på repræsentationskontoen – og hvornår?

– Vores risikoområder er i forhold til, hvordan Atea-medarbejderne agerer, når de er ude hos kunderne. Derfor skal procedurerne for det være på plads, og det skal stå klart, hvor man finder informationen om dem, siger Mia Petersen.

Har man, som os, det offentlige som en betydelig forretningspartner, skal man kende deres regler i forhold til compliance

Af samme grund, kan hun ikke give generelle råd til andre virksomheder om, hvordan man specifikt undgår korruption.

– Det er svært at sige noget generelt om, for alle virksomheder agerer på forskellige markeder med forskellige risikoelementer. Har man, som os, det offentlige som en betydelig forretningspartner, skal man kende deres regler i forhold til compliance. Dernæst skal man sørge for, at de regler er i overensstemmelse med ens egne, siger Mia Petersen og tilføjer:

– Compliancearbejdet i forbindelse med ISO-certificeringen skal afspejle ens egen forretning, derfor kan man ikke tage udgangspunkt i, hvad andre virksomheder gør.

Centralt med topleder-engagement
Men hvad end de tiltag så er, skal de komme fra øverste etage i virksomheden, som forhåbentlig har etikken i orden.

– Det helt centrale i et antikorruptions-system er at have ledelsens opbakning. Det er super vigtigt, at der er engagement fra toppen. Den danner kulturen, der skal efterleves i resten af forretningen. Derfor skal den code of conduct og compliance, virksomheden har, også kommunikeres ud via topledelsen og ned igennem alle ledelseslag.

Vi har gennemgået, hvor vi skal være særligt opmærksomme i forhold til risici

Men hvordan finder man ud af, hvor ens ømme punkter er? Mia Petersen anbefaler, at man starter med at lave en “risikomapping”.

– Et konkret eksempel er, at vi med samtlige ledere og sammen med en ekstern part, i vores tilfælde Deloitte, har gennemgået, hvor vi skal være særligt opmærksomme i forhold til risici.

Når man har gjort sig klart, hvor faldgruberne er i forhold til korruption for ens egen virksomhed, skal man sikre sig, at de efterleves.

– Det er vigtigt at have de rigtige procedurer på plads, som understøtter de risiko-elementer, man har. Det skal man undervise organisationen om. I øjeblikket er vi i gang med at undervise vores 1500 medarbejdere via 20 undervisningsseancer rundt på vores kontorer i løbet af september. Efterfølgende tester vi medarbejdernes viden, om det de har lært.

Compliance-arbejdet er ikke noget, man laver en gang

Og det er ikke en engangsforestilling, fortæller Mia Petersen.

– Det er noget vi gør hvert år, både fordi vi skal kunne dokumentere det over for auditørerne af ISO-certificeringen, men også fordi det er vigtigt for vores interessenter og for os selv. Compliance-arbejdet er ikke noget, man laver en gang. Det skal løbende opdateres og ændres, så processerne afspejler den hverdag, virksomheden har.

Tror du, at kunderne vil stille stigende krav til compliance?

– Ja, for de skal også kunne vise, at de har styr på deres processer, ligesom vi skal have styr på vores, også når det gælder vores underleverandører.

Faktuelt er korruption et problem
Også Kunal Singla, chef for DI’s kontor i Indien, mener, at compliance er et begreb, vi vil tale endnu mere om i de kommende år.

– Jeg har rådgivet danske virksomheder om operationelle og strategiske forhold i Indien i en del år. Helt faktuelt er korruption en stor udfordring på alle niveauer, når man har med myndigheder at gøre. Det kan man se i indekser som ‘Doing Business’ og ‘Corruption Index’. Men de viser også, at det går i den rigtige retning med Indiens ranking. Og premierminister Modi har haft stort fokus på at mindske korruptionen i det offentlige system. On the ground kan vi også se, at tingene langsomt rykker sig i en positiv retning,” siger Kunal Singla.

Mit allervigtigste råd til virksomheder er, at de skal kunne dokumentere alle de tilladelser, de har opnået.

Det betyder, at virksomhedernes arbejde med at sikre, at de overholder love og regler, eller compliance, er ekstremt vigtig. Men det er ikke nok i sig selv, forklarer Kunal Singla.

– Mit allervigtigste råd til virksomheder, der har aktiviteter i Indien, eller andre komplekse vækstmarkeder, hvadenten det er sourcing (indkøb, red.) eller salg er at tænke compliance helt ind i forretningsset-uppet fra start. Det er vigtigt for risikostyringen, at man fra start kan dokumentere bilag og dokumentere, hvornår tilladelser fra myndigheder skal fornys. Så har man sit på det tørre og er dermed mindre udsat, hvis man kommer ud for en myndighedsperson, der vil have bestikkelse.

Men Kunal Singla advarer mod at overdrive.

– Mit praktiske forretningsmæssige råd er, at man laver et ’lean set-up’ med styr på compliance og risikostyring fra dag ét, uden at det bliver for tungt og administrativt bøvlet, så det bliver svært at gennemføre. Det er sådanne modeller, vi blandt andet rådgiver danske virksomheder om, siger Kunal Singla, som oplyser, at han ikke kender til konkrete tal for danske virksomheders oplevelse med korruption i Indien.

Tags:

nyheder

Her er de nyeste danske bæredygtigsprojekter

Fra selvsorterende affaldsspande og undertøj syet med sølvtråd til reparation af teknik. Her er nogle af de nyeste virksomheder og opfindelser på markedet, der skaber forretning ud af bæredygtighed.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252