Selvom Danmark er en førende forskningsnation, halter det med at få omsat forskning til kommercielle resultater. Danmark mangler nemlig en strategisk retning, har et international ekspertpanel konkluderet.
Det er Dansk Industris chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Mette Fjord Sørensen, enig i, og hun kan tydeligt se, hvor skoen trykker, og hvad der skal til.
– Maskinen kører, men tandhjulene hænger ikke godt nok sammen. Systemerne er ikke indrettet, så man gensidigt giver hinanden mere styrke, siger Mette Fjord Sørensen, og fortsætter;
– Vi kunne godt tænke os, at man startede med at kigge på et samlet innovationsfremmesystem, så det bliver mere efterspørgselsdrevet og i mindre grad udbudsdrevet.
Og så skal der langt mere sammenhæng mellem dét og erhvervsfremmesystemet, så det bliver lettere og mere systematiseret at gå fra viden til virksomhed, mener Mette Fjord Sørensen.
– Vi skal have to systemer, hvor de enkelte dele i højere grad kører sammen, fremfor at det er to parallelle systemer, hvor du risikerer at falde ned mellem to stole, siger hun.
Der skal også laves forskning, som bliver til noget i morgen
Skal der skabes mere innovationssamarbejde, kræver det både noget fra universiteterne og virksomhederne, slår Mette Fjord Sørensen fast. Og der er barrierer begge steder, hvor universiteterne særligt er ramt af, at man ikke har redskaberne.
– Ledelsen på universiteterne har ikke redskaberne til det her. Det er også derfor, at vi er enige med det internationale ekspertpanel i, at vi skal have en selvstændig finansiering til innovation på universiteterne, siger Mette Fjord Sørensen, og fortsætter;
– Det kan være, at det skal være et delelement i basismiddelforskningen, og at der skal øremærkes penge til det. Som det er i dag, har vi penge til uddannelse og penge til forskning, men hver gang, at der er nogen, som vil lave innovationssamarbejde, hvilket universiteterne heldigvis gerne vil, skal det tages fra andre steder.
De kan selvfølgelig søge penge hos Innovationsfonden eller om EU-midler, tilføjer Mette Fjord Sørensen. Men hun efterspørger, at man i stedet ser på at professionalisere Tech Trans-kontorerne, henter inspiration fra andre steder, og i det hele taget gør det lettere og hurtigere for forskerne, så det bliver påskønnet, at de laver innovation.
Men det kræver også, at man ser lidt nærmere på den type forskning, der bedrives.
– Der er en tendens til, at forskning helst skal være grundforskning, og som måske først får betydning om hundrede år. Det skal vi også prioritere, men nogle gange må forskningen også godt være noget, der får en betydning men den kortere bane, siger Mette Fjord Sørensen og uddyber;
– Samarbejdet mellem virksomheder og universiteter har ofte være det, der har skabt nye muligheder og løsninger. Det skal vi understøtte.
Virksomhederne skal vide, hvor de skal henvende sig
For virksomhederne handler det i stedet om mangel på tid til at søge efter de potentielle samarbejder samt viden om, hvor man præcis skal henvende sig.
– Ikke alle virksomheder ved, hvor de skal gå hen. Og tid er penge, og de har ikke mulighed for at dykke ned i det og finde ud af, hvor de skal henvende sig. Så jo mindre benspænd, der er for dem, desto bedre kan samarbejdet blive, siger Mette Fjord Sørensen.
Men hun understreger også, at virksomhederne i højere grad skal have en forståelse for, at forskeren også skal have lige meget ud af samarbejdet.
– Når man indgår et samarbejde med en forsker, skal forskeren også have noget ud af det. De vil gerne have mulighed for at publicere, derfor skal man vise en forståelse for, at det ikke kun handler om kommercialisering af viden. Forskeren skal også kunne bruge den viden i sin egen rejse, siger Mette Fjord Sørensen.
Der skal øremærkes nye grønne penge og lægges en slagplan
Både uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren ser store fordele i skabe mere innovationsarbejde til at accelerere den grønne omstilling. Det er også her, at Mette Fjord Sørensen kan se, at det virkelig kan være med til at rykke.
– Vi er heldigvis langt fremme med meget teknologiudvikling, men hvis vi skal i nå 2030-målsætningen, skal vi sætte speed på innovationssamarbejdet, siger hun.
Det er også derfor, at hun efterspørger en lige så stor del ‘nu og her’-forskning som grundforskningen.
– Det betyder ikke, at vores grundforskning ikke er vigtig, for vi har også en ambition om at være klimaneutrale i 2050. Men måske skulle vi også prøve at se på, hvad vi har på hylderne nu her, som vi kan få modnet og skaleret i langt højere grad, end vi gør i dag, siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter;
– Det kræver lige præcis et samarbejde mellem forskerne og erhvervslivet. Forskerne har nemlig mulighed for at afprøve og teste deres idéer i større skala, hvis det skal fungere, og den rolle kan virksomhederne spille.
Men det kræver også, at der kommer økonomisk forstærkning til området, understreger hun.
– Vi vil jo gerne have nogle nye penge til det her, og der ser vi særligt mod den Grønne Fremtidsfond, som har en kapacitet på 25 mia. kr. Hvis man kunne øremærke nogle penge fra den til at få øje på innovationspotentialet, så ville man komme rigtig langt, siger Mette Fjord Sørensen.
Hun forventer ikke, at alle 25 mia. kr. bliver sat af alene til dette område, men hun håber, at man kunne sætte nogle af pengene til det – og gerne uden den bureaukratiske ansøgningsproces.
Men Mette Fjord Sørensen ser også, at processen så småt er gået i gang, og at man lytter fra politisk side. Nu skal ministre og departementschefer bare indkaldes til at lægge en realistisk slagplan med alle parter, der er involveret.
– Det næste ønske for os er, at man sætter alle ned i et rum og får lavet en slagplan over, hvad næste skridt er. Og at man måske parkerer, hvilket ministerium man kommer fra uden for døren, og i stedet fokuserer på, hvordan vi netop får lavet sådan et system, siger Mette Fjord Sørensen.
