“Fremtidens tabervirksomheder vil være kendetegnet ved, at de har vandtætte skotter over for omverdenen og ikke tør samarbejde med deres konkurrenter.”
Sådan lyder det fra Louise Fredbo Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator med speciale i innovation og ledelse. Hun har desuden skrevet den anmelderroste bog “Sæt Kursen”. Den handler om, hvordan kommende generationer bør investere og frisætte sig selv på arbejdsmarkedet.
Her kommer Louise Fredbo Nielsens bud på de fem største tendenser inden for sustainability i de kommende år.
Vi kan ikke sætte vandtætte skotter op imellem vores virksomhed, konkurrenterne og omverdenen
1. Virksomheder vil samarbejde endnu mere med hinanden om bæredygtighed
Tiden hvor virksomhedsledere byggede store monumenter over sig selv er forbi. I dag vil de innovative virksomheder løse verdens udfordringer sammen med andre. Vi kan ikke sætte vandtætte skotter op imellem vores virksomhed, konkurrenterne og omverdenen – og slet ikke, hvis vi vil løse de enorme bæredygtighedsudfordringer, vi står overfor.
Fremtidens vindere er de virksomheder, der tænker stort, tør åbne op, være transparente og invitere andre ind. Dem, der tror på, at man bliver rigere af at dele, vil opleve, at de ikke bare løfter andre. De løfter også sig selv og deres virksomhed. Den britiske bank Monzo har blandt andet lavet et community for deres brugere. Her arrangerer de møder, udvikler deres software sammen, og inviterer deres kunder til at komme med nye features.
Herhjemme har Kopenhagen Fur for nogle år siden igangsat samarbejder med forskellige organisationer for blandt andet at finde nye, mere miljøvenlige garveteknikker.
2. Teknologi vil hjælpe det bæredygtige forbrug på vej
Teknologi bliver selvfølgelig en driver for bæredygtige løsninger. Teknologiske løsninger bliver også billigere, så mange barrierer for innovation, for eksempel på energimarkedet, forsvinder. For eksempel samarbejder man på Oxford University med en start-up for at finde billigere materialer til at producere solceller.
Blockchain kan skabe gennemsigtighed i hele virksomhedernes supply chain
Wallmart, Unilever og Nestlé har teamet op med IBM for at se på, hvilken betydning blockchain kan få for fødevareproduktion. Blockchain kan skabe gennemsigtighed i hele virksomhedernes supply chain ved at hvert led i den bliver synligt. Så kan man eksempelvis spore om produkterne er økologiske, eller om der er indgået børnearbejde i produktionen.
3. Flere virksomhedsledere vil markere sig på bæredygtighed
En analyse fra GlobeScan, der laver stakeholder-analyser og markedsresearch, viser, at 8 ud af 10 globale ledere mener, at de har en forpligtelse til at udtale sig om Verdensmålene, og om hvordan de vil nå dem.
Virksomhedsledere skal turde tage stilling til bæredygtighed
Data viser, at virksomhedernes omdømme og brand er kædet sammen med omverdenens opfattelse af, at de er sat i verden for at lave mere end profit. Også internt forventer de ansatte at have en leder, som stiller sig frem og siger, at her arbejder vi for at gøre verden bedre. Så det vigtigste for virksomhedslederne i de kommende år bliver, at de tør tage stilling til bæredygtighed.
4. Forbrugerne forventer, at virksomhederne gør det let at være bæredygtig
Borgerne går fra at være pedeller til rebeller. Eller fra at være passive forbrugere til aktive deltagere i vigtige samfundsspørgsmål som klimaet. Det skyldes, at vores tillid til politikerne, og til samfundsinstitutioner som bankerne, er smuldret i de senere år.
Et eksempel på det er den svenske skolepige, der pjækker hver mandag i protest mod politikernes manglende klimahandling. Hendes handling er en del af en større bevægelse. Klima og bæredygtighed er virkelig blevet allemandseje og mainstream, når selv Dronningen i sin nytårstale omtaler, at det optager mange.
Virksomhederne skal gøre det let, legende og målbart for forbrugeren at få overblik over fx sit CO2-aftryk
En stigende aktivisme hos borgerne betyder, at de er villige til at lave forandringer i deres adfærd for at leve mere bæredygtigt. En undersøgelse som GlobeScan og Ikea har lavet viser dog, at folk ikke helt ved, hvad de konkret skal gøre.
Det kan virksomhederne tappe ind i ved at lave løsninger, der hjælper os med et mere bæredygtigt forbrug og levevis. Vis for eksempel hvad bestemte handlinger eller køb vil udlede af CO2, og hvordan det kan opvejes af andre handlinger, I gør som virksomhed. Banker og pensionsselskaber skal gøre det endnu nemmere og mere gennemsigtigt at investere bæredygtigt.
Virksomhederne skal gøre det let, legende og målbart for forbrugeren at få overblik over fx sit CO2-aftryk med gamification og lignende.
Forbrugernes opmærksomhed på engangsservice og plastik i 2018 vil fortsætte i endnu højere grad. Forbrugerne vil forlange, at virksomhederne gentænker deres brug af alle engangsprodukter. Det gælder også plastikflaskerne på arbejdspladsen, når man holder konferencer og lignende.
5. Bæredygtighed kommer også til at handle om den enkelte medarbejder
Virksomhedernes bæredygtighedsagenda vil i de kommende år også handle om det enkelte menneske, og de rammer virksomhederne sætter for deres medarbejdere.
Arbejdslivet skal så at sige være bæredygtigt i den forstand, at det skal give mening for os. Vi skal også have nogle vilkårm der gør det muligt at skabe et godt liv. Denne tendens hænger også sammen med virksomhedsledernes ansvar for, at vi arbejder for noget mere end bare profit.
