Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Forstå (nogle af) de vigtigste klimamål på fem minutter

Er det godt eller dårligt at være klima-negativ?

Foto: iStock

Der går næsten ikke en uge uden et nyt ambitiøst klimamål for en virksomhed.

Men hvad nogen kalder “klimapositivt”, kalder andre for “klimanegativt”, så hvordan  bliver man klog på, hvad målene reelt betyder?

Det er der tilsyneladende et behov for, at virksomhederne bliver skarpere til at kommunikere.

En britisk befolkningsundersøgelse fra maj 2020 viste, at 64 procent af de adspurgte ikke kendte til udtrykket “net-zero” eller nul-udledning. Kun 3 procent svarede, at de ved meget om, hvad det er, skriver Edie.net.

Lignende undersøgelser findes ikke i Danmark, men Bæredygtighedsbarometret 2020 fra Advice viser, at mere end 60 procent af danskerne ikke kender klimalovens reduktionsmål for drivhusgasser på 70 procent inden 2030. Og kun hver fjerde tror det er realistisk, at vi når målet.

Så hvor mange kender virksomhedernes klimamål? Og hvor mange forstår dem? Hvis de går hen over hovedet på befolkningen, kan de risikere at miste tillid, goodwill og opmærksomhed.

37 procent af respondenterne i Bæredygtighedsbarometret mener, at der tales for meget om bæredygtighed.

“Disse fund indikerer, at politikere og virksomheder skal tilrettelægge kommunikationen om bæredygtighed nøje. For selvom man kommunikerer relevante budskaber om bæredygtighed – som for eksempel Danmarks klimalov – svarer mere end en tredjedel altså, at der tales for meget om emnet. En tendens, som måske kan sprede sig,” lyder vurderingen fra Advice.

Tjek din egen klimaviden i forhold til fem centrale begreber for virksomheder, som vi har bedt Anne Hauch, professor ved DTU Energi, Institut for Energikonvertering og -lagring, forklare.

CO2-neutral/klimaneutral
At blive CO2-neutral er målet for mange større virksomheder i enten 2030, 2050 eller i visse tilfælde endnu tidligere.

Hvordan forklarer du begrebet CO2-neutral også kaldet klimaneutral? 

– Globalt  handler CO2-neutralitet om, at hvis vi udleder CO2 et sted, skal vi være gode til at samle det ind et andet sted. Nogle steder kan det ske med lavthængende frugter, hvis man kan bruge grøn strøm frem for strøm baseret på fossile brændsler, andre steder er det vanvittigt svært. For at være CO2-neutral skal man nemlig kigge på hele sin leverandørkæde og udledningerne der, siger Anne Hauch.

Det kan blandt andet vanskeliggøres af, at datagrundlaget for små og store leverandører, der nogle gange befinder sig i fjerne hjørner af kloden, ikke altid er pålideligt, eller at udledningerne ikke opgøres ens i forskellige datterselskaber.

Amerikanske Delta Airlines vil med sin 2030-plan være det første CO2-neutrale luftfartsselskab, men den baserer sig i høj grad på CO2-kompensation. Er det så i orden at kalde planen for CO2-neutral? 

– CO2-regnskabet er svært at få i nul for visse virksomheder, og derfor kan de ende med at købe sig til det via CO2-kompensation. Det vil sige at CO2’en  så at sige sættes i banken, ved at man for eksempel planter træer, som optager CO2. Det er der berettiget en del kritik af, for selvom nogle virksomheder med gode intentioner køber sig til CO2-kompensation, kan det være svært at tjekke, om forskellige tiltag, såsom at plante træer, reelt udligner den CO2 virksomheden selv udsender, siger Anne Hauch og tilføjer:

– Når det er sagt, kan visse produktionsvirksomheder være nødt til at købe sig til CO2-kompensation. Det kunne for eksempel være en virksomhed som Aalborg Portland. Den vil alt andet lige have et kæmpe CO2-problem, fordi produktionen af cement kræver høj, det vil sige energikrævende, temperatur, og så udleder den kemiske proces, som foregår ved cementproduktion jo i sig selv CO2.

