79 procent af danskerne mener, at klimaforandringerne og deres konsekvenser er vores største udfordring i det 21. århundrede.
Det viser Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) klimaundersøgelse 2021-2022. Det er fjerde gang, at EIB udgiver klimaundersøgelsen.
– Fire ud af fem danskere, 79 procent, mener, at klimaforandringer og deres konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede og ønsker strengere foranstaltninger og værktøjer. EIB har – sammen med danske samarbejdspartnere – skabt gode resultater med sin finansiering af vedvarende energiprojekter og innovation inden for renere energi i Danmark og agter at bygge videre på denne succes sammen med samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor i Danmark, siger vicepræsident t i EIB, Christian Kettel Thomsen i en pressemeddelelse.
Mere end 30.000 personer har deltaget i undersøgelsen med et repræsentativt panel fra hvert af de 30 undersøgte lande.
I svarene fra danskerne lyder det fra 62 procent, at de ønsker, at regeringen indfører strengere regler, der kan gennemtvinge adfærdsændringer hos folk. Samtidig tvivler 47 procent på, at Danmark vil kunne reducere CO2-udledninger inden 2050, som det har forpligtet sig til i Parisaftalen.
Du kan se alle svarene i undersøgelsen hos EIB.
Den Europæiske Investeringsbank står for EU’s langfristede långivning til investeringer med mål om at:
- fremme Europas potentiale med hensyn til beskæftigelse og vækst.
- støtte indsatsen for at afbøde klimaændringerne.
- fremme EU-politikker uden for EU.
Banken er til stede i omkring 160 lande.
Frem mod 2030 vil banken støtte investeringer i klima og miljømæssig bæredygtighed med 1 billion euro. Investeringerne skal ske i overensstemmelse med Parisaftalens mål.
Omkring 90 procent af alle lån bliver givet inden for EU.
Kilde: europa.eu
Forsiden lige nu:

Enighed om, at plast skal genbruges – men ikke om hvordan og hvor mange gange?
Plastindustrien og Plastic Change er enige i at vi skal øge genbrug og genanvendelse. Mens industrien ser perspektiver i kemisk genanvendelse, peger Plastic Change på genbrug, såkaldt multicirkularitet.

Podcast: Omstilling til fremtiden med Peter Hesseldahl
Steffen Max Høgh taler med journalist, fremtidsforsker og forfatter Peter Hesseldahl om, hvordan vi redder verden.

DI: Frygt for greenwashing kan forsinke grøn omstilling
Både B2B og B2C kunder efterspørger i stigende grad bæredygtighed. De seriøse virksomheder må ikke blive bange, så de ikke fortæller om deres indsats, siger DI-chefkonsulent.
Seneste artikler:

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.

Tommy Ahlers en af tre nye bestyrelsesmedlemmer i Concito
Den grønne tænketank byder tre nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og siger samtidig farvel til andre tre, heriblandt Anders Eldrup.

Connie Hedegaard med i priskomite
Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
