– På området for rekruttering ser vi ofte, at mennesker skifter job eller reorienterer sig i arbejdslivet, efter en ferie eller perioder med ro, fortæller Louise Dinesen, chefpsykolog i konsulenthuset Hartmanns.
Det gør perioden efter sommerferien til højsæson for jobskifter. Er du en af dem, som er på udkig efter nye udfordringer, er det værd at blive gode venner med bogstaverne ESG.
De bliver nemlig fast bestanddel i en bølge af nye job, vurderer en række eksperter.
For når der skal sættes kroner og øre på, hvor bæredygtig en virksomhed er, holder investorer og andre interessenter i stigende grad øje med miljømæssige faktorer (Environment), sociale faktorer som medarbejderforhold og menneskerettigheder (Social) samt god selskabsledelse (Governance).
– Når der i dag tales mere om ESG end tidligere, er det givetvis fordi der er penge i det. Som vi siger på sønderjysk: ” Das Geld regiert Die Welt”, lyder vurderingen fra John Lohff, headhunter og partner i Lohff Management Consultants og tilføjer:
– I rekrutteringsbranchen ser vi helt nye virksomheder opstå og andre der på flere forretningsområder ændrer fuldstændig fokus. Dette betyder, at vi p.t. er i gang med at finde ledende personer til nogle af de nye vækstområder som for eksempel vedvarende energi og økologisk produktion. Denne udvikling er jeg ikke i tvivl om vil fortsætte i tiden fremover.
ESG vigtig for 91 pct. af institutionelle investorer
Også i revisionsselskabet EY noterer man sig en stigende interesse for ESG. For 91 pct. af institutionelle investorer, som for eksempel pensionsselskaber, har de ikke-finansielle data haft væsentlig betydning for investeringsbeslutninger i løbet af det seneste år, viser tal rapporten EY Investor Survey 2020, der bygger på svar fra 290 globale institutionelle investorer om deres tilgang til ESG.
– År for år har vi set, at investorer har lagt stadig større vægt på den ikke-finansielle rapportering, og det har nået et niveau, hvor stadig flere investorer gør det til en integreret del af evalueringen af potentielle investeringer, siger Carina Ohm, leder af Climate Change and Sustainability Services i EY i en pressemeddelelse.
ESG kommer helt sikkert til at spille en meget større rolle i den eksterne kommunikation og i årsregnskaberne
Chefanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, er med på, at ESG er en tendens, men slår også koldt vand i blodet.
– Selskaberne begynder at afrapportere mere ESG-information, men det er stadig en spæd start. Når det er sagt, kræver alle de store investorer øget rapportering, så det kommer helt sikkert til at spille en meget større rolle i den eksterne kommunikation og i årsregnskaberne i de kommende år, vurderer Michael Friis Jørgensen.
Tror du, at der kommer en bølge af nyansættelser på området?
– Ja, det er der ingen tvivl om. Det gælder fra det rent rapporteringsmæssige, men også helt op til bestyrelsesniveau, siger Michael Friis Jørgensen.
Han illustrerer vigtigheden af ESG med et eksempel.
– To selskaber der cirka tjener det samme i dag og laver det samme vil blive værdisat ens af aktiemarkedet. Med udsigt til kraftigt stigende CO2-afgifter, vil investorerne se på selskabets strategi for at nedbringe CO2. Har det ene af selskaberne en god strategi for det, ved vi, at det selskab kommer til at tjene mere i fremtiden.
Mange nye stillinger vil hedde ESG managers
Birgitte Mogensen er heller ikke i tvivl om, at ESG finder vej til flere visitkort i fremtiden. Hun er Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelsesekspert.
Hvad kommer de stillinger til at gå ud på?
– Mange af de nye stillinger vil hedde ESG managers, og de arbejder med datasiden og konkrete resultater. Det vil sige, hvad gør vi som virksomhed, og hvad får vi ud af det. Det er jo det investorerne efterspørger, siger Birgitte Mogensen
Men det er ikke et spørgsmål om, at ESG-folkene kommer til at erstatte andre, som arbejder med bæredygtighed og CSR. Der kommer bare flere til i nogle andre funktioner, mener hun.
– Mindre virksomheder kan måske finde på at slå de to funktioner sammen, men store virksomheder som Mærsk, Ørsted og Carlsberg har sagt, at ESG-opgaverne hører til i Group Finance.
“Input-siden”, hvor man arbejder med virksomhedens code of conduct og holder øje med megatrends inden for sustainability, vil der stadig være behov for.
– Det er stadig utrolig vigtigt, at vi arbejder med de ting, siger Birgitte Mogensen, som påpeger, at de forskellige arbejdsområder vil tiltrække forskellige profiler.
– ESG-folket bor i den del af virksomheden, som handler om output. De vil typisk arbejde sammen med finans- og og økonomiafdelingerne samt controllere, og dem der udarbejder ESG- og sustainability-rapporterne.
Øget konkurrence om sustainability-job?
Også de mere klassiske sustainabilityfunktioner er dog under forandring, mener Birgitte Mogensen.
– Jeg tror, at de kommer tættere på strategi- og risikostyringsfunktionerne i public affairs og kommunikation, siger hun.
Så når man læser denne her artikel, skal man ikke nødvendigvis føle sig presset til at tage en efteruddannelse i de helt store regneark?
– Nej, men man skal sørge for at være så fokuseret og specialiseret, at man ikke kommer til at lave det samme som sin kollega.
Og det råd er måske klogt at lytte til, for i de kommende år kan kampen om sustainability-job i bred forstand og ESG-stillinger intensiveres.
– Rigtig mange søger et job, hvor de oplever at kunne gøre en forskel, hvilket for mange lige nu handler om at gøre en forskel for verden. Har arbejdspladsen ikke en moralsk og etisk forankring, ser vi, at mennesker bliver urolige og taler mere med os om det særligt efter ferier. Mange af dem vi har talt med i den psykologiske praksis, har desuden tænkt grundigt over deres arbejdsliv under COVID19, påpeger chefpsykolog Louise Dinesen.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
