Erhvervslivets interessseorganisationer tager godt imod EU’s genopretningsplan, som blev præsenteret onsdag.
EU’s genopretningsplanen giver nemlig håb om større efterspørgsel på klimateknologier som vedvarende energi, grøn brint, elnet, elektrificering af transport, ladeinfrastruktur, energieffektivisering og digitalisering, som Dansk Energi skriver. Og det kan øge danske virksomheders eksport, mener Dansk Industri.
En central del af planen bliver nemlig at fremrykke investeringerne i EU’s klimaplan, European Green Deal.
– EU’s genopretningsplan lægger en grøn vej ud af coronakrisen, der er med til at sikre, at vi ikke styrer direkte ind i en klimakrise efter coronakrisen. Der skal turbo på den grønne omstilling, og danske virksomheder er verdensførende inden for udvikling af klimateknologi. Vi vurderer, at der findes et meget stort potentiale for dansk eksport, hvor Danmark samtidig kan yde et globalt bidrag til klimaudfordringen, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i meddelelsen.
Et “varsel om grøn nystart” lyder den ligeledes positive vurdering af udspillet fra Dansk Energi.
– Europa har brug for en grøn nystart, hvor vi investerer i fremtiden. Hvis husets fundament er ved at skride, så skal der drastiske midler i brug, så det ikke braser sammen. Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. Derfor er det godt, at Kommissionens plan for genopretning indeholder grønne investeringer. Det skaber vækst, beskæftigelse og CO2-reduktioner på en og samme tid, siger Anders Stouge, viceadm. direktør i Dansk Energi i en pressemeddelelse.
Udover massiv satsning på udbygning af vind- og solenergi vil Kommissionen accelerere udviklingen af produktion af grøn brint, som kan bruges som brændstof i lastbiler, fly og skibe. Samtidig lægger Kommissionen op til at udrulle 1 million ladepunkter i Europa til elbiler, fremhæver han.
Grøn skuffelse
Løfter man blikket fra erhvervsorganisationerne, hører glæden ved genopretningsplanen dog op. Kritikpunkterne gælder blandt andet måden genopretningsplanen på 5.600 mio. euro er skruet sammen på. En tredjedel af det beløb skal lånes ud til for eksempel trængte industrier. Regeringen ønskede dog en mindre og mere lånebaseret model, og den får opbakning af både Venstre og Dansk Erhverv, skriver Altinget.dk.
– Danmark lagde op til, at det skulle være 500 milliarder euro som lån, og Frankrig og Tyskland sagde 500 milliarder euro som gaver. Og nu siger EU-Kommissionen 500 milliarder euro som gaver plus 250 milliarder som lån, så det har bevæget sig kraftigt i den forkerte retning, siger Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen til Altinget.dk.
Flere grønne organisationer er desuden overvejdende skuffede over udspillet.
Et af midlerne til at finansiere de lån, der lægges op til i EU’s genopretningsplan, er indtægter fra CO2-skatter. Og de penge bør øremærkes grønne formål og industrier frem for, at de “kan bruges til genopretning generelt, også af industrier og sektorer, der absolut ikke er grønne”, siger økonomen Jakob Funk Kirkegaard fra Peterson Institute for international Economics til Information.dk.
Et andet kritikpunkt lyder, at midlerne frem til udgangen af 2022 kan gives uden binding til grønne mål, og det er en streg i regningen for den grønne omstilling, mener Markus Trilling, ekspert i grøn finansiering hos europæiske Climate Action Network (CAN), ifølge Information.
FAKTA OM PLANEN
EU’s genopretningsplan skal sparke gang i EU’s samlede økonomi, som i 2020 står til at skrumpe med 7,4 pct. som følge af coronakrisen. Det er mere end under finanskrisen og gældskrisen tilsammen.
Ud over det grundlæggende EU-budget for 2021-2027 på 8.200 mia. kr, foreslår EU Kommissionen en genopretningspakke på 5.600 milliarder kroner. Her af vil ⅔ dele (3.700 mia. kr.) være støtte til de hårdst ramte regioner, mens ⅓ (ca. 1.900 mia. kr.) vil være lån.
EU-budgettet fianansieres som altid af medlemslandene, mens genopretningspakken skal finansieres via lån, som EU optager og tilbagebetaler via nye skatter og afgifter, såsom afgift på ikke-genanvendelig plastik, en udvidelse af EU’s CO2-kvotehandelssystem til også at dække luftfart og skibsfart, en skat på techgiganter, en CO2-grænseskat.
Planen skal godkendes af EU’s stats- og regeringsledere 18.-19. juni 2020.
Kilder: Altinget, Dansk Energi, Dansk Industri
