Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Klimaudspillet signalerer pusterum til erhvervslivet

Erhvervslivet går fri af klimaafgifter, men mangler “sigtbarhed” på vejen til klimamålet.

Regeringens første klimaudspil udskriver ikke nogen regning for den grønne omstilling.

Tiden og stedet siger alt om ambitionsniveauet i regeringens første udspil til klimahandlingsplanen, hvis man spørger Rasmus Winther, direktør for Public Affairs i Geelmuyden Kiese.

– Klimaudspillet bliver lanceret i en dødssyg setting i Finansministeriet frem for foran en vindmølle eller lignende, og på en dag, hvor den helt store dagsorden er genåbningen af grænserne, siger Rasmus Winther og tilføjer:

– Vil man gerne have maksimal opmærksomhed om nyhed, så kan jeg godt komme i tanke om andre tidspunkter, der havde været bedre.

Vi ved godt, at I synes det er vanvittigt hårdt lige nu, så vi giver jer et pusterum

Klimaudspil er forankret i Finansministeriet
Det skyldes, at klimaet, og ikke mindst erhvervslivets rolle i den grønne omstilling, er gået fra vindersag til en kæmpe hovedpine for regeringen på grund af coronakrisens økonomiske konsekvenser, som blandt andet har resulteret i 50.000 arbejdsløse.

– Derfor er det heller ikke overraskende, at det er finansminister Nicolai Wammen, som præsenterer udspillet og ikke klimaministeren, og at nye afgifter gentagne gange bliver afvist. Det er et klart signal til erhvervslivet om, at “vi ved godt, at I synes det er vanvittigt hårdt lige nu, så vi giver jer et pusterum,” siger Rasmus Winther og tilføjer:

– I en økonomisk krise, som den vi står i, har man primært valgt at se på klimahandlingsplanen med et økonomisk perspektiv i stedet for med et klimaperspektiv.

Klimaudspillet er regeringens første bud på, hvordan Danmark kan reducere to ud af de i alt cirka 19 ton, der er behov for i 2030. Prisen for det er lidt over 16 mia. kr. frem til 2030, som skal findes via reserver, puljer, omprioriteringer og “håndteres i den overordnede tilrettelæggelse af finans- og udgiftspolitikken”, som det hedder i udspillet.

Finansieringen af flere af de nye, store initiativer såsom power-to-x og energiøerne skal ske i samarbejde med “eksterne partnere”.

Når det gælder sidstnævnte, står et konsortium med PensionDanmark, PFA og SEAS-NVE med assistance fra CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) klar til at drive den kommende energi-ø, af dem kaldet VindØ, i Nordsøen, så den kan finansieres uden statslige midler.

Ingen plan for CO2-tunge brancher
Men hvordan vil regeringens bud på det Rasmus Winther kalder “grøn realisme 2.0” blive modtaget af støttepartierne? Næppe særlig godt, men det er formentlig heller ikke meningen, mener han.

Det bliver svært at drive den grønne omstilling, uden at det gør ondt

– Det ligner et meget bevidst forhandlingsudspil fra regeringen, hvor man har kalkuleret med at blive anklaget for at være for uambitiøs, så støttepartierne får mulighed for at forhandle klimaudspillet grønnere, siger Rasmus Winther med henvisning til, at regeringen ikke for alvor tager fat på store klimakritiske issues i forhold til de brancher, der forurener mest såsom transportbranchen og landbruget samt afholder sig fra afgifter.

– Regeringen imødekommer virksomhederne og forbrugerne med det her udspil, men vi ved jo godt, at det bliver svært at drive den grønne omstilling, uden at det gør ondt.

Opsplitningen af klimaforhandlingerne i forskellige udspil og pakker med en del af finansieringen udskudt til en grøn skattereform er heller ikke støttepartiernes kop te, vurderer Rasmus Winther.

Dansk Erhverv: Vi havde foretrukket en samlet klimahandlingsplan
Og det har de til fælles med erhvervslivet, kan man forstå på klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv Ulrich Bang.

