Som minister med ansvar for at sætte Danmark på kurs mod at nå 70 pct.-målet i 2030, keder Dan Jørgensen sig næppe. Ikke desto mindre har han i juli fundet tid til at lancere podcasten ‘Planet A’.
Her taler han med internationale eksperter om klimakrisen. De tæller indtil videre gæster som professor og medlem af Kllimarådet, Katherine Richardson, demokraternes tidligere præsidentkandidat og USA’s tidligere udenrigsminister John Kerry samt professor Jeffrey Sachs.
Så er afsnit 2 af min nye podcast ‘Planet A’ klar. Denne gang taler jeg med professor Jeffrey Sachs om klima, globalisering, teknologi og lykke. ⬇️ https://t.co/tZDjw9CqRR
— Dan Jørgensen (@DanJoergensen) July 26, 2020
Formålet er at “gå i kødet på dilemmaerne i den grønne omstilling og diskutere nye ideer til, hvordan verden kan takle klimakrisen,” fremgår det af en pressemeddelelse.
Emnerne tæller spørgsmål som hvad betyder corona-krisen for håndteringen af klimakrisen? Hvordan ser et klimaneutralt samfund ud? Er det adfærdsændringer eller teknologiske tigerspring, der er vejen frem?
Podcasten har fået titlen ’Planet A’, som er en reference til FN’s tidligere generalsekretær Ban-Ki Moons formulering om, at ”der er ikke en plan B, fordi der ikke er en planet B” (“There can be no Plan B because there is no Planet B”).
– Klimakrisen er er den største og mest komplekse udfordring, verden står over for. Videnskaben og teknologien udvikler sig hele tiden, og der opstår nye ideer, der kan hjælpe os i kampen for klimaet. I podcasten går vi derfor på jagt efter ny viden og giver plads til dilemmaerne og de svære spørgsmål, der ikke altid er tid til i den daglige debat. Her handler det ikke om at ”få ret” eller overbevise, men om at blive klogere, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
I løbet af juli og august er der udkomme fire episoder af ’Planet A’, og det er ministeriets ambition, at der derefter løbende vil udkomme podcasts “med relevante og aktuelle gæster, som giver nye perspektiver på klimadebatten”.
LÆS OGSÅ: 12 podcasts gør dig klogere på bæredygtig business
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
