Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse

PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Vi skal huske, at vores demokrati er en mekanisme til at fordele værdighed – så hvis danskerne føler sig inddraget og lyttet til, vil de også være mere tilbøjelige til at acceptere de forandringer, der skal til, siger Rune Baastrup. Foto: PR.

Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at naturens konto er i voldsomt overtræk, og at den er på vej i betalingsstandsning, hvis man skal bruge nogle håndgribelige termer fra den finansielle verden. Vi er nødt til at vende op og ned på det hele, siger dagens podcastgæst til Steffen Max Høgh, der spørger:

Hvordan gør vi det?

Rune Baastrup er direktør i Teknologirådet, stifter af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark, og desuden har han, sammen med Bjarke Dahl Mogensen, skrevet bogen ”Efter Festen”, som handler om, at vi ikke kan blive ved med at overforbruge jordens ressourcer, som vi har gjort længe.

I denne episode giver Rune Baastrup gode råd og løsninger til både virksomheder og virksomhedsledere, til almindelige forbrugere, til politikere og til medierne i denne episode.

Men er danskerne med på at, at der skal drastiske forandringer og at den fossile fest ikke kan fortsætte?

For nylig sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard jo, at vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig selv i.

Byrderne skal fordeles ligeligt

– Et flertal af danskerne er faktisk helt med på, at der skal ske forandringer. Det som borgerne er mest optagede af er, at goder og byrder bliver fordelt lige. Og så skal vi huske, at vores demokrati er en mekanisme til at fordele værdighed – så hvis danskerne føler sig inddraget og lyttet til, vil de også være mere tilbøjelige til at acceptere de forandringer, der skal til, siger Rune Baastrup.

Lyt med og hør Rune Baastrups bud på, hvordan virksomhederne og virksomhedsledere kan bidrage til en reel transformation af samfundet for ikke at overskride de planetære grænser, hvad politikernes ansvar og mediernes rolle er, og ikke mindst: hvad kan vi i Danmark egentlig gøre i den store, globale sammenhæng.

For en ting er ifølge Rune Baastrup sikkert: Vi kan ikke forbruge os ud af krisen.

Lyt til episoden her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/efter-festen-med-rune-baastrup

Forsiden lige nu:

Et kilo status på verdensmålene, tak

Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.