– Vi er stærke tilhængere af en samlet klimaplan, så det er tydeligt, om vi når 70 procent-målsætningen, og hvad det betyder for danskerne og for erhvervslivet at nå den. Det havde vi foretrukket, siger han og tilføjer:

– Det fremgår også af den præambel, der er til alle klimapartnerskaberne rapporter, at erhvervslivet ønsker en samlet klimahandlingsplan. Når man splitter forhandlingerne, ser man på de forskellige sektorer for sig, men det handler om sektorkobling, hvis vi skal nå målet.

Vi står i en økonomisk krise af den anden verden, så vi er meget glade for, at afgifter er skudt til hjørne

Er klimaudspillet så primært godt eller dårligt nyt for erhvervslivets grønne omstilling set med jeres øjne?

– Det er et godt første udspil. Vi står i en økonomisk krise af den anden verden, så vi er meget glade for, at afgifter er skudt til hjørne. Ser man på indholdet, er man gået efter de lavthængende frugter som anvendelse af overskudsvarmen i erhvervslivet og industrien, frisætning af grønne data, som nye grønne forretninger kan få glæde af og nye grønne brændstoffer, siger Ulrich Bang, som har høje forhåbninger til opfølgende klimaudspil og den politisk opbakning til dem:

– Vi håber på, at det giver et bredt forlig, og at der trækkes i retning af flere løsninger, end vi nu har set. Vi havde for eksempel gerne set et større fokus på digitalisering. Der er også nogle løsninger inden for bio science til industri og landbrug samt avancerede biobrændsler, som er oplagte at få med.

Ikke klart for erhvervslivet. hvordan man når klimamål i 2030
Men i en tid hvor fossile brændsler kan fås for en slik og nye grønne teknologier til at erstatte dem kræver investeringer og omlægninger af produktionen, hvordan ser det så ud med omstillingsviljen hos erhvervslivet, når den ikke hjælpes på vej af afgifter?

– Når det gælder klimaafgifter, er vi ikke modstandere af reformer, men de skal styrke konkurrenceevnen. Så det er ikke øgede omkostninger, erhvervslivet har brug for, siger Ulrich Bang, som til gengæld efterlyser klarhed om, hvad virksomhederne skal forholde sig til, når det gælder den grønne omstilling.

– Set med erhvervslivets øjne, vil man gerne have nogle sigtelinjer, der peger fremad. Med udspillet når man en reduktion på 2 mio. ton CO2 ud af de 19 mio. ton, vi har behov for at reducere med i 2030, så der er et stykke til at skabe klarhed om, hvordan det skal ske.

Hvad finder du ellers interessant ved udspillet?

– En af de ting vi glæder os til at dykke ned i er, at knap halvdelen af omkostningerne ligger inden for power-to-x, men man kan ikke se, hvor de penge kommer fra. 8 mia. kr. i tilskud er et kæmpebeløb, så det bliver interessant at finde ud af, siger Ulrich Bang.

Care: Bekymret for ambitionsniveauet
Også John Nordbo, klimarådgiver i NGOen Care, hæfter sig ved, at regeringen sætter en stor del af sin lid til nye grønne teknologier og savner nogle mere håndgribelige tiltag for nogle af de mest forurenende brancher, der kan sænke deres CO2-udledninger på kort sigt.

CCS er et wild card

– Jeg er lidt forundret over, at udspillet ikke er mere ambitiøst. 2 mio. ton CO2 sparet i 2030, når vi skal nå det tidobbelte er jo ikke meget. En stor del af de CO2-besparelser skal komme fra transportbranchen og fra landbruget, men det blev ikke nævnt, og det er omstillinger, der vil tage tid. Derfor er jeg grundlæggende noget bekymret for ambitionsniveauet.

Der blev jo talt om investeringer i nye grønne brændstoffer og CO2-fangst og -lagring?

