Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Her er politikernes svar på erhvervslivets 5 bæredygtigheds-bekymringer

Skal offentlige indkøb for 300 mia. kr. bruges på bæredygtige løsninger?

Ida Auken
Radikale Venstre har længe arbejdet for, at offentlige indkøb skal være mere bæredygtige, siger Ida Auken. Foto: Steen Brogaard

Hvad er politikernes svar på erhvervslivets største bekymringer, når det kommer til at sikre en bæredygtig fremtid med stærke konkurrencepositioner for danske virksomheder?

Sustain Report tager med udgangspunkt i en kronik af 26 direktører, bestyrelsesformænd og professorer, fat i de fire største ønsker til en kommende regering tilsat et spørgsmål muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, som erhvervsledere ofte peger på i andre sammenhæng.

Kronikkens forfattere er alle medlemmer af DI’s og Global Compacts SDG High Level Advisory Board. Den blev første gang bragt i Jyllands-Posten og siden på DI.dk.

1. Verdensmålene for bæredygtig udvikling bør skrives ind som en central del af det næste regeringsgrundlag.

2. Samarbejde på tværs af politiske skel er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med en fortælling om Danmark, som en nation, der tør  tænke i nye og bæredygtige baner, og som samtidig bevarer sin velstand.

3. Offentlige indkøb til en årlig værdi på 300 milliarder kroner skal kobles til FN’s Verdensmål.

4. Lovgivningen bør stimulere til et mere bæredygtigt miljø. Det gælder eksempelvis en ensartning af kommunernes affaldsordninger.

5. Mangfoldighed og diversitet er ikke alene en del af Verdensmålene, men også en forudsætning for virksomhedernes konkurrencedygtighed og mulighed for at tiltrække arbejdskraft. Og det er politikernes ansvar at sikre, at virksomhederne har medarbejdere nok, som senest ISS’ adm. direktør Flemming Bendt har gjort sig til talsmand for

Her svarer tre rød/grønne-partier på, om det er noget, de vil imødekomme, hvis de får magten.

1. Verdensmålene for bæredygtig udvikling bør skrives ind som en central del af det næste regeringsgrundlag.

Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
Verdensmålene er en officiel del af vores politik som en overordnet strategisk ramme for de udspil, vi kommer med. Derfor er de også nævnt allerede i indledningen til vores klima- og luftudspil for et år siden. Dels fordi målene understøtter den politik vi gerne vil føre, dels fordi det er klogt i at tale et bæredygtigheds-sprog, der kan forstås på tværs af landegrænser. Jeg vil ikke spå om regeringsgrundlag, men sidder Socialdemokratiet for bordenden er der ingen tvivl om, at Verdensmålenes fokus på socialt retfærdig og bæredygtig udvikling også vil være at finde i den konkrete politik.

Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre
Det synes vi er en god idé. Det er en god styrende ramme. Og mange kommuner kunne også med fordel skrive Verdensmålene ind i deres kommuneplaner. Det afgørende er, at man skriver nogle mål ind for hvert af de områder, hvor vi halter bagud. Der er jo i Danmark især på det miljømæssige område, vi halter bagud, men også på det sociale område, hvor 10-15 procent af de sociale problemer stadig går i arv.  

Rasmus Nordqvist, klimaordfører og kandidat til Europa Parlamentet for Alternativet
Det vil være naturligt for os at gøre Verdensmålene bærende for et regeringsgrundlag, ligesom det er for al anden politik vi fremlægger. Men nu peger vi jo hverken på Mette Frederiksen (S) eller på Lars Løkke Rasmussen (V). Vi ønsker, at vi politisk skal bruge Verdensmålene til at konsekvensvurdere alle nye lovforslag og se, hvad de betyder for de enkelte Verdensmål. Måske bon’er et forslag positivt ud på to Verdensmål og negativt ud på et mål, men det er okay, hvis andre udspil opvejer det, så vi hele tiden får løftet niveauet.

Brede forlig er en åbenlys kvalitet, siger Jens Joel (S). 

2. Samarbejde på tværs af politiske skel er nødvendigt.

Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
– Det har virksomhedslederne bestemt en pointe i. Det er en åbenlys kvalitet med brede forlig for eksempel på energiområdet. Socialdemokratiet ønsker bredt samarbejde og vil selvfølgelig arbejde for brede forlig på flere områder – ligesom vi lavede forrige klimalov med de konservative. Men det vigtigste er indholdet og Venstre har ikke vetoret, hvis de ikke ønsker at hæve ambitionerne. Erhvervslederne har jo for eksempel været meget tydelige i deres kritik af den nuværende regerings nedskæringer i forhold til energiforskningsmidlerne.

Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre
Hvis vi ser på det område, vi har rykket mest på, er det energiområdet. Det har vi kunnet, fordi vi har lavet en bred politisk aftale. Det samme burde vi få på transportområdet, så det bliver mere bæredygtigt og på landbrugsområdet. Men det kræver at alle partier arbejder sammen.

Rasmus Nordqvist, klimaordfører og kandidat til Europa Parlamentet for Alternativet
Efter alle partier siger, at de er sprunget ud som klima-krigere, har jeg prøvet at få svar på, hvad det konkret betyder, at man vil arbejde for Verdensmålene. Men det er ikke lykkes endnu. Hvis vi siger, at Verdensmålene har konsekvenser både for indenrigs- og udenrigspolitik, så er det okay, at der er uenighed om virkemidlerne, men vi bliver nødt til at få lavet en konsensus om, hvordan vi tager dem alvorligt.

Det bliver vi nødt til at diskutere for at kunne få et samarbejde på tværs og giver erhvervslivet stabilitet. Hvad skal konsekvenserne af en dårlig klima-vurdering af et lovforslag for eksempel være? I morgen (1. maj, red) skal Folketinget stemme om vores forslag om en punktafgift på kød, og det bliver stemt ned med et brag, selvom der ligger en tydelig rapport fra Concito om, at der er behov for differentieret moms, der for eksempel er lavere på frugt og grønt.

3. Offentlige indkøb skal kobles til FN’s Verdensmål.

Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
Den offentlige indkøbsmuskel er meget stor, og det er åbenlyst at bruge den store indkøbskasse til at skubbe nogle af de rigtige markeder i gang. Da vi sidst sad i regering, satte vi kog under økologien i de offentlige køkkener. I vores nuværende udspil giver vi en check på 10.000 kr. til kommuner, som køber el- eller brintbiler til hjemmeplejen, så det bliver mindre dyrt for dem. Vi ønsker også, at det skal være et krav at energieffektivisere ikke kun i statens eksisterende bygningsmasse som nu, men også i den regionale og kommunale bygningsmasse. Det drejer sig ikke decideret om offentlige indkøb, men hvis kommunerne skal reducere energiforbruget, skal de efterspørge termoruder, isolering og lignende. Så vi mener klart, at det offentlige skal være en motor for bæredygtighed.

Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre
Det  har altid været en målsætning for De Radikale at bruge offentlige indkøb til at fremme bæredygtigtighed. Vi mener også, at offentlige indkøb skal bruges til at tænke nyt og til at lave challenges. Hvis man fastsætter en pris for en ydelse, skal det være den, der kan løse opgaven på den mest bæredygtige måde, som vinder opgaven. Der skal konkurreres på kvalitet frem for på, hvem der kan levere en ydelse fem procent billigere end andre.  

Rasmus Nordqvist, klimaordfører og kandidat til Europa Parlamentet for Alternativet
Vi skal gennem offentlige indkøb understøtte de virksomheder, som gør det rigtige og det gode. Vi skal væk fra kun at have fokus på anskaffelsesprisen og i stedet vurdere hele livscyklussen for et offentligt indkøb. Når vi taler offentlige indkøb, kan man allerede gøre meget i forhold til bæredygtighed med EU’s nuværende direktiv, som vi ikke har implementeret så stramt i Danmark, men det kræver politisk opbakning. Det har vi ikke fået. Vi fremsatte for eksempel et forslag om at kræve minimums-certificeringer ved statslige indkøb af tekstil. Men ikke engang det, var der flertal for. Det ville jo ellers booste dem, som arbejder på at få nogle ordentlige certificeringer på deres produkter.

4. Lovgivningen på fx affaldsområdet bør ensartes og stimulere til et mere bæredygtigt miljø.

Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
Vi er enige i, at der er et behov for at strømline affaldshåndteringen på tværs af kommunerne i dialog med dem. Det er også mit indtryk, at de selv er indstillet på det. Men det handler også om, hvad vi gør med produkterne, før de bliver til affald. Hvordan kan vi i designfasen blive bedre til at stille krav om, at produkter kan skilles ad og genanvendes nemmere, og at plastikfraktioner ikke blandes sammen og forurener hinanden i det samme produkt? Når først produkterne er blevet til affald, skal det så indhentes i stordrift og mere strømlinet end i dag.  

Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre
I vores  udspil om cirkulær økonomi, går vi ind for at se affald som en ressource. Vi skal derfor ikke have flere forbrændingsanlæg, og vi skal afvikle dem vi har. Vi skal også sætte højere mål for genanvendelse af affald, og det kræver regulering af kommunerne, men skal ske i dialog med dem og også med virksomhederne og dem, der håndterer affalde i dag.

Vi peger også på, at der skal indføres regulering i form af CO2-afgifter på hvert ton CO2 et fly udleder. De penge skal bruges på at udvikle nye grønne brændstoffer og på at plante skov i Danmark. Vi var, længe før regeringen, nogle af de første til at stille krav om en million elbiler i 2030. Afgifterne på dem skal væk og en ny registeringsafgift skal måle på, hvor meget en bil foruener, frem for hvilken værdi den har.

Rasmus Nordqvist, klimaordfører og kandidat til Europa Parlamentet for Alternativet
Det bliver vi nødt til at have en grundig snak om. Måske skal der en liberalisering af affaldsområdet til, for så kommer der en markedspris på det, så nogle for alvor kan se en idé i at genanvende det. Det er andre lande meget længere fremme med, og det skyldes jo nok, at vi i Danmark har 98 forskellige systemer. Men noget af det skal også helt op på europæisk plan, for eksempelvis tekstil-affaldet kan det være svært at lave en forretningsmodel for at genanvende på dansk plan. Så vi skal arbejde fornuftigt sammen om bæredygtighed både lokalt, nationalt og på EU-plan, så vi bliver et affaldsfrit samfund. I dag laver vi meget affald om til energi, men det betyder stadig bare, at vi smider noget ud og brænder det.

Debatten i Danmark gør, at udlændinge føler sig fremmedgjort, siger Rasmus Nordqvist (ALT). 

5. Udlændinge-debatten og lovgivningen skader erhvervslivets muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
Det synes jeg er en misforstået kritik. Vi har i Socialdemokratiet soleklart sagt, at  alt hvad der er af barrierer for at få højt specialiseret arbejdskraft til Danmark skal væk. Det kan gælde alt fra bøvl med at få ægtefæller med sig til en smidig overgang til at blive en del af vores sundhedssystem. Vi er ikke stramme i forhold til de højtlønnedes adgang til Danmark. Men det at virksomhederne kalder på udenlandsk arbejdskraft skal ikke være en undskyldning for at importere billig arbejdskraft som trykker lønnen i for eksempel håndværksfagene.

Men risikerer hele den generelt negative debat om udlændinge i Danmark os ikke til et mindre attraktivt land at søge til – også som højtuddannet?

– Jeg tror godt, at de højtlønnede kan skelne mellem, om vi taler om asylansøgere, lavtlønsområdet eller højt specialiseret arbejdskraft. Når det er sagt, handler det jo om, at de udlændinge der er i landet skal være en del af fællesskabet og lære sproget. Men det udelukker ikke, at vi skal have en holdning til, hvor mange der skal komme hertil. Der er mange nuancer som risikerer at gå fløjten i den offentlige debat, men man kan jo ikke tilrettelægge en forsimplet politik bare fordi det så er nemmere ikke at blive misforstået.

Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre
Danmark har brug for dygtige hoveder som vil arbejde i vores virksomheder og i vores ældrepleje. Taler man dårligt om folk og isolerer dem, og lige nu går det den forkerte vej. Det kan blive dyrt for Danmark at gå den vej frem for at inkludere folk, som ISS for eksempel gør. Der er mange fordrejede tal om, hvor meget indvandring koster. Men realiteten er, at sendte vi alle med en udenlandsk baggrund ud af Danmark, ville vores samfund bryde sammen.

Rasmus Nordqvist, klimaordfører og kandidat til Europa Parlamentet for Alternativet
Det er et kæmpe problem lovgivningsmæssigt. Senest har der været historien om at studerende fra andre lande, som selv skal betale for danskundervisning og derfor er mindre tilbøjelige til at blive her efter deres studier. Men også hele debatten i Danmark er i den grad med til, at folk føler sig fremmedgjort. Det bliver kun værre nu, hvor vi ser to højreradikale partier mere stille op til Folketingsvalget. Jeg er meget bekymret for, hvad det kommer til at betyde både i forhold til at tiltrække arbejdskraft men også gode borgere. Vi foreslår blandt andet, at man efter fire år i Danmark også skal have ret til at stemme ved Folketingsvalgene.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD

Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.