Hvis man hører til dem, som mener, at digitalisering og bæredygtighed går hånd i hånd, er der godt nyt i et udspil fra Dansk Industri, Dansk Energi, Energinet og Microsoft.
Deres frontpersoner ønsker nemlig, at der bliver dannet et ‘Green Tech Lab’, som skal “styrke innovationen gennem nye typer samarbejder”.
Samarbejderne gælder både mellem iværksættere og etablerede virksomheder, men også industrier, forskningsinstitutioner og andre sektorer skal inspirere hinanden. Det er nemlig nødvendigt med nye måder at tænke på og nye samarbejder, hvis regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Det skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, Thomas Egebo, adm. direktør, Energinet, Lars Aaaard, adm. direktør, Dansk Energi og Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark i et debatindlæg i Børsen.
Og netop når det gælder nedbringen af CO2-udledninger, kan et Green Tech Lab bidrage med viden om, hvordan man bedst muligt anvender data til det formål.
“Dataanalyse og brug af sensorer hjælper allerede med at nedsætte energiforbruget. Men der er et kæmpe potentiale for at bruge data på nye og anderledes måder,” lyder det i debatindlægget, som ikke kommer ind på præcist, hvad det ellers kunne være.
Men udover at bringe flere grønne løsninger til bordet, skal Green Tech Lab også have til formål at tiltrække kapital fra investorer i både ind- og udland.
Organisatorisk skal det ske i samspil med den kommende energiklynge og den grønne fremtidsfond, som regeringen har foreslået.
Med energiklyngen henviser skribenterne til, at fem af de største danske klyngeorganisationer har ansøgt Erhvervsstyrelsen og Erhvervsfremmebestyrelsen om midler til at undersøge mulighederne for en konsolidering af klyngearbejdet på energiområdet.
Også det har til formål at “sikre og udbygge Danmarks styrkeposition inden for energiteknologi og innovation”. Bag ansøgningen står klyngerne Energy Innovation Cluster, Clean, House of Energy, Gate21 og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Green Tech Lab skal dog ikke kun have fokus på energisektoren men være “tværindustriel” og samt inddrage samarbejder mellem det offentlige og det private. Det offentlige er som bekendt en betydelig indkøber og lægger ordrer for cirka 300 mia. kr. hos private virksomheder hvert år.
Forsiden lige nu:

De unge vil se handling på klima og står af på grådige virksomheder
Tilliden til, at virksomhederne spiller en positiv rolle er på få år dalet markant i aldersgruppen 20-40 år, viser årlig survey fra Deloitte.

CBS-professor frygter EU-regler fører til skuespil mellem virksomheder
Det ny EU-direktiv, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD) forventes vedtaget i løbet af sommeren. Og det er langt mere omfattende end mange tror.

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse
Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.
Seneste artikler:

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker

Nu kan kunstnere også måle deres CO2-aftryk
Statens Kunstfond stiller en CO2-beregner til rådighed for kunst- og kulturbranchen, som skal hjælpe med at gøre branchen grønnere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
