– Det bliver en stor satsning for os i år, at flere virksomheder skal måle deres klimaaftryk, siger Sara Krüger Falk. Hun er direktør for den danske afdeling af FN-initiativet Global Compact, som er verdens største netværk for ansvarlige virksomheder.
Det er led i en ny strategi, der skal understøtte virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, så den bliver værdiskabende for kerneforretningen.
Den er netop er godkendt af bestyrelsen med Ørsteds Head of Group Sustainability Rasmus Skov som formand.
Meget få virksomheder ved, hvordan de skal måle deres CO2-udledning
Hvorfor er det særligt vigtigt for jer at sætte fokus på virksomhedernes måling af deres klimaaftryk i forhold til andre issues?
– Meget få virksomheder ved, hvordan de skal måle deres CO2-udledning i hele værdikæden, inklusiv flere af de store virksomheder. Men de skal have en forståelse af, hvor meget CO2 de udleder og hvor, hvis vi skal have dem til at tilslutte sig en målsætning om ikke at udlede mere, end at vi kan holde os til en temperaturstigning på godt under to grader, siger Sara Krüger Falk.
Klimarapportering skal være sammenlignelig
Kun 12 pct. af de 2.000 største danske virksomheder oplyser om deres CO2-udledning ved hjælp af den dominerende internationale standard på området, Greenhouse Gas Protokollen (GHG), ifølge en analyse fra 2020 af KPMG og FSR – danske revisorer.
Ellers ender det hurtigt i hjemmelavede statistikker
Skal det tal forbedres, kræver ifølge Sara Krüger Falk, at virksomhederne sætter videnskabeligt baserede klimamål i tråd med Paris-aftalen med udgangspunkt i GHG. Noget som Global Compact sammen med blandt andre CDP, WRI og WWF hjælper med via initiativet Science Based Targets.
– På den måde kan man sammenligne virksomhedernes fremdrift på tværs. Ellers ender det hurtigt i hjemmelavede statistikker, siger Sara Krüger Falk.
Stemningen på Christiansborg går ligeledes i retning af at øge kravene til virksomhedernes klimarapportering.
FAKTA
Når en virksomhed tilslutter sig Global Compact forpligter den sig til at rapportere årligt på arbejdet med initiativets 10 principper. Rapporten kaldes en Communication on Progress-rapport (COP).
Hvis man allerede rapporterer på samfundsansvar og bæredygtighed gennem sin CSR-rapporter, kan den ofte anvendes som COP-rapport.
Halvdelen er medlemmerne er SMV’er, 40 pct. er store virksomheder, to pct er datterselskaber til globale virksomheder, og 8 pct. er organisationer.
Ny global strategi strammer kravene til virksomheders rapportering
Overordnet består Global Compact Network Denmarks nye strategi af to ben. Det ene har fokus på, at medlemsvirksomhederne rykker sig i den rigtige retning år for år. Det andet ben i strategien skal øge kendskabet til Global Compact og sikre flere medlemmer.
For at forblive i det gode selskab, skal medlemsvirksomhederne hvert år aflevere en rapport. Den skal beskrive deres arbejde i forhold til ti principper, som dækker menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljø samt verdensmålene.
Den sætter øget fokus på måling og dokumentation af virksomhedernes fremdrift
Kritikere mener dog, at det er en “gratis omgang” at være med i Global Compact. Så længe man “arbejder på sagen”, kan man ifølge dem slippe afsted med at træde vande.
Arbejder I på at indføre kontrol eller sanktionsmuligheder for virksomheder, som ikke rykker sig?
– Ja, men bolden ligger pt hos vores globale organisation, som offentliggør en ny strategi om en måneds tid. Den sætter øget fokus på måling og dokumentation af virksomhedernes fremdrift. Men vi er meget obs på, at rapporteringen til os ikke skal være en ekstra byrde. Derfor skal den læne sig op ad, hvad der er på vej af lovgivning i EU, siger Sara Krüger Falk.
Global Compact skal have flere medlemmer
En ny platform skal desuden sikre, at virksomhederne registrerer konkrete målsætninger, der kan trackes, når de uploader den årlige rapport.
Systemet baserer sig jo på virksomhedernes selvrapportering – men blandt andre en CBS-professor stiller spørgsmålstegn ved, om det er pålideligt nok?
– Science Based Targets er jo et rigtig godt instrument, som sætter parametre for forskellige sektorer. Det kan man gøre med rigtig mange andre ESG-tal (for miljømæssige, sociale- og ledelsesmæssige forhold, red.). Det er den vej, vi skal for at få data, der kan sammenlignes og efterprøves.
Vi skal ikke være en eliteklub for de dygtigste virksomheder
Ud over at skærpe kravene til medlemsvirksomhederne, skal Global Compact i 2021 også tiltrække nye medlemmer. Pt er 440 virksomheder betalende medlemmer. Medlemsvæksten i 2020 var på 71 nye medlemmer versus 51 nye i 2019.
Det skal en nyoprettet stilling med titlen Engagement Manager bidrage til.
– Men det vigtigste er ikke at få flere medlemmer. Succeskriteriet er, at virksomhederne rykker sig, siger Sara Krüger Falk og tilføjer:
– Men vi skal ikke være en eliteklub for de dygtigste virksomheder. Så nytter det ikke noget. Vi vil også gerne mobilisere de virksomheder, som er i tvivl om, hvordan de skal gribe fx klima, biodiversitet eller menneskerettigheder an. Hvis man sidder alene med ansvaret for bæredygtighed, er der en jungle af information at forholde sig til. Vi har fuld forståelse for, at det er svært. Vi kender dilemmaerne, og alle virksomheder har dem. Derfor skal vi trække på hinandens erfaringer og skabe et rum, hvor man kan være ærlig og sårbar om sine udfordringer.
Global Compact Network Denmarks nye initiativer i 2021/2022:
– En ny netværksgruppe for Science Based Targets
– Øget fokus på anti-korruption, menneskerettigheder, ligestilling og diversitet som en kommende nyansat medarbejder skal være med til at styrke
– Globalt rulles en klimaplatform ud kaldet Ambition 1.5, hvor virksomheder forpligter sig til ikke at bidrage til temperaturstigninger over det niveau
– Nye tiltag i forhold til opfølgning og kontrol med virksomhedernes fremdrift, når de uploader deres årlige Communication on Progress-rapport (COP) via den globale Global Compact-organisation
