I juni indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om at investere 160 milliarder kroner i den danske infrastruktur.
Det er den største danske infrastrukturplan nogensinde.
Men står det til danskerne, så skal en del af de penge gå til at sikre, at der undgås vejstøj, at og biodiversiteten bliver sikret, viser ny rapport som forskere fra Københavns Universitet har udarbejdet for Vejdirektoratet.
– Vores resultater viser, at vi i høj grad er villige til at betale for at beskytte os selv og naturen omkring os fra generne ved motorveje, siger Jesper Sølver Schou, der er lektor og sektionsleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
Han tilføjer:
– Derudover har vi beregnet, at det ofte kan betale sig rent økonomisk at anlægge vejene uden om unik natur, at opsætte hegn, der beskytter dyr fra at blive kørt ned og at lave støjsikring.
Det er dyrt at køre en hjort ned
Rapporten tager afsæt i spørgeskemaer fra godt 14.000 tilfældige danskere.
Her peger forskerne desuden på, at hvis man lavede en fiktiv strækning motorvej gennem et tyndt befolket område, hvor man ikke investerede i at minimere støj, sikre biodiversitet og tiltag for at undgå påkørsel af dyr, så ville det på blot 2,5 kilometer strækning koste samfundet omkring 14 millioner kroner om året.
– Det skyldes, at støj og tab af natur og dyreliv påvirker menneskers velfærd negativt, hvilket udgør en samfundsøkonomisk omkostning, fremgår det af meddelelsen.
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om biodiversitet, etik eller følelser, men også om kroner og ører og samfundsøkonomi, viser rapporten.
Læs også: Fra svensk landliv til sustainability-specialist hos Bestseller
– Der er altså rigtig god grund til, at man som beslutningstager nøje overvejer, hvordan man kan beskytte naturen, før man anlægger nye veje, siger sektionsleder og lektor Jesper Sølver Schou.
Vil betale fra egen lomme
Rapporten peger på, at de adspurgte danskere i snit er villige til at betale, hvad der svarer til 1.900 kroner om året pr. husstand for at sikre, at naturområder i deres nærområder ikke blive ødelagt af støj – særligt når der er tale om naturområder, som folk bruger til rekreative formål.
Derudover er de adspurgte villige til at betale omkring 860 kroner om året pr. husstand for at undgå, at nye motorveje skærer igennem unik natur og ødelægger plante- og dyreliv, fremgår det.
Læs også: Europæiske forskere advarer om mulig masseudryddelse
– Det viser klart, at støjgener, natur og dyr er noget, vi danskere går meget op i. For når man er villig til at afgive en del af sit nuværende forbrug for at tilgodese dette hensyn, er det et udtryk for, at man synes, det er vigtigt at prioritere. Studiet bekræfter flere tidligere undersøgelser, som viser, at danskere går meget op i naturbeskyttelse, siger Jesper Sølver Schou.
Også opsætning af hegn, der skal beskytte grævlinger, hjorte, hunde, katte eller ræve mod at blive påkørt, ønsker danskere at betale omkring 800 kroner for om året pr. husstand.
Af regeringens “Infrastrukturplan 35” er 86 af de 160 milliarder kroner afsat til kollektiv transport, mens omkring 64 milliarder er afsat til anlæg og udbygning af nye veje.
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
