Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

“Det er ikke nok at fokusere på CO2 i leverandørkæden”

Virksomheder gør selv en bjørnetjeneste, hvis de primært har fokus på CO2.

Sven Beyersdorff er managing partner i Nordic Sustainability. Foto: Presse

– Når det gælder klima, er der nu skabt en konsensus om, at hvis virksomhederne følger retningslinjerne i Science Based Targets og implementerer dem, så har de gjort deres del. Det er meget positivt, at vi er kommet så langt, siger Sven Beyersdorff, der er managing partner i Nordic Sustainability, som rådgiver virksomheder om bæredygtighed.

Han har dog en klar opfordring til virksomheder, der begynder at “se dybt ind i scope 3“, som Grundfos’ CEO Poul Due Jensen for nyligt formulerede det med henvisning til de udledninger, som finder sted i kunde- og leverandørleddet.

– Når du starter med at adressere udfordringerne i scope 3, er det vigtigt ikke kun se på CO2, men også at undersøge eksempelvis, hvor meget affald der genereres, graden af genbrug, kemikalieforbruget, arbejdstagerrettigheder, hvordan produktionen påvirker biodiversitet og meget mere. Virksomheder skal passe på med, at de ikke mister tid på andre vigtige områder ved primært at fokusere på CO2, siger Sven Beyersdorff.

Viden om leverandørkæden kan udvikle forretningen
Selvom det kan virke uoverskueligt at skulle sætte ind på mange bæredygtighedsparametre frem for at begynde med CO2-udledningerne, mener Sven Beyersdorff, at det giver god mening.

– Nogle gange kan der være et godt argument i kun at se på klima, hvis man laver et pilotprojekt. Men hvis de indsigter ændrer noget i måden, man udvikler sine produkter på, kan man lige så godt udvide kriterierne, så produktet også bliver nemmere at genbruge, er skabt med bedre færre og bedre materialer, etc. Det er ofte også her forretningsudviklingen og innovation sker.

Nogle virksomheder har titusindvis af leverandører – er det ikke urealistisk at sætte ind på alle bæredygtighedsparametre på en gang?

– Vores råd er, at virksomheder starter med at prioritere de leverandører som dækker 80 pct. af det de køber sig til. Det reducerer ofte antallet kraftigt, men bibeholder en stor del af impacten.

I den bæredygtige investeringsfond SDG Invest rådgiver man også virksomheder. Her mener medstifter og partner Anne-Louise Thon, at det vigtigste er at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds forretningsmodel, når det gælder arbejdet med scope 3.

– Når vi laver leverandørstyringsprojekter, ser vi på, hvor den væsentligste påvirkning er for virksomheden, så man kan sætte ind der. Vi har en stor børsnoteret kunde i Stockholm, som driver hoteller og servicedelen for hotellerne. Det er jo en helt anden påvirkning de har end en kunde som Rema 1000, der handler med varer fra mange forskellige lande, siger Anne-Louise Thon.

Ofte er det dog klassikerne som CO2-udledning, vand- og affaldsstyring, som er relevant for de fleste virksomheder at tage fat på, mener hun.

– Men selvfølgelig fylder menneskerettigheder også. Det har de altid gjort i vores investeringsunivers. Det gælder både arbejdsforhold men også upstream i forhold til hvordan produkternes indtog på et marked påvirker lokale producenter.

Klimaregnskaber er vigtige startpunkt
Virksomhedernes adfærd i forhold til menneskerettigheder har dog i den senere tid fyldt langt mindre i medierne end dækningen af deres CO2-udledning i leverandør- og kunde-leddet. Og det er delvist forståeligt, mener Anne-Louise Thon.

– Det store mediefokus på CO2-udledninger i scope 3 er udtryk for, at vi fortsat er i starten af bæredygtighedsrejsen. Husk på at grønne regnskaber startede i 1995, så virksomhederne har haft meget længere tid til at udvikle miljø- og klimadelen sammenlignet med FN’s anbefalinger for virksomheders arbejde med menneskerettighederne (UN Guiding Principals on Business Human Rights, red.), som blev introduceret i 2011. Det er også sværere at finde måleenheder for menneskerettigheder. Som vi ser det, er de desuden så grundlæggende, at dem skal man overholde som virksomhed. Man kan jo ikke delvist gøre brug af børnearbejde fx.

