Denne artikel blev oprindeligt udgivet 13. september 2021.
De grønne krav til virksomhederne vokser. Fra både partnere og potentielle investorer, ikke mindst.
– Hele klimadagsordenen er kommet for at blive, og derfor er det også blevet et konkurrenceparameter, både for SMV’erne og for de store virksomheder, siger Birgitte Søgaard Holm, der er direktør for Investering og Opsparing hos Finans Danmark.
For de grønne krav påvirker nemlig virksomhederne muligheder for at rejse kapital.
Og med nye EU-regulativer lurende rundt om hjørnet er behovet for omstillingen kun blevet større, fortæller Birgitte Søgaard Holm videre.
Hvorfor gå i gang?
At kravene fra partnere og nye regler fylder meget hos virksomhederne, handler om efterspørgsel.
– Deres kunder efterspørger det, og mange mindre virksomheder er jo underleverandører til større virksomheder, siger Birgitte Søgaard Holm.
Læs også: Nye krav til grønne investeringer presser virksomheder
For at de store virksomheder kan levere på deres Scope 3-mål, bliver kravene lagt ud til underleverandører.
– Samtidig er der nogle EU-regulativer på vej, som selvfølgelig kommer til at ramme de største virksomheder, men som også kommer til at ramme et stykke ned igennem de små og mellemstore virksomheder, siger Birgitte Søgaard Holm.
Hun tilføjer:
– Her tænker jeg især på CSRD som populært sagt bliver til den danske årsregnskabslov.
Læs også: – SMV’erne spiller central rolle for bæredygtighed, siger Sara Krüger Falk
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Det erstatter NFRD, Non Financial Reporting Directive, der er implementeret blandt andet i årsregnskabsloven i Danmark, hvis det gennemføres til næste år.
De nye regler på vej
EU-kommissionen offentliggjorde sit udkast CSRD i april i år, og udkastet skal nu forhandles i EU-Rådet og EU-Parlamentet.
Samtidig er European Financial Reporting Advisory Group, EFRAG, ved at udarbejde et udkast til nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.
Afsluttes CSRD-forhandlingerne i første halvår af 2022, og kan EFRAG overholde den tidsplan, de har meldt ud, vil første sæt regler ifølge Finans Danmark, kunne ligge klar i oktober 2022. Dermed vil reglerne kunne blive implementeret fra regnskabsåret 2023.
Ifølge Finans Danmark vil det første sæt af standarder blive efterfulgt af sektorspecifikke standarder og standarder for SMV’er – sidstnævnte vil dog først træde i kraft fra 2026, hvis alt går efter tidsplanen.
Mens de nuværende EU-regler gælder for børsnoterede virksomheder med 500 medarbejdere eller mere, vil de nye regler gælde for langt de fleste noterede virksomheder, på nær de helt små. Derudover vil reglerne betyde, at de oplyste bæredygtighedstal skal revideres på samme måde som øvrige rapporterede finansielle tal, ifølge EU-Kommissionen.
At rejse grøn kapital
For bankerne handler investeringern dels om samfundsansvar.
– Det handler selvfølgelig om at være konkurrencedygtig på den lange bane, siger Birgitte Søgaard Holm.
Dels om, at det ganske enkelt er en bedre forretning for bankerne, hvis de hjælper deres kunder til at øge deres konkurrencedygtighed.
– Så vi vil også gerne understøtte vores kunder og deres rejse imod at møde deres kunders forventninger, siger Birgitte Søgaard Holm.
Hun tilføjer:
– Det handler i virkeligheden om at modne virksomhederne til at være rustet til den fremtid, der kommer. Mit indtryk er, at nogle af virksomhederne så griber den mulighed, der er, for at gå foran kurven.
Så hvad betyder det konkret for evnen til at tiltrække kapital?
– Der kommer det meget an på, om du er en stor børsnoteret virksomhed, eller om du er en lille SMV, som mest lever af lån. Tager man den store børsnoterede virksomhed, som også lever af aktiemarkedet, er det mit indtryk, at det allerede nu er et vigtigt parameter, som investorerne efterspørger, også fordi reguleringen er længere fremme end på banksiden.
Hun uddyber:
– Ser man på den anden side af spektret, så er det nok stadigvæk lidt early days for bankerne. Men vi ser trods alt, eksempler på udvikling, som grønne obligationer, hvor du som virksomhed kan få grønne realkreditlån, hvor vi ser en, omend ikke stor, men dog en lille prisgevinst ved at vælge grønt.
Læs også: Nyt projekt med Industriens Fond i ryggen skal hjælpe SMV’er til digitalisering
Samme tendens ser man ved private billån med grønne fordele.
– Det begynder at boble frem med grønne produkter, også på lånesiden, siger Birgitte Søgaard Holm.
Her handler det om, at bankerne er begyndet at spejle samfundet.
– Vi ser det også reguleringsmæssigt. Vi er allerede startet på investeringssiden, men vi er også begyndt at diskutere tingene på banksiden, som på investeringssiden er et helt andet game, hvis du taler om små og mellemstore virksomheder i forhold til de store børsnoterede.
Markedet afspejler udviklingen før bankerne
Det giver for så vidt sig selv, at markedskræfterne tidligere afspejler de tendenser, som er i samfundet, end bankerne gør, fortæller Birgitte Søgaard Holm.
– Så der er ingen tvivl om, at uanset om du taler kredit eller investeringer, er det med klimarapportering og bæredygtig dagsorden, kommet for at blive og vil kun intensiveres.
Birgitte Søgaard Holm fortæller, at bankerne gennem flere år har arbejdet med bæredygtighed på investeringssiden.
– Tidligere kaldte man det ansvarlige investeringer, og det skyldes jo ikke mindst, at det handler om store virksomheder, hvor der tidligt har været større krav og derfor også mere data.
Hun tilføjer, at man dog også skal have in mente, at markedet også kan være drevet af, at reguleringerne er på vej. Her venter bankerne typisk på, at reguleringerne er blevet endeligt implementeret.
– Bevægelsen og retningen tror jeg alle er enige om. Så det er kun et spørgsmål om tempo, og om hvornår det er markedet, der går foran reguleringen, og vice versa.
Birgitte Søgaard Holm råder til, at man “kommer i gang”, hvis man som SMV pønser på at begynde på sin grønne omstilling og rapportering.
– Det er vigtigt at begynde at forholde sig til den her dagsorden, uden at man skal tro, at man kan løse alt i første hug. Og så vil jeg anbefale, at man går ned i sin bank, og får noget rådgivning.
