Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Fond uddeler million-støtte til bæredygtige iværksættere

Hidtil hemmelig filantrop står nu frem i forbindelse med grøn milliondonation.

Mie Dahlquist
Mie Dahlquist er Executive Director for 5. Foto: Ken Hermann

Non-profit fond, 5 Media, der blev lanceret i sommeren 2020 er nu klar til at hjælpe bæredygtige iværksættere med at skalere. Det sker med 10 donationer på op til 750.000 kr. årligt.

Donationerne har til formål, at “accelerere bæredygtige initiativer, der kan dokumentere deres impact og ikke mindst deres potentiale til at skalere og inspirere andre”, hedder det i en pressemeddelelse.

5 Media har tidligere primært været en medieorganisation med Karen Bro, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet i spidsen. Dengang var det en hemmelighed, hvem den glade giver bag fonden var, men det gav for meget mystik, fortæller Mie Dahlquist, der i dag er CEO for 5 Media, som Karen Bro siden har forladt.

– Vores grundlægger og founder er Laura DeVere. Hun er en amerikansk filantrop og forretningskvinde, som bor i Frankrig med sin mand. De har tjent deres formue ved at være involveret i udviklingen af flere fintech-virksomheder, og nogle af de penge investerer de nu i at skabe en positiv impact, siger Mie Dahlquist.

Selvom ansøgere fra hele kloden kan ansøge om at modtage de op til 10 x op til 750.000 kr., forventer Mie Dahlquist, at fonden, som er baseret i København og Amsterdam med i alt 13 medarbejdere, primært vil få europæiske ansøgere.

Ud over økonomisk støtte vil 5 Media der, som navnet antyder, også udgiver indhold som artikler, podcasts og video, støtte de bæredygtige iværksættere med “storytelling” og netværk.

– Vi ønsker at forbinde dem, der arbejder på løsningerne med dem, der gerne vil bidrage til løsningerne. Vi ved fra vores research, at mange gerne vil  gøre en forskel, men det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Det vil vi gerne hjælpe med. Det handler om at identificere ressourcestærke mennesker i vores netværk, som vil støtte de initiativer vi samarbejder med med deres tid, kompetencer og økonomisk med henblik på at accelerere initiativernes impact, siger Mie Dahlquist.

Den første donation fra 5 er tildelt den spanske nonprofit Espigoladors, der kæmper mod madspild. Derudover opfordrer 5 sit community til at give donationer til Espigoladors med løftet om at matche alle donationer op til et samlet beløb på 5000 euro.

Organisationer og bæredygtige projekter, der ønsker at søge om støtte fra 5, kan pitche deres initiativ på fivemedia.com/pitch inden den 31. marts 2021.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcastserie afslører vilde fortællinger grundstof for grundstof

Gennem 118 afsnit vækker podcastserien “Periodisk” alle grundstoffer til live. Med skuespiller Simon Bennebjerg i rollen som det periodiske system er hvert afsnit unikke fortællinger om grundstoffernes egenskaber, opdagelse og dilemmaer.

Departementschef skal afløse Möger

Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.