Jeg synes klimaregnskaberne er vigtige at begynde med, for der er etableret en måleenhed

Risikerer klimamål ikke at skygge for andre vigtige bæredygtighedsindsatser i virskomhederne?

– Man kan altid pege fingre og bede virksomhederne om at gøre mere og mere. Jeg synes klimaregnskaberne er vigtige at begynde med, for der er etableret en måleenhed. Hvis virksomhederne anvender Science Based Targets til at måle deres CO2-udledning i alle tre scopes, hvad vi er store tilhængere af, så styrer du skibet efter et konkret og anerkendt mål, der holder den globale temperaturstigning nede. Det vil have en stor effekt for os alle sammen, siger Anne-Louise Thon.

Sven Beyersdorff er enig i, at CO2 er et vigtigt indsatsområde, så længe det ikke er det eneste, også af forretningsmæssige hensyn.

– Jeg tror mange virksomheder undervurderer risikoen ved ikke at fokusere nok på andre aspekter af bæredygtighed end CO2. Mange nye virksomheder bygger jo på at have en bæredygtig tilgang til eksisterende produkter. Et bryggeri baseret i Storbritannien producerer fx ‘zero carbon beer’. Flere fintech-virksomheder bygger også på bæredygtige forretningsmodeller, som kan true de store bankers markedsværdi, fordi de ikke ændrer sig hurtigt nok. Flere store investeringsfonde vælger også kun at investere i bæredygtige virksomheder, siger Sven Beyersdorff.

Store eksportmarkeder øger krav til bæredygtighed
Også udviklingen på eksportmarkederne taler for en omfattende tilgang til bæredygtighed, mener han.

– Kinas nye plan for at blive CO2-neutral i 2060 betyder også, at de vil rykke hurtigt i forhold til bæredygtighed på mange områder og kan gøre det, fordi de er styret så centralt. I Kina har man fx for nylig forbudt de skadelige kemikalier VOC’er i maling, fordi det er dårligt for miljøet. Så nu må der kun sælges maling uden VOC’er i Kina. De kan på mange måder rykke hurtigere end os i Vesten, hvis de vil. Det giver en masse nye forretningsmuligheder.

Bæredygtighed handler også om viljen til at røre ved produktporteføljen og forstå, at hele forretningen skal transformeres

Og hvis ikke virksomhederne af sig selv bliver endnu mere ansvarlige end i dag, tror Sven Beyersdorff, at lovgivning vil hjælpe motivationen på vej.

– I Tyskland hvor jeg er fra, har man lige vedtaget en supply chain-lov, som giver os mulighed for at sagsøge virksomheder, der begår overtrædelse. Der er bevægelser i EU med hensyn til noget lignende.

Virksomheder som nøje gennemgår deres leverandørkæde og den påvirkning produkterne har, når kunderne tager dem i brug, skal bruge den viden som en forretningsmulighed, mener Sven Beyersdorff.

– Bæredygtighed handler også om viljen til at røre ved produktporteføljen og forstå, at hele forretningen skal transformeres. Mange virksomheder har en grøn service eller enkelte produkter, der er lavet med genanvendeligt plastik fx. Men har man 15.000 forskellige varer, udgør de måske kun 0,03 pct. af produktporteføljen. Det ændrer ikke særligt meget. Derfor skal sustainability-manageren skubbe på for, at bæredygtighed bliver et kriterium for R&D (udvikling og forskningsafdelingen, red.). Ellers ændrer det ikke nok.

I det seneste år har adskillige analyser stillet skarpt på de største danske virksomheders mangler på klimafronten. Kun hver fjerde ud af landets 100 største virksomheder opgør deres CO2-udledning i kunde- og leverandørleddet, ifølge Finans.dk.

Når virksomhederne laver klimaregnskaber, er de desuden ofte mangelfulde. Kun 12 pct. af de 2.000 største virksomheder bruger den internationalt anerkendte standard Green House Gas protocol, ifølge en analyse foretaget af KPMG og FSR – danske revisorer.

Forsiden lige nu:

Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

GREENWASHING. Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en kvikguide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.