En ensartet drivhusgas-afgift på 1.200 kr. per udledt ton er den bedste vej til at nå det nationale klimamål om 70 pct.-reduktion i 2030. Det er konklusionen i den ålige rapport fra de miljøøkononomiske vismænd, som blev offentliggjort tirsdag.
Ifølge vismændene er det den sikreste og billigste vej til målet med en anslået årlig omkostning på 4 mia. kr. fra 2030.
– En ensartet drivhusgasafgift er den samfundsøkonomisk billigste måde at nå 2030-målet. En drivhusgasafgift giver forbrugerne og virksomhederne tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest muligt, siger formand for Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.
Dermed er de på linje med eksperterne i Klimarådet, som dog har peget på en afgift på 1.500 per ton. Også en række politiske partier fra Enhedslisten til Venstre er tilhængere af en en sådan afgift.
Regeringen med klimaminister Dan Jørgensen i front indvender, at der nok er behov for en sådan afgift, men at den er svær at beregne, da den skal gælde alle typer udledninger fra industrivirksomheders CO2 til landbrugets udledninger af metan og lattergas.
En ekspertgruppe skal derfor først i efteråret 2022 komme med deres bud på, hvordan afgiften skal skrues sammen.
Men den tøven har Miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen ikke meget til overs for.
– Et første skridt bør være sikre en harmonisering af de nuværende afgifter, så der sikres en ensartet beskatning af industrielle processer og energi. Det må være en overkommelig opgave, hvor løsningen næsten kun kan gå for langsomt, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter med henvisning til blandt andet landbruget:
– Vanskeligheder med at fastlægge en drivhusgasafgift på andre områder bør ikke forsinke annoncering af en ensartet CO2-afgift for energi og industri.
Det duer dog ikke helt at tage landbruget ud af drivhusgas-ligningen. Kommer der ikke afgifter på også metan og lattergas, øges de samfundsøkonomiske omkostninger fra knap 4 mia. kr. til godt 12 mia. kr. hvert år, ifølge vismændene.
I DI er man enig i, at det er en god ide med en ensartet beskatning af CO2, men den kan ikke stå alene, mener Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
– Der er også behov for investeringer i infrastruktur, forskning, udvikling og demonstration. Det er nødvendigt, hvis vi vil være et foregangsland, og hvis vi skal sikre et bedre klima samtidig med, at vi har økonomisk vækst, undgår tab af arbejdspladser og forhindrer, at Danmark eksporter sin CO2-udledning til udlandet, siger han i en pressemeddelelse.
CO2-afgiften er desuden for høj, fordi vismændene ikke har indregnet alle de grønne aftaler, som politikerne indgik sidste år, ifølge Emil Fannikke Kiær.
– Det gælder for eksempel aftalen om flere grønne biler. De har heller ikke taget højde for kommende initiativer inden for landbruget og nye teknologier som Power-to-X. Derfor kan der reelt blive behov for en lavere afgift end den, som vismændene foreslår, for at nå de 70 procents CO2-reduktion, tilføjer han.
Derudover er det afgørende for DI, at afgiften følger niveauet i EU af konkurrencehensyn.
– Efter beslutningen om at øge klimaambitionerne i EU har kvoteprisen kurs mod omkring 600 kr. i 2030 – muligvis endnu mere. Det vil være meget skadeligt for de danske virksomheder, der er inden for kvotemarkedet, hvis de skal betale en høj dansk CO2-afgift oven i CO2-kvoteprisen, siger Emil Fannikke Kiær.
Læs hele den miljøøkonomiske rapport her.
