De 25 mia. kr. som staten med en ny aftale poster i “Danmarks Grønne Fremtidsfond” kan vokse til i alt 110 mia. kr., forventer regeringen og aftalepartierne, som tæller Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Baseret på erfaringer med tidligere investeringsprojekter forventes det nemlig, at Fremtidsfonden kan blive løftestang for privat finansiering i et omfang op til 85 mia. kr., lyder det i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Pengene kanaliseres over i eksisterende ordninger. Det styrker EKF Danmarks Eksportkredit med 14 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) med 6 mia. kr., Vækstfonden med 4 mia. kr., og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med 1 mia. kr.
Fonden er målrettet grønne iværksætter med det formål at bidrage til at udvikle “morgendagens grønne løsninger i Danmark”. Det skal være med til at booste eksporten, som har fået et gevaldigt nøk nedad på grund af coronakrisen. Også jobvæksten forventes at blive stimuleret med 27.500, så nogle af de tabte stillinger kan genvindes.
– I dag tager vi hul på et vigtigt kapitel i den grønne omstilling. Med Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner kan vi give et rygstød til danske grønne løsninger, som kan gøre gavn både herhjemme og i resten af verden, siger finansminister Nicolai Wammen i meddelelsen og fortsætter:
–Danmark og danske virksomheder har i mange år gået forrest med udviklingen af grøn teknologi, og Fremtidsfonden vil bidrage til, at vi kan fastholde vores grønne førerposition og skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning. Samtidig kan vi understøtte tusindvis af grønne job i en tid, hvor regeringen har fokus på den økonomiske genopretning af vores samfund.
Han suppleres af erhvervsminister Simon Kollerup, som siger i meddelelsen:
– Vi har muligheden for, at den globale grønne dagsorden bliver til et grønt erhvervseventyr i Danmark, og der skal Fremtidsfonden være med til at skabe både grønne forretningssucceser og grønne arbejdspladser. Jeg ved, at Fremtidsfonden allerede har en række spændende grønne projekter i tankerne, som nu kan blive realiseret. Det glæder jeg mig til. Det er nemlig ikke kun godt for de danske klimaambitioner, men også for den danske økonomi.
Partierne som er en del af aftalen har samtidig fastlagt en fælles grøn politik for Fremtidsfonden. Det gælder blandt andet standarder for ansvarlighed i forhold til skattepolitik og corporate responsibility, som alle fondens aktiviteter skal leve op til. Der bliver også fastlagt principper for, hvilke grønne projekter fonden kan investere i, og hvert år skal der rapporteres om en samlet CO2-effekt af aktiviteterne på både nationalt og globalt niveau.
Læs faktaark om fonden her.
Forsiden lige nu:

Branding-pakken egner sig ikke til bæredygtighed
Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed er rykket fra filantropi til kerneforretning. Men mange kan blive bedre til at kommunikere resultaterne, mener seniorforsker Line Schmeltz fra DMJX.

Engangsemballage nærmer sig pensionsalderen
PODCAST: Vi er nødt til at tage et opgør med engangsemballage. Både for at redde planeten men også fordi, der er et stort forretningspotentiale i at gentænke emballage, produkter og forretningsmodeller, siger Annette Sartvin Lendal.

Kald en spade for en spade og greenwashing for greenwashing
Det er bekymrende, at Forbrugerombudsmanden ikke længere vil bruge ordet Greenwashing. Det svarer til, at man heller ikke vil kalde kriminelles omgang med penge for hvidvaskning, skriver kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.
Seneste artikler:

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.

Professor erobrer Grundfosprisen 2022 med sit gennembrud indenfor “kunstige muskler”
Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU Anne Ladegaard Skov modtager Grundfosprisen 2022. Hun vinder prisen for sin forskning og udvikling af silikone-baserede “kunstige muskler”, der kan anvendes som bæredygtig brik i elektronik, robotteknologi og hud- og sårpleje.

Kemp & Lauritzen hyrer ny bæredygtighedschef til grøn teknikoverhaling
Louise Bjerregård Nielsen tiltræder som bæredygtighedschef i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen. Hun bliver dermed ansvarlig for virksomhedens bæredygtige omstilling inden for egene rækker og i samfundets tekniske løsninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
