Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Ekstremt vejr øger vores klimabekymring

Når vejret er for varmt for årstiden eller regnen for heftig, stiger vores klimabekymring.

Foto: iStock

“Temperaturen i Danmark i november er på den kolde side med temperaturer på 6°C grader og 8°C grader. Sørg for at medbringe en varm jakke i november måned.” Sådan lyder anbefalingen fra en vejrtjeneste.

Men det gælder ikke i år. 2. november viste temperaturen over 17 grader flere steder i landet. Det er den højeste temperatur der er målt i november i 52 år.

Havde man taget temperaturen på danskernes klimabekymring i den periode, ville den formentlig have været højere end normalt.

Det tyder ny forskning fra Søren Damsbo-Svendsen på. Han er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Sammenhængen mellem politologi og klimaforskning er nemlig tættere end som så, når man som ham studerer holdningsdannelse.

– Mange mennesker er tilbøjelig til at lade deres holdninger til, hvordan det går med samfundsøkonomien påvirke af, hvordan deres egen økonomi ser ud. Er man lige blevet fyret, er der derfor høj sandsynlighed for, at man mener, det går dårligt med samfundsøkonomien, siger Søren Damsbo-Svendsen.

Samme logik gør sig gældende, når det gælder klimaet, har han påvist i et nyt studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics.

– Personligt blev jeg interesseret i det her område efter den varme sommer i 2018, hvor snakken for alvor begyndte at gå på, at det måtte hænge sammen med klimaforandringer. Det er der begreb for som kaldes “local warming effect”. Altså effekten af lokal- frem for global opvarmning. I det ligger, at når det er varmere hvor vi færdes til daglig end normalt, så påvirker det vores tro på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og det påvirker hvor bekymrede vi er for dem, siger Søren Damsbo Svendsen, som skynder sig at tilføje, at den effekt er undersøgt- og bevist før, men primært i USA.

Han har derimod taget udgangspunkt i, hvordan holdningerne til klimaforandringerne er i 12 europæiske lande via survey data.

– Jeg finder en klar sammenhæng mellem, hvordan temperatur de seneste syv dage har været i forhold til normalen, og så det folk rapporterer, at de mener og tror på i forhold til klimaet.

Men det betyder ikke, at alle danskere efter den glohede sommer 2018 nu erklærer sig klimabekymrede.

– Vejrets indflydelse på vores klimabekymring er formentlig ikke så blivende. Men i modsætning til andre usædvanlige hændelser, der måske kun indtræffer en gang eller meget sjældent, som for eksempel en finanskrise, er vejret noget vi påvirkes af igen og igen. Så i takt med at det underlige og ekstreme vejr sker oftere og oftere, vil det måske have en stærkere indflydelse på os, siger Søren Damsbo-Svendsen, som understreger, at det er spekulation, der endnu ikke er evidens for.

– Men min undersøgelse, som jeg nu arbejder videre på som ph.d.-afhandling, er helt klart endnu en brik i det puslespil, driver vores opmærksomhed på klimaforandringer.

Hvad tror du, din forskning kan få af perspektiver i forhold til at forstå, hvordan man øger vores allesammens bevidsthed om klimaforandringer?

– Det er for tidligt at svare på, men på et hypoteseplan kan man godt have en idé om, at når vejret er særligt underligt på tidspunkter, hvor der sker politisk vigtige begivenheder som et folketingsvalg, så kan det måske få betydninger, siger Søren Damsbo-Svendsen og henviser til, at man i hvert fald kan konstatere, at valget i 2019 blev det første “klimavalg” i Danmark.

Brænder man som virksomhed inde med nogle klimatiltag, vil der formentlig også være mere lydhørhed over for dem i perioder, hvor et usædvanligt klima er samtaleemnet rundt omkring i kantinerne, vurderer Søren Damsbo-Svendsen.

– Budskaber om klimatiltag vil formentlig virke mere relevante, når vi har en personlig oplevelse at koble dem op på, siger han.

Skal vi mærke klimaforandringerne på egen krop, før vi tager dem alvorligt?

– Det er ikke den eneste måde, vores holdninger påvirkes på, men der er forskning, som argumenterer for, at når klimaforandringerne vækker en fysisk respons hos os, rammer os i maven, så er det en forstærkende faktor.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Connie Hedegaard med i priskomite

Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.