Fra næste år skal det med et nyt digitalt værktøj være muligt for hver enkelt landbrug at identificere de områder, hvor man kan sænke sit klimaaftryk samt at få anvisninger til hvordan, man griber det an.
For selvom landbruget ikke var at finde i regeringens første klimaudspil, er sektoren en af de store udledere af klimagasser i Danmark. Landbrugets emissioner udgør nemlig 23 pct. af Danmarks samlede emissioner fraregnet LULUCF (udledning og optag i jord og skov), ifølge Fagmediet Økologisk.
Og vi kan “ikke have det nuværende landbrug og tro, at det vil blive klimaneutralt”, siger professor Jørgen E. Olesen til Agriwatch.
Høje forventning til eksportgevinster
Forventningerne til effekterne af det nye værktøj for både klimaet og eksporten er høje fra såvel folkene bag samt en CSR-ekspert.
– Danske landmænd og fødevarer er i forvejen kendt som nogle af de bedste i verden, og når hver enkelt gård kan arbejde så håndgribeligt med at sænke klimaaftrykket, så vil det helt sikkert også vække genlyd ude i verden, og dermed styrke de danske landbrugsvarers internationale konkurrenceevne, siger Hans Roust Thysen, chef for Center for Klima og Bæredygtighed i SEGES, landbrugets innovationshus, i en pressemeddelelse.
I samarbejde med Økologisk Landsforening vandt SEGES udbuddet om udviklingen af værktøjet, som er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet via Promilleafgiftsfonden for landbrug med 7,6 mio. kr.
Også Dennis Friis Thaagaard, adm. direktør for Sustainor, som rådgiver virksomheder om, hvordan CSR-strategi forbedrer bundlinjen tror på det økonomiske potentiale i værktøjet.
“Et nyt dansk klimaredskab til landmændene kommer til at sætte et ekstra fokus på klima hos specielt leverandørerne og de direkte aftagere. Det kommer til at give gode forretningsmuligheder i Danmark og i eksport”, lød hans kommentar i et LinkedIn-opslag til nyheden.
– Når landmændene producerer mere klimaneutralt, vil de også levere mere klimavenlige produkter til aftagere som Danish Crown og Arla. De er jo eksporttunge virksomheder, som i kraft af det får nemmere ved at differentiere sig og bruge det som en konkurrence- og ekspertfordel over for deres kunder i takt med, at der generelt kommer flere krav til bæredygtighed, uddyber han.
Det nye redskab har ikke kun fokus på udledningerne i landmændenes egen produktion men også på udledningen fra deres leverandører.
– Derfor kan det være med til at implementere de klimakrav til landbrugs- og fødevaresektoren, som nok bliver en del af klimalovgivningen på sigt. For man må formode, at den vil indeholde specifikke klimakrav, som vil give et pres på landbruget for at minimere udledningerne i alle tre scopes. Så vil der automatisk komme pres på leverandører som grovvareselskaberne og andre leverandører for at for eksempel den såsæd og de traktorer, der leveres er klimaneutrale.
Skal ikke konkurrerer med klimaværktøjer fra Danish Crown og Arla Foods
Både Danish Crown og Arla Foods har dog allerede i dag programmer for at måle og sænke udledningerne fra de landmænd, de samarbejder med. Og det bliver vigtigt at tage højde for, mener Dennis Thaagaard.
Er der noget bæredygtighedsområdet ikke har brug for, er det nemlig endnu flere konkurrerende standarder. Målet er da også at skabe én branchestandard, fortæller Hans Roust Thysen.
– Når vi ser på Danish Crown og Arla, har deres klimaværktøjer fokus på produktdelen. Det vil sige, at Danish Crown måler på, hvad udledningerne er for svineproduktionen, og Arla måler på mælkeproduktionen. Vi har vi fokus på, hvordan man nedbringer klimaaftrykket for hele bedriften, hvis man for eksempel også har læggekartofler eller andre landbrugsprodukter, siger han og tilføjer, at værktøjet desuden skal skrues sådan sammen, at eksempelvis Arla stadig kan trække specifikke klimadata ud vedrørende mælkeproduktionen.
– Derfor har vi også et tæt samarbejde med både grovvare- og fødevareproducenterne for at sikre, at vi laver beregningerne på samme måde og for at sikre, at de har adgang til den information, de har brug for, siger Hans Roust Thysen.