– Ja, CCS (Carbon Capture og Storage, red.) og power-to-x er også introduceret af Klimarådet som en del af det udviklingsspor, de lægger op til versus de tiltag, der kan lade sig gøre nu og her. Det er fint at nok at arbejde med den tilgang, men CCS er et wild card, i forhold til det vi hidtil har set. Der er arbejdet intensivt med det internationalt i 15 år uden at det er blevet til så meget, så vi skal passe på med ikke at lægge for mange æg i den kurv.

Det er en stor fejl, at [CO2-afgiften] ikke er med

Mener du, at der er nok incitamenter for erhvervslivets grønne omstilling også uden en CO2-afgift?

– Det er en stor fejl, at den ikke er med. Erhvervslivet ved om nogen, at vi også som forbrugere reagerer på prismekanismer, selvom vi kan have fikse ideer om, at vi er modtagelige for andre signaler. Sådan som Klimarådet skitserer det med en indfasning over ti år, mener vi, at det er et effektivt redskab. Set i det lys, er jeg ked af, at klimaminsteren kravlede helt op i træet på pressemødet og lød så insisterende omkring, at en CO2-afgift ikke er det rigtige.

Begrundelsen er jo, at mange virksomheder er i økonomisk krise, og at 50.000 mennesker har mistet deres job. Gør de argumenter ikke indtryk på dig?

– Jo det gør de. Derfor er det genialt med en gradvis indfasning af CO2-afgiften, før vi er oppe på det rigtige niveau. Det handler om at komme i gang stille og roligt, derfor kan jeg ikke forstå logikken i at være så insisterende på, at det er ikke er det rigtige instrument.

Frygt for at regningen for grøn omstilling lander hos SMV’erne
Fra en anden del af erhvervslivet, er der ligeledes skuffelse over fraværet af en CO2-afgift. Ifølge Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark, rammer regeringens nej til CO2-afgifter nemlig de små virksomheder, som udgør cirka 95 procent af danske virksomheder.

Konsekvensen er, at det bliver de små og mellemstore virksomhederne, der må til lommerne

– Vi er meget skuffede over, at regeringens udspil ikke indeholder en generel CO2-afgift. En ide der ellers blev anbefalet af klimarådet. Vi ser det som et sundt princip, at virksomhederne hver især betaler for den skadevirkning, de har på klimaet. Og det princip vil vi gerne appellere til, at regeringen holder fast i, siger hun i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Konsekvensen er, at det bliver de små og mellemstore virksomhederne, der må til lommerne, når klimaregningen skal betales, hvis regeringen fastholder målsætningen på 70 pct. reduktion. En omstilling som samfundsøkonomisk vil koste noget nær 26 mia. kr. at indfri i 2030.

SMV Danmark ønsker sig derfor en generel CO2-afgift, som først bliver indfaset om et par år, når de værste økonomiske konsekvenser af coronakrisen er drevet over.

DI: Mange initiativer vil først for alvor have effekt efter 2030
I Dansk Industri fremhæver man dog, at regeringen vil afsætte 900 mio. kr. frem til 2024 til at udnytte grøn strøm og skabe energieffektivitet i virksomhederne. Det er en hjælp til den grønne omstilling af ikke mindst de små mellemstore virksomheder, mener DI i en pressemeddelelse.

Her glæder man sig også over, at der er tænkt på de mere langsigtede klimaeffekter som energiøer, CO2-fangst og power-to-x, der “først for alvor vil have en effekt på den anden side af 2030”.

– Det er spændende og vigtigt, at regeringen vil satse på fremtidens teknologier. Det vil give Danmark et klimalederskab, og lykkes vi, kommer det til at gøre en kæmpe forskel for klimaet. Det er teknologier, som vil blive efterspurgt over alt på kloden, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Og det er netop hvad man håber på i brintbranchen, hvor direktør Tejs Laustsen Jensen tror på et grønt eksporteventyr.

Forsiden lige nu:

Filip Engel

Ørsted udgiver klimahåndbog

Med bogen ønsker energiselskabet at sætte fokus på lederskabet i arbejdet med bæredygtighed.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.