– Vi er på et fantastisk tidspunkt i historien lige nu, hvor det er gået op for folk, at det er her et problem og at nu skal der handles. Det er tydeligt, at kunderne er blevet meget mere opsat på seriøse løsninger, som rent faktisk gør en forskel.
Ordene er Steffen Max Høghs. Han er suastainability director hos møbelgrossisten Holmris B8, og så er han stemmen og pennen bag ‘Bæredygtig Business’ – podcasten og bogen af samme navn.
Med hovedparten af de største danske virksomheder som kunder, håber han på at kunne være med til at forandre den måde, vi bruger møbler på.
– Det er ikke længere bare et spørgsmål om, at nu skal topledelsen involveres. Det er ikke noget, man længere bare kan tale om på konferencer i ny og næ. Det er helt ned til spørgsmålet: “Hvordan kan vores produkt opfylde dit behov, kære kunde, og samtidig gøre dig mere bæredygtig”.
Sustain Report mødte CSR-profilen i forbindelse med Holmris B8s møbelevent, hvor temaet var bæredygtighed. Omgivet af birketræer i kaffesække, i det gamle Lokomotivværksted i Københavns sydvestkvarter mødtes de møbelproducenter, som Holmris B8 har i stald, med deres potentielle og nuværende kunder.
Blandt Holmris B8s partnere er møbel-, lampe- og interiørvirksomheder som Montana, Hay, Vipp, Muuto, Fritz Hansen, Louis Poulsen og Fredericia Møbler.
Kunderne skal hjælpes – men først skal medarbejderne
Godt 4.000 mennesker mødte op i løbet af messen 25. august, hvor alle billetter var udsolgt.
Steffen Max Høgh fortæller, at en del af arbejdet både på dagen og generelt består i at klæde deres medarbejdere på til, at kunne rådgive kunderne om bæredygtige valg.
– Vores sælgere skal nu også tale om at opkøbe kundernes brugte møbler – og de er kun vant til at sælge møbler. De skal også kunne forklare kunderne om, at CO2-kompensation er helt legitimt, hvis man gør det rigtigt, hvis man samtidig nedbringer sin CO2-udslip organisk.

Hvor stort CO2-aftryk har din stol?
Stående blandt de mange gæster stiller Steffen Max Høgh skarpt på nutidens udfordringer.
– Det er kimen i alle virksomheders problem lige nu, at den måde vi har drevet forretning på de sidste 100 år, ikke længere går. Vi skal gøre det på en ny måde, siger Steffen Max Høgh.
17 forskellige af Holmris B8’s leverandører, som reelt set er hinandens konkurrenter, har derfor indlagt data om 107 møblers klimatal i en database, som virksomheden har udviklet sammen med Målbar, der udvikler livcyklus-screeninger for møbelindustrien. Målet var 80 møbler.
Klimatallene dækker over CO2-ækvalenter, så det er alle de drivhusgasser, der bliver udledt, forklarer Steffen Max Høgh.
– Vi kigger på alt fra emballage, transport, restspild fra produktionen og materialer til, hvordan materialerne efterfølgende nedbrydes.
Tanken er, at det skal være et reelt konkurrenceparameter, og at det skal være så konkret, at det for kunderne kan blive en aktiv overvejelse, når man står over for valget mellem to stole.
Cirkulært kontor
Ifølge Steffen Max Høgh ligger en stor del af problemet i den smid-væk-kultur, som har ansporet fast-fashion, møbler, der ikke holder, eller som hurtig bliver umoderne.
En del af Holmris B8s koncept er derfor, at de tilbyder at tage de gamle møbler retur, når køberen køber nye. De bedste af de brugte sættes i stand og kan sælges igen. De resterende doneres væk.
Selvom forretningsmodellen for Holmris B8 blandt andet går ud på, at folk skal købe færre møbler af bedre kvalitet, så hentes gevinsten ind på partnerskaber med kunder, som fastholdes over længere tid, fortæller Steffen Max Høgh.
– Man køber ind i en samlet løsning i stedet for bare at købe et nyt møbel, siger Steffen Max Høgh.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