Klima-positiv/CO2-positiv versus CO2-negativ/klimanegativ
En del virksomheder vil ikke bare være CO2-neutrale, men klimanegative. Tidligere i år meldte Microsoft for eksempel ud, at selskabet skal være CO2-negativt i 2030. Andre virksomheder vil derimod være “klimapositive”.

Virksomheder taler om være CO2-positive eller CO2-negative, mener de det samme? 

– Ja, det betyder det samme. Det virksomhederne vil sige er, at de mindsker den CO2, vi har flyvende rundt i atmosfæren. Jeg har også set det omtalt forskelligt, og det er jo et spil på ord, hvor nogle måske mener, at det at være CO2-negativ kan lyde lidt for negativt, mens det at være CO2-positiv lyder bedre, selvom meningen er den samme.

Grundfos er en af de virksomheder, der har et mål om at blive klimapositiv. Det vil sige bidrage mere positivt end negativt til at undgå den globale opvarmning.

I 2018 var Grundfos årsag til, at der i Europa blev sparet otte milliarder kilowatt, på grund af at gammeldags pumper blev udskiftet med Grundfos-pumper. I Rockwool beregner man ligeledes, hvad energi- og CO2-besparelserne er fra Rockwools bygningsisoleringer og tekniske isoleringsprodukter.

Giver det mening i et klimaperspektiv, at virksomheder beregner den energi, som ikke bliver brugt på grund af deres produkter, eller er det lidt for smart at stille det sådan op? Rockwool er jo for eksempel en af de mest CO2-udledende virksomheder i Danmark?

– Jeg godt forstå argumentet. Ser vi på Rockwool vil nogen sige, at deres produktion udleder meget CO2. Det er jo rigtigt fra dansk perspektiv, men globalt kan man roligt sige, at hvis vi er gode til at isolere vores bygninger, er det et rigtig godt initiativ i forhold til at reducere CO2-udledningen fra varmeanlæg, air conditioning og lignende, siger Anne Hauch og tilføjer:

– Så ud over at tænke på virksomhedens egen produktionen i et CO2-regnskab, handler det også om, hvad effekten totalt er. Det er jo ikke alle lande, der som Danmark har god adgang til grøn strøm. I nogle 3. verdens land kommer strømmen endda fra en lille dieselgenerator; og så kan en forbedret isolering af bygningsmassen være et vigtigt skridt i at nedbringe CO2-udledningen i disse lande.

– I politik og i medierne er vi meget fokuseret på CO2-neutral produktion i Danmark, men vi skal huske at se ud over vores egen næse og tænke på det globale CO2-regnskab.

CO2-insetting
I modsætning til CO2-offsetting, er CO2-insetting, at man laver CO2-opsugende projekter i sin egen værdikæde. Frem for blot at være “en kilde til CO2-fangst, arbejder insetting-projekter med lokalsamfund for at bidrage med klimarobusthed, fremme biodiversitet og genskabe økosystemer,” skriver modeselskabet Burberry blandt andet om begrebet i sin klimaplan.

Fra Anne Hauchs stol er definitionen af begrebet dog noget anderledes.

– CO2-insetting er et spørgsmål om at genbruge sin CO2, forklarer hun.

– CO2 er jo dybest set en kulstofressource, som kan indfanges og bruges til produktionen af syntetiske brændstoffer, eller grøn brint, hvilket er mit forskningsområde. Ved hjælp af elektrolyseprocesser kan du også skabe “byggestenene” for eksempel via syntese gas til syntetiske brændsler, plastik og meget andet, som kræver en kulstof-kilde.

Derfor handler begrebet dybest set om at ændre syn på CO2, fordi det ikke kun er en drivhusgas, der bidrager til global opvarmning i for store mængder.

