Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Greenpeace: Derfor indgår vi ikke partnerskaber med virksomheder

Greenpeace går mod strømmen og fravælger partnerskaber med virksomheder om Verdensmålene.

Greenpeace
Greenpeace Holland i aktion mod en palmeolietanker fra selskabet Wilmar. På skiltene står 'Stop Foute PalmOlie' (Drop Dirty Palm Oil). Foto: Marten van Dilj / Greenpeace

NGO-partnerskaber med private virksomheder om at fremme Verdensmålene er et voksende fænomen. Det var pointen på en konference hos DIIS i slutningen af 2018. Det skyldes blandt andet, at den private sektor ses som afgørende for at løse nogle af de globale udfordringer, samt nye strategiske aftaler mellem 16 af de største danske NGO’er og Udenrigsministeriet.

Eksemplerne på partnerskaber er da også talrige, når man kigger i virksomhedernes sustainability-rapporter og kommunikation. De inkluderer samarbejder mellem Carlsberg og WWF, Grundfos og Folkekirkens Nødhjælp samt IKEA og Unicef.

Der ikke må opstå tvivl om, at vi repræsenterer miljøet og klimaets interesser og ingen andres

Men hvis en virksomhed byder Greenpeace op til dans, får den en kurv. Den aktivistiske NGO, som næppe behøver nærmere introduktion, har nemlig på globalt plan fravalgt virksomhedspartnerskaber. Greenpeace modtager heller ingen donationer fra virksomheder. Men hvorfor? Det svarer Greenpeace kampagnechef Mads Fisker på.

– Det er udelukkende et spørgsmål om uafhængighed. Der ikke må opstå tvivl om, at vi repræsenterer miljøet og klimaets interesser og ingen andres, siger Mads Fisker og tilføjer :

– Partnerskaber giver andre organisationer nogle muligheder i forhold til projekter og ressourcer, og det har vi al respekt for, men vi ønsker at bevare en fuldstændig uafhængighed. Det gælder også samarbejder og donationer fra stater og regeringer.

Hvad ser I af fordele ved ikke at indgå partnerskaber med virksomheder?

– Vores oplevelse er, at det giver os bedre muligheder for at indgå i en jævnbyrdig dialog med virksomheder, når vi ikke har et formaliseret partnerskab. For vi taler jo løbende med virksomheder om alle mulige emner. Men fordi vi er uafhængige, kan vi uden blinke delagtiggøre offentligheden i det, hvis en given virksomhed er fodslæbende i forhold til forbedringer i en leverandørkæde for eksempel.

– Det er et kampagneværktøj, som vi oplever har enorm stor virkning. Men det virker udelukkende, fordi virksomhederne oplever, at det foregår på en måde, hvor de har chancen for at imødegå nogle af vores kritikpunkter, før vi offentliggør dem.

Vi har en meget positiv dialog med virksomhederne bag scenen

I er kendt for meget synlige aktioner, særligt i forhold til olieselskaberne. Overvejer I, om det nogle gange er muligt at opnå mere ved dialog end ved aktivisme?

– Vi får mange henvendelser fra virksomheder, og vi har en meget positiv dialog med dem bag scenen. Det er altafgørende for os, at når vi vælger at eskalere en dialog til et aktivistisk niveau, så må og skal det altid ske på et velfunderet grundlag. Vi eskalerer også altid først, efter at vi har forsøgt os med dialogens veje.

– Det kan nok godt opleves som hårdt for en virksomhed at blive sat under pres på den måde, vi gør det nogle gange, men vi står også klar til at anerkende enhver imødekommelse virksomheder gør i forhold til deres klimaaftryk og lignende. Vi synes, kun det er rimeligt, at virksomheder står til ansvar for offentligheden. Til gengæld har vi stålfaste principper om, at vi har ikke har hverken permanente venner eller fjender blandt virksomhederne.

Enhver virksomhed har muligheden for at kvalificere sig til at gøre det godt i vores øjne

Gælder det også en industri som oliebranchen? Et selskab som Shell vil for eksempel halvere sit CO2-aftryk inden 2050.

– Enhver virksomhed har muligheden for at kvalificere sig til at gøre det godt i vores øjne. Når nogle af de tungeste aktører inden for fossil udvinding taler om at tage ansvar for klimaet, ser vi det som en anerkendelsen at, at det er en nødvendighed. Men det er klart, at når man har bygget sin forretningsmodel på udvinding af fossile brændsler, er der lang vej til at blive en overbevisende del af den grønne omstilling. Så vi forholder os skeptiske, men bruger Shells og andres udmeldinger som anledning til at presse endnu mere på for anvendelsen af vedvarende energikilder.

Hvilke ulemper oplever I ved at stå udenfor samarbejder med virksomhederne?

– Jeg oplever ikke, at vi diskvalificerer os selv fra indflydelse. Når det er sagt, har alle grønne organisationer nok større ambitioner end de har ressourcer, og det gælder da også os. Men vi befinder os godt i vores uafhængige rolle. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun kører offentlige kampagner. Mange af vores resultuer er opnået i forhandlingslokaler, hvad enten det gælder det offentlige eller virksomheder. Vi samarbejder jo også med andre organisationer og koordinerer med dem.

