Da Klimarådet lancerede sit vigtigste bud på, hvad der får Danmark i mål med en reduktion af drivhusgasudledningerne på 70 pct. i 2030, blev det skudt ned af brancheorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv. De er nemlig ikke tilhængere af høje CO2-afgifter.
Derfor er det ikke den store overraskelse, at netop høje CO2-afgifter ikke er på menuen over de løsninger, erhvervslivet selv peger på i de indtil videre 12 rapporter.
Ifølge Klimarådet er CO2-afgifter ellers den “arbejdshest”, som for alvor skal trække læsset, når det gælder den grønne omstilling.
Med de midler vi kender, når vi nemlig kun en reduktion på 60 pct. De sidste ti procentpoint skal komme fra “mere ukendte, strategiske omstillingselementer”, som Klimarådet skriver. Det vil sige teknikker som blandt andet CO2-lagring.
Hvis de nye, og formentlig investeringstunge teknikker skal være attraktive, så skal det være meget dyrere for virksomhederne at forurene, end det er i dag, mener Klimarådet, som ønsker en stigende CO2-afgift, der lander på 1500 kr. per ton i 2003. Til gengæld skal erhvervslivet kompenseres med et bundfradrag, som DI og Dansk Erhverv dog ikke mener, at Danmark får igennem EU’s konkurrenceregler.
En gennemgang som Politiken har lavet af de indtil videre 12 rapporter (den 13. fra flyindustrien er udskudt pga. corona-krisen) fra Klimapartnerskaberne løber op i 365 forslag, men ikke et af dem taler decideret for CO2-afgifter.
Børsens gennemgang viser dog, at flere klimapartnerskaber forholder sig til spørgsmålet om CO2-afgifter.
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er ikke afvisende overfor CO2-afgiften, selvom man mener, at niveauet er for højt. Her forslår man samtidig, at man fremtiden bør udregne, hvad CO2-belastningen er per kvadratmeter byggeri.
– Jeg er vil ikke sige, om jeg er imod eller ikke er imod. Jeg vil bare anerkende, at vi skal have tempo på den grønne omstilling, lød det fra formand Camilla Haustrup Hermansen, da hun præsenterede rapporten fra partnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, ifølge Børsen.
Klimapartnerskabet for Energi- og forsyningssektoren mener, at der skal findes en balance mellem “CO2-afgifter, tilskud og gradvist stigende afgifter på grønne personbiler i takt med, at de bliver billigere,” skriver partnerskabet.
Det manglende fokus på CO2-afgifter skuffer Klimarådets formand Peter Møllgaard, som desuden er økonomiprofessor ved Maastricht Universitet.
– Vi savner i forslagene, at der er en drivhusgasafgift, siger han til Politiken.
Peter Møllgaard har dog også ros til rapporterne for deres forslag om at forske og investere, fokus på biogas og meget mere. Se et kort overblik over nogle af de vigtigste forslag på Altinget.dk.
Også Klimarådets tidligere formand, Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, peger på, at en CO2-afgift er det mest “omkostningseffektive instrument”.
– (..) den tilskynder alle virksomheder til at finde de steder, hvor de billigst muligt kan reducere deres udslip, samtidig med at den giver incitament til at udvikle grønne teknologier, siger han til Politiken.
Men hvis Danmark går sologang og indfører de høje CO2-afgifter, stiller det dansk erhvervsliv dårligere i konkurrencen med udenlandske selskaber, og det kan tvinge dem til at flytte til udlandet med tab af job og skatteindtægter til følge, mener brancheorganisationerne.
De påpeger desuden, at det kan føre til mere CO2-udledning at flytte produktionen til udlandet, hvis produktionen der er (endnu) mindre grøn end herhjemme. Et bundfradrag er ikke nok til råde bod på den risiko.
– Det er særdeles usikkert, om Danmark vil kunne få godkendt så omfattende danske særhensyn i form af kompensationstiltag, som Klimarådets hovedanbefalinger kræver. Den usikkerhed vil sætte sig i danske virksomheder og kan blive en hæmsko for investeringer i den grønne omstilling, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.
Heller ikke klimaminister Dan Jørgensen er begejstret for en høj CO2-afgift.
– Vi vil gerne have, at andre lande ser på os som et eksempel, de gerne vil efterfølge. Tænk sig, hvor forfærdeligt det vil være, hvis det modsatte skete, og der forlod arbejdspladser fra Danmark i stor stil, sagde han til B.dk i forbindelse med lanceringen af Klimarådets rapport.
Med hensyn til om forslaget får politisk gang på jord, sagde Peter Møllgaard på et pressemøde:
– Hvorvidt det er realistisk er jo et politisk spørgsmål, nu må vi se, hvordan de politiske forhandlinger kører om en ny klimaplan, men for Klimarådet er det et essentielt element en samlet pakke, at vi har denne her CO2-afgift, som erhvervslivet kan lade være med at betale, hvis man indfører teknologi, der ikke udleder drivhusgasser, så det er på den måde et valg.
I en indledning til deres rapporter, skriver alle klimapartnerskaber til regeringen, at:
”Forslagene fra de 13 klimapartnerskaber er af gode grunde ikke tænkt sammen, og mange forslag går på tværs af sektorer og brancher. Næste skridt er derfor en samlet klimaplan. Her er det helt afgørende, at den samlede klimaplan redegør for konsekvenserne af hvert enkelt initiativ – og at planen som helhed sikrer, at den grønne omstilling går hånd i hånd med fortsat vækst og velstand i Danmark.”
