Første halvår bød på masser af nye målsætninger for klima og bæredygtighed. Vi forsøgte at opsummere dem i seks hovedtendenser, som afslørede en vis begrebsforvirring, ligesom der er store forskelle på, hvordan virksomhederne opgør CO2-udledninger.
Klimapartnerskaber
På kanten af corona-udbruddet lancerede 12 af de 13 klimapartnerskaber deres omfattende rapporter, som ikke helt fik den opmærksomhed de fortjente.
Særligt klimapartnerskaberne for Energi- og forsyningssektoren samt for Affald, vand og den cirkulære branche fik dog markant mere medieomtale end de øvrige.
En af de emner, der hurtigt kom fokus på i rapporterne var, hvad de ikke handlede om. Nemlig CO2-afgifter. Grundfos’ adm. direktør Mads Nipper, som er formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomhed sagde for nylig, at CO2-afgifter er et nyttigt middel til at nå klimamålene.
Men betingelserne er, at de opvejes af afgiftslettelser på andre områder, som blokerer for den grønne omstilling, og derudover skal provenuet komme den grønne omstilling til gode og ikke finansiere diverse velfærdsydelser, fortalte han Børsen.
CO2-afgifter var også på dagsordenen hos tre erhvervsfolk, som i juni lancerede Grøn Plan. Men her er pointen, at forbrugerne og ikke erhvervslivet selv skal betale for den miljøskade deres indkøb forårsager.
Også klimaforhandlingerne led under coronapandemiens indtog. Eller også blev den brugt som anledning til at udskyde arbejdet med at tage fat på de store torne i forhandlingerne. I hvert fald kom der ikke et samlet udspil fra regeringen til, hvordan alle sektorer af landet samlet set bidrager til at nå klimamålet i 2030, og hvordan de indbyrdes påvirker hinanden. Den såkaldte sektorkobling er ellers noget, som både erhvervsorganisationer og topchefer som DSV’s Jens Bjørn Andersen har gjort opmærksom på er nødvendig.
En af de nye løsninger som kan revolutionere vejen til et CO2-neutralt samfund, kom ikke fra Christiansborg, men fra en koalition af virksomheder, som kan henholdsvis producere og aftage brint, som kan bruges til flydende grønne brændstoffer i den tunge transport såsom fly, skibe og lastbiler.
Kvinder og diversitet
I første halvdel af 2020 var kvinder i ledelse, eller manglen på samme, på dagsordenen hos flere aktører. I januar blev ti virksomheder således skoset for at have alt for få kvinder i henholdsvis direktion og ledelse.
Mod slutningen af året underskrev 19 CEOs et løfte om at sikre mere kønsdiversitet på ledergangene, mere inkluderende arbejdspladser samt lige muligheder for alle talenter.
Meget mere konkret blev det ikke i udmeldingen, men AP Pensions adm. direktør gjorde det klart, at målsætningen i lige så høj grad er for virksomhedernes egen skyld for “diversitet styrker vores konkurrencekraft”.
LB Forsikring og Nestlé fortalte desuden om, hvordan de konkret har opnået tæt på lige mange kvinder og mænd i ledelsen. Det handler i høj grad om at ændre virksomhedens kultur frem for kvinderne selv.
Corona
Coronapandemien blev en syretest på, om virksomheder virkelig vil den grønne omstilling.
Men i bedste fald får den os til at fokusere på, hvilken verden vi gerne vil leve i, lød det fra blandt andre Vækstfondens direktør.
Coronakrisen udstillede også de bedste og de værste sider af erhvervslivet. Fra samfundsansvar til, i mindre grad, snyd med værnemidler og støttekroner.
71 pct. af forbrugerne vil dog miste tilliden for altid til en virksomhed, som ikke reagerer passende på pandemien, viste en undersøgelse fra Edelmans tillidsbarometer. “Kundernes loyalitet er på spil“, konkluderede en ekspert.
