Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Efter COP24: Virksomheders ambitiøse klima-mål bliver mainstream

Hvad har Mærsk, Shell, IKEA og modebranchen til fælles?

Esben Lanthén - Nordic Sustainability
Esben Lanthén - medstifter af rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.

Hvad er de vigtigste takeaways fra COP24 for virksomheder, som arbejder med bæredygtighed? Det spurgte vi Esben Lanthén om.

Han er stifter og partner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, hvor han rådgiver nordiske virksomheder og offentlige organisationer om bæredygtighed. Esben Lantén deltog i FN’s 24. klimatopmøde i Katowice i Polen i forbindelse med Nordisk Ministerråds fælles Nordiske pavillon.

Hvad kom der ud af COP24 set med virksomhedsbriller?

– Hvor Paris-aftalen satte en retning for de globale klimaambitioner, giver COP24 et sæt regler for, hvordan man når derhen, ud fra hvad landene kan blive enige om. Og det er jo det svære.

“Get to it – hvis ikke I selv finder ud af det, så regulerer vi”

– Men der er en villighed fra regeringslederne til at skrue klimaambitionerne op, og det er det mest relevante outcome for virksomhederne. Verdenslederne har nemlig sagt, at de frivillige reduktionsforpligtelser fra Paris ikke er nok. Derfor skal vi have dybere beskæring af CO2-udslippet, end de lagde op til. Det er et tydeligt signal til markedet: “get to it – hvis ikke I selv finder ud af det, så regulerer vi”. Virksomheder der er fremadskuende bliver derfor nødt til at finde ud af, hvordan de vil håndtere den omstilling.

– Når man kobler det til IPCC-rapporten fra FN’s Klimaråd, der slår fast, at vi skal holde os til en temperaturstigning på 1,5 grad, så står det klart, at der er brug for virkelig ambitiøse klimamål fra virksomhederne, hvis de med troværdighed vil bidrage til, at det lykkes.

Hvor meget blev virksomhedernes rolle i klimaforandringerne og i den grønne omstilling italesat på COP24?

– Standardformuleringen er, at business har en nøglerolle. Løftet om de 100 mia. dollar om året til klimaprojekter i udviklingslandene fra 2020 er for eksempel baseret på, at de 20 mia. kommer fra offentlige investeringer, mens resten forventes at komme fra den private sektor. Det siger noget om forventningerne til virksomhederne og til private investeringer.

Nu handler det mindre om snusfornuft og energieffektiviseringer

Er COP24 med til at rykke erhvervslivet i en mere bæredygtig retning?

– Et håndgribeligt eksempel er jo, at Mærsk op til COP24 har besluttet sig for ikke at udlede noget CO2 i 2050. Mærsks samlede CO2-udledning er på størrelse med hele Danmarks, så det har en betydning. Containerindustrien og skibsfarten er ellers gået lidt under radaren, men de ser jo også skriften på væggen og ved, at de bliver reguleret, hvis ikke de selv gør noget. Så det er en del af det.

– Men det mest interessante ved Mærsks udmelding er erkendelsen af, at man som virksomhed vil gøre noget, desuagtet at man endnu ikke ved hvordan det skal lykkes, fordi teknologien ikke eksisterer endnu. Den type udmeldinger fra virksomheder bliver mainstream, tror jeg. Nu handler det mindre om snusfornuft og energieffektiviseringer, der reducerer energiforbruget fem procent mere end året før. Nu handler det om, hvordan virksomheder kan være en konstruktiv part i at løse klimaproblemet.

Talrige virksomheder meldte høje klimaambitioner ud

Andre eksempler på ambitiøse klimamål kom fra Shell, der bl.a. vil sammenkæde opnåelse af koncernens klimamål med lønbonus. IKEA meldte allerede i sommer ud, at koncernen vil være “klimapositiv” fra 2030 og vil desuden arbejde med deres over 1.000 leverandører om at deres fabrikker skal køre på 100 procent grøn energi.

Også modebranchen med kendte mærker som blandt andre Inditex (der ejer Zara), H&M, Adidas, Burberry, Levi’s, Esprit og Puma brugte COP24 til at lancere Fashion Industry Charter for Climate Action, hvor underskriverne bl.a. vil reducere deres CO2-udledning med 30 procent i 2030 og gå efter blive CO2-neutrale i 2050.

Når en virksomhed stiller sig ud på vippen med ambitiøse mål – bliver de som regel indfriet

Kan de her ambitiøse udmeldinger – særligt når de ikke bunder i eksisterende teknologier – ses som en form for overbud og fralæggelse af ansvar? Mærsk siger jo åbent, at de har brug for hjælp fra andre for at nå deres mål?

– Jo, det er et overbud, hvis selskaberne ikke lever op til det. Men erfaringerne siger, at når en virksomhed stiller sig ud på vippen med nogle ambitiøse mål, så bliver de også indfriet og nogle gange hurtigere end man troede. Se på det daværende DONG. I 2008 var 80 procent selskabet fossile brændstoffer og 20 procent var grøn energi. Deres mål var at det skulle være omvendt i 2030, men de har allerede nået målet i 2017. Ikke at gøre noget, ikke at sætte sig nogle mål, det ville være ansvarsfralæggelse.

Det er enormt interessant, at PKA investerer i klimatilpasning

Hvilken udmelding fra en virksomhedsleder, dansk eller udenlandsk gjorde mest indtryk på dig?

– Jeg havde en interessant oplevelse med Peter Damgaard Jensen (adm. direktør i PKA, red.) som deltog i et event, jeg var med til at arrangere. For mig var det enormt interessant at høre fra en dansk direktør for en pensionsfond, at deres fokus ikke kun er på at investere i projekter og virksomheder, som reducerer CO2-udslip, men at de også investerer i klimatilpasning.

– Det er jo langt sværere at finde finansiering til at genplante en mangroveskov, som modvirker flodbølger, end at opføre en vindmøllepark, som nogle vil betale for at få energi fra. Peter Damgaard Jensen er udpeget af Udenrigsministeret, som repræsentant for Danmark i det der hedder Global Commission on Adaptation og som netop handler om at få involveret den private sektor i klimatilpasning.

Stærkt bekymrende at målsætningen om at reducere temperaturstigningen til 1,5 grad ikke kom med i slutteksten

Hvad var det mest skuffende ved COP24?

– At målsætningen om at reducere temperaturstigningen til 1,5 grad ikke kom med i slutteksten er stærkt bekymrende. IPCC-rapporten er en milepæl og udpensler konsekvenserne af, hvad der sker, hvis vi ikke holder temperaturstigningen på 1,5 grad, så det var jeg meget skuffet over.

– Finansieringen af de 100 mia. dollar, som udviklingslandene er blevet lovet er heller ikke landet. Kan et land for eksempel tage penge det allerede bruger på udviklingsbistand og sige, at nu er det klimapengene, det mener modtagerlandene jo ikke. Den slags spørgsmål nåede man ikke i mål med.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD

Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.