– Der er ikke noget galt i at putte CO2 i undergrunden, eller CO2-lagring, som mange er fortalere for, men man kan også overveje, hvor meget CO2 vi kan genbruge i andre processer, for det kan blive en vigtig ressource, som vi ligefrem kommer til at mangle, fordi vi mangler den kulstofkilde som CO2 jo også er.

CO2e
Arla er en af de virksomheder, som har tilføjet et lille ‘e’ til deres klimamål. I 2030 vil Arla nemlig reducere sin CO2e udledning med 30 pct. siden 2015.

Hvad betyder det lille ‘e’, og er det klogt af en virksomhed at bruge det begreb?

– Der er jo flere forskellige drivhusgasser, og CO2-ækvivalenter betyder, at man omregner de forskellige drivhusgasser til den effekt, de ville have, hvis det alt sammen var CO2. Populært sagt omregner man æbler og bananer til æbler. Det kan der være fornuft i, for vi kan ikke mærke om den klimaeffekt, drivhusgasserne har, kommer enten fra metan eller CO2 men vi kan mærke temperaturstigninger og vandstigninger, siger Anne Hauch og tilføjer:

– Når man opgør udledningerne på den måde, bliver det nemmere at sammenligne dem på tværs af virksomheder. For en virksomhed med så mange køer som Arla, er udledningerne fra metan selvfølgelig høje. Men hvis Arla kun rapporterede særskilt om hver drivhusgas, ville virksomheder som ikke udleder metan have sværere ved at sammenligne sig med Arla.

Når nu metan kan være sværere at få neutraliseret end CO2, fordi det eksempelvis kommer fra køernes bøvser, er det vel stadig vigtigt at rapportere om metanudledningen, så den ikke drukner i den samlede CO2e-opgørelse? 

– Det er selvfølgelig risikoen, at omverdenen ikke er nok obs på udledningen fra metan, hvis den indgår i et samlet CO2e-regnskab, men i udgangspunktet mener jeg, at det er ok at måle i de samme enheder for at sammenligne udslip.

Energy pay back time
Energy pay back time, eller energi-tilbagebetalingstid, dækker over den tid, det tager at opveje den energi, som produktionen af for eksempel solceller eller vindmøller udleder, forklarer Anne Hauch.

– Det er et interessant begreb. Nogle af mine kollegaer, som er eksperter i vindenergi, fortæller at nogle vindmøller er nede på at have kompenseret for den energi, det har krævet at bygge dem på bare et halvt års tid. Når vindmøllerne kan stå i 20 år eller mere, er det godt gået. Det er en teknologi der er modnet enormt, siger hun.

Energiregnestykket stopper dog ikke der.

– Der kommer en dag, hvor det er end of life for vindmøllerne. Så handler det om, hvad man så skal gøre med dem. Men det handler også om, hvilke råstoffer man bruger, når man laver energiteknologier, siger Anne Hauch, som opfordrer til, at man stiller to vigtige spørgsmål til råstofferne:

– Er de bæredygtige? Og er der nok af dem? Mange lithium batterier bruger mineralet kobolt. Men hvis vi alle skal køre i batteridrevne elbiler, er der ikke nok af den bedste råvare. Derudover er der også vigtige sustainability-overvejelser i at udvinde kobolt, siger Anne Hauch med henvisning til at 60 pct. af jordens kobolt kommer fra DR Congo, hvor børnearbejde er udbredt, ifølge dr.dk.

Det gælder også en af de teknologier, der er høje forventninger til lige nu.

– Når vi laver nye teknologier som at bruge vindmøllestrømmen til at lave brint (dvs. elektrolyse teknologi, red.), er det vigtigt at den elektrolysecelle, som sørger for at lave den elektriske energi om til kemisk bundet energi, også laves af bæredygtige materialer. Jo mere en teknologi skaleres op, jo vigtigere bliver det, at vi ikke kun tænker på, at den kan lave grønne brændsler, men også på at produktionen, der gør det muligt, er bæredygtig, siger Anne Hauch.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.