Corona-pandemien er ikke et overstået kapitel endnu, men det har allerede kostet dyrt for verdens største smykkevirksomhed.
Omkring 90 procent af Pandoras butikker har været lukket i første halvår, hvilket er hovedforklaringen på, at regnskabet viser røde tal, siger John Melchior, Director for External Relations i Pandora.
– Men vi ruller videre med de bæredygtighedsplaner, som vi har sat i gang, tilføjer han.
Mandag aften offentliggjorde Pandora et fald i omsætningen på 2,1 mia. kr. i andet kvartal. Det svarer til et fald på 44 procent sammenlignet med samme periode sidste år og resulterede i et umiddelbart aktiefald på cirka 7,5 procent, ifølge Finans.dk.
Vi oplever, at investorer har en stigende opmærksomhed på bæredygtighed
Men selvom ikke alle investorer belønner en grøn profil, når omsætningen falder, er den helt afgørende for virksomheden at holde fast i, fortæller Johan Melchior. Han vurderer at både investorer, kunder og medarbejdere sætter pris på et Pandora, som gør sit for at modvirke miljø- og klimaforandringer.
– Vi oplever, at investorer har en stigende opmærksomhed på bæredygtighed. Der er jo investorer og fonde, som vælger firmaer fra, hvis de ikke har en tilpas grøn profil, forklarer han.
Bæredygtighedsplan ramte coronamuren
Pandora indledte året med at lancere en ny bæredygtighedsstrategi, som består af tre mål:
- CO2 neutrale i håndværks- og distributionsfaciliteter, egne butikker og kontorer i 2025
- Håndværksfaciliteter i Thailand, der i 2020 skal køre på 100 procent vedvarende energi
- En forpligtelse til Science Based Targets for at reducere CO2-udledningen i hele værdikæden
– Vi skal nu kortlægge vores CO2-aftryk i værdikæden og finde ud af, hvordan vi kan begrænse det, siger Johan Melchior med henvisning til sidstnævnte mål, som bliver ressourcekrævende at opnå.
Inden for to år forventer han, at virksomheden har en plan for, hvordan CO2-aftrykket kan reduceres for at blive verificeret af SBTi.
– 90 procent af vores samlede udledning af drivhusgasser kommer fra vores levenrandører, og størstedelen heraf kommer fra vores råvareindkøb, især sølv og guld. Derfor vil vores genanvendelsesplan have en stor effekt på vores samlede udledning, siger Johan Melchior.