Arla Foods har lanceret et nyt klimatjek på gårdene med omfattende vejledning til knap 10.000 nordeuropæiske andelshavere. Danish Crown arbejder med et frivilligt og fælles certificerings-program, hvor slagterivirksomheden samarbejder med landmænd inden for konventionel produktion, skriver Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug i sin rapport.
Omkostninger skal måles op mod forventede klimagevinster
Men bæredygtighed er mere end klimaaftrykket af selve produktionen, så livscyklusanalyser af produkternes miljøbelastning “fra vugge til grav” skal også på sigt være en del af værktøjet.
– Værktøjet skal laves til landmanden for at motivere ham til at gøre noget for at sænke sit klimaaftryk. Vores fokus er i første omgang er bedriften og den territorielle udledning, det vil sige danske del af emissionerne.
– Livscyklusanalyser er meget komplekse, og der er ikke enighed om, hvordan man laver beregningerne, så vi arbejder efter EU’s retningslinjer for PEF (Product Environmental Footprint, red.). Men når første version af værktøjet er klar, så arbejder vi videre med det.
Intentionen er desuden at matche omkostningerne op mod de klimamæssige virkemidler, så landmændene kan se, hvor de får mest effekt for den tid og de penge, de investerer.
Men spørgsmålet er, hvad klimapotentialet i værktøjet er, og om det vil blive taget tilstrækkeligt i brug.
– Jeg kan ikke på forhånd sige, hvad resultatet vil være, men værktøjet giver en baseline for, udledningen af klimagasser, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan landmanden ud fra sin situation når den største klimaeffekt på kortest mulige tid. Det er ikke værktøjet i sig selv, men virkemidlerne, der bestemmer, hvor meget klimagas-emissionen fra landbruget kan reduceres. Selvom der findes værktøjer rundt omkring, som opgør klima på forskellige vis, sker det ikke på den måde, vi vil gribe det an på, så jeg tror på, at det får en effekt, siger Hans Rousten Thysen.
Klimaværktøj skal danne basis for klimatiltag
Og hvad er så de konkrete klimaeffekter? Ser man umiddelbart på, hvad Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug skriver i sin rapport, hvor klimaværktøjet er nævnt som et af de 24 indsatsområder, lyder det umiddelbart ikke overvældende.
For “klimatjek og handlingsplan på bedrifterne” har et CO2e-reduktionspotentiale på 111 ton. Til sammenligning forventes det, at udbredelse af vedvarende energi til energiproduktion i landbruget vil være på 3.594 ton CO2e i 2030.
Men det er, “at sammenligne pærer og bananer”, siger Hans Roust Thysen, for Klimaværktøjet er en forudsætning for at få de andre virkemidler ud at virke, og det er de virkemidler, som giver klimaeffekten.
Værktøjet er jo frivilligt at bruge, går jeg ud fra, så hvordan kan I være sikre på, at det bliver taget i brug?
– Der er stor interesse hos landmændene om hvordan de helt konkret kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra landbrug. Der er værktøjet det redskab der kan bringe dem videre. Motivationen for at reducere klimaaftrykket er til stede hos de fleste landmænd og vi mærker allerede nu en stor interesse fra landmænd om at få beregnet klimaftryk på deres bedrifter.
Fødevareklyngen, der består af erhverv inden for landbrug, fiskeri og fødevareproduktion, beskæftiger 186.000 personer, eksporterer varer for 162 mia. kr. og bidrager til Danmarks samlede
indkomst svarende til 5,2 pct. af bruttonationalproduktet, ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer.
Fakta om klimaværktøjet
• Klimaværktøjet bliver digitalt og brugervenligt, og så skal det kunne indsamle data om gården fra flere kilder.
• Arbejdet med at udvikle klimaværktøjet og et rådgivningskoncept starter nu og løber til og med 2021, undervejs testes det på konkrete landbrug.
• Det skal pege på landmandens handlemuligheder.
• Det skal være muligt både at beregne det klimaaftryk, gården efterlader i Danmark, og det livscyklus-aftryk gårdens produkter baseret på internationale standarder afsætter, det vil sige inklusive varer indkøbt til gården og solgt fra gården.
• Landmænd og rådgivere inddrages løbende i udvikling og test af klimaværktøjet og rådgivningskonceptet. Målet er, at det får mange landmænd til at bruge værktøjet, og jo flere, der bruger det, jo bedre er mulighederne for at benchmarke bedriften.
Kilde: SEGES og Økologisk Landsforening
