Det er næsten nemmere at fortælle, hvad Hedeselskabets adm. direktør Torben Friis Lange ikke har fingrene i, når det gælder forretninger og fondsaktiviteter, som bruger og beskytter naturen til både lands og til vands.
Et par eksempler er at etablere “folkeskove” i samarbejde med Coop, et grønt el-produkt med NRGi, udvikling af grønne brændstoffer samt et storstilet projekt i samarbejde med Københavns Universitet og DTU om at anvende muslinger til at rense farvandet.
På det seneste er et af Hedeselskabets specialer i stigende grad et hot topic i sustainability; biodiversitet. Det er desuden et fokusområde for Hedeselskabets nye 2025-strategi, hvis forskellige biodiversitetskoncepter er placeret i datterselskabet HedeDanmark.
– Når det gælder kontor- og industribygninger ejet af private virksomheder, sker der lige nu et markant skifte i forhold til biodiversitet, siger Torben Friis Lange og fortsætter:
– Mange virksomheder henvender sig til os med overvejelser om, hvad de kan gøre, hvis de stopper med at slå græsset på deres arealer, som jo nogle gange er meget store. Hvordan styrer vi det, så det ikke bare ligger brak og bliver fyldt med ukrudt, som hverken er kønt eller gavnligt for biodiversiteten? Vi arbejder med en del virksomheder om at ændre de arealer, så de kan give et markant bidrag til biodiversiteten i Danmark.
En af de kunder Hedeselskabet for længst har hjulpet med et sådant projekt er Novo Nordisk, som i 2015 vandt Dansk Landskabspris for tiltaget, som HedeDanmark-selskaberne Orbicon og Skælskør Anlægsgartnere var en del af. Her lød opgaven at etablere en fuldvoksen skov og et færdigt landskab op omkring Novo Nordisks nybyggede domicilejendom, som blev opført i et eksisterende industrikvarter.
En ny biodiversitetspark ved hovedkvarteret i Viborg viser ligeledes, hvordan Hedeselskabet selv integrerer et væld af plantearter og dyreliv i sine næromgivelser.
– Vi er i gang med at ville have mere “vild med vilje natur” tæt på, hvor vi selv er. Dogmet for virksomheder har i mange år været et fint, grønt, nyklippet græs om kontorejendomme, fabrikker, industri- og boligejendomme. Nu begynder vi at se andre tendenser. Udfordringen er, at det stadig gerne være ordnet og pænt at kigge på, så man kombinerer vilde blomster og sikrer mangfoldighed af planter og dermed også insekter, fugle og dyr. Det tager vi ansvar for også på vores egne arealer og med diverse initiativer i vores datterselskab HedeDanmark, siger Torben Friis Lange og tilføjer:
– Vi vil gerne være en garant for, at biodiversiteten øges markant i de kommende år. Både når det gælder skovarealer, det åbne land og i byerne.
Det skal ske i tæt samarbejde med de virksomheder, der lever af at benytte naturen, hvad end det er landmænd, skovejere eller ejere af solcelleparker. Og netop sidstnævnte er et vækstområde med høj interesse for Hedeselskabet.
Inden 2030 forventer Energistyrelsen nemlig, at der er etableret solcelleparker med en samlet kapacitet på 6.400 megawatt. Det svarer svarer til 15 pct. af den samlede elforsyningskapacitet og vil brede sig over 9.000 hektar jord – eller et areal på størrelse med cirka 9.000 fodboldbaner, ifølge Hedeselskabet.
– Man kan placere solceller på hustage og andet, men for at det bliver til et markant bidrag til Danmarks energiforsyning, skal vi lave solcelleparker. De kan laves helt ud til et metalhegn, men det bliver lidt fængsels-agtigt at kigge på, Det kan også indarbejdes på en måde, så vi alle ser det som et win-win ved, siger Torben Friis Lange.
Det kan blandt andet ske ved at lave beplantninger på begge sider af hegnet, som omgiver solcelleparken. En af metoderne til at mindske offentlighedens modstand kunne også være, at give den adgang.
– Selvom jorden solcelleparkerne placeres på er privat ejendom, så kunne man måske tænke kreative løsninger ind i etableringen af dem, så offentligheden kunne bruge dem. Det kunne fx være stisystemer og øget beplantning inde i selve solcelleparken, som forbedrer betingelserne for fugle og insekter som insekt-fremmende volde. Der er meget man kunne indføre, hvis man er kreativ nok.
Er der betalingsvillighed til det, tror du – det forhøjer jo virksomhedernes udgifter til at få solenergi?
– Hvis det er det, der skal til for at vi skaber en løsning alle kan leve med, er det måske en acceptabel udgift. Vi hører mest om grøn og miljørigtig forsyning som en del af vores nationale klimamål, men vi har jo også det at bevare biodiversiteten som nationalt mål. For dem der vil etablere solceller, skal hver kvadratmeter selvfølgelig optimeres, men så må man lægge andre kravspecifikationer ind, så de også inkluderer bidraget til biodiversiteten.
Ja, for den store udfordring for vedvarende energi er vel, at vi synes, det er en rigtig fin idé lige indtil, der er solcelleparker og vindmøller i vores sommerhusområde eller andre steder?
– Det sker nogle steder, at man må droppe projekter for vedvarende energi på grund af kraftig modstand, men det kan ikke nytte noget, det er den eneste vej til at nå vores klimamål.
I vil også være én af de førende aktører, når det gælder både reduktion og lagring af CO2, ifølge jeres nye strategi – hvordan det?
– Det er noget, vi fokuserer på dag og nat. Punkt et er vi Danmarks største virksomhed inden for skovbrug i kraft af vores egne væsentlige antal skovejendomme. Men vi er også den største inden for forvaltning af private og offentlige skovarealer. Der er ikke noget bedre naturligt produkt end træer til at lagre CO2, siger Torben Friis Lange og tilføjer:
– Vi har udviklet et koncept, vi kalder klimaskov. Det er en dokumenteret proces på, hvordan jord med forskellige kapaciteter bedst kan få træer til at vokse. Det gælder, hvad end der er tale om lavbundsjorde, bakker, skråninger eller andet. Vi er fortalere for, at man driver en skov med det sigte, at træerne kan bruges i byggeri, møbler eller andet, hvor CO2’en oplagres. Hvis man har fokus på kun at lave urørt skov, får man biodiversitet og ikke meget andet, og med tanke på, hvor formidable træer er til CO2-lagring, synes vi, det skal være en kombination, siger Torben Friis Lange.
Et af projekterne vedrørende klimaskove gælder et samarbejde med Coop om at etablere ti folkeskove over hele landet.
OM HEDESELSKABET
Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2019 for ca. 1,7 mia. kr. Torben Friis Lange tiltrådte i maj som ny CEO hos Hedeselskabet.
I Hedeselskabet og i de forskellige forretningsområder er formålet at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Hedeselskabet arbejder desuden for at øge biodiversiteten og at udvikle effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.