Synes I, samarbejdet mellem virksomheder og NGO’er er gået for langt – eksempelvis lanceres virksomhedernes manglende fremskridt på et bestemt område ofte i samarbejde med en NGO?

– Nej, jeg håber og tror, at vores kollegaer gør deres bedste for at stille tilstrækkelige krav, og at de varer sig grundigt, før de indgår kompromiser. Vi har generelt ikke noget at udsætte på de samarbejder, vi ser omkring os. Der er da tilfælde, hvor vi forholder os kritisk til projekter, som er opstået mellem en NGO og en virksomhed, men i de tilfælde gælder det ikke samarbejdet som sådan, men derimod konsekvensen af det – eller manglen på samme.

Vi anbefaler at opstille lige så ambitiøse delmål som slutmål for at drive udviklingen hurtigt frem

Hvad er jeres holdning til den generelle fokus i erhvervslivet på at markere sig med bæredygtige initiativer og tilslutning til Verdensmålene?

– Målsætninger er positive. Det afgørende er, at de målsætninger følges op af adfærdsændringer og handling. Vi anbefaler at opstille lige så ambitiøse delmål som slutmål for at drive udviklingen hurtigt frem, for det er det klima-videnskaben peger på, at vi har brug for.

Verdensmål nr. 17 handler om partnerskaber, også mellem virksomheder og NGO’ere. Er I klogere end alle de verdensledere og andre aktører, som er blevet enige om, at det er nødvendigt for at nå Verdensmålene?

– Nej, vi oplever os ikke som hverken klogere eller bedrevidende. Vi anerkender virksomheder som en del af løsningen. I højere og højere grad går virksomheder forrest og fremtvinger politisk udvikling ved frivilligt at påtage sig nogle mål om klima og miljø. På den måde presser virksomhederne det politiske niveau til at følge det forbillede, når det gælder lovgivningen.

I højere og højere grad går virksomheder forrest og fremtvinger politisk udvikling

– Det støtter vi op om, og vi har for eksempel samarbejdet med Google, Apple og Facebook om, hvordan de kan gå over til 100 procent vedvarende energi. Det er en bevidst strategi fra vores side at være med til at bistå virksomhederne med at vise vejen for det politiske niveau.

Hvad lyder jeres råd til virksomheder, når det gælder deres grønne målsætninger?

– Gør jeres adfærd lige så bæredygtig som jeres retorik. Det ligger i tidsånden at fremstille sin virksomheden som en del af løsningen, når det gælder grøn omstilling. Det er al ære værd. Men det der gør en forskel er, at man helt ned i leverandørkæden tager et ansvar for sin virksomhed

Tror I på, at vi kan nå derhen, hvor alt i en virksomhed foregår ansvarligt og grønt – selv ude hos de fjerneste datterselskaber eller underleverandører?

– Det bliver vi nødt til at tro på. Vi vil aldrig anerkende en afvisning af, at det ikke er muligt at holde orden i eget hus, lige meget hvor vidtforgrenet et selskab man er. De store virksomheder har store muligheder, netop fordi de har mange leverandører. Stiller de klare og håndfaste krav til dem, og gør kravene til et ultimatum for samarbejdet, så er jeg da sikker på, at de leverandører også kan finde ud af at indrette deres produkter på en bæredygtig måde.

Vi taler gerne med alle virksomheder og lytter til, hvad de har at sige

– Vi skal nok hjælpe med at gøre opmærksom på, når virksomhederne ikke tager det ansvar. Det gælder for eksempel Wilmar, der er den største forhandler af palmeolie og har et kolossalt netværk af leverandører i Indonesien. Dem tager vi ud til og dokumenterer forholdene, og de overtrædelser der måtte være i forhold til skovrydninger. På den måde presser vi Wilmar til at opgive samarbejdet, hvis en given leverandør ikke lever op til kravene.

Hvad kunne få jer til at indgå i et partnerskab med en virksomhed?

– Vi regner med at holde fast i den uafhængighed, vi har. Men vi taler gerne med alle virksomheder og lytter til, hvad de har at sige, siger Mads Fisker og slutter:

– Partnerskaber mellem det offentlige, private virksomheder og NGO’ere er et godt tilskud til rejsen mod opfyldelsen af Verdensmålene. Men det er afgørende for at nå i mål, at de samarbejder suppleres af øget langsigtet bistandshjælp og skatteindtægter, samt at fodaftrykket fra den vestlige verden minimeres markant igennem en forandring i produktionsformer og en omfattende opbremsning af forbruget.

Forsiden lige nu:

Danskerne demonstrerer for biodiversiteten

Den 3. juni afholdes Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch. Tusindvis af borgere samles for at kræve politisk handling og en ny biodiversitetslov, som skal sikre 30 procent beskyttet natur i 2030.

Seneste artikler:

Departementschef skal afløse Möger

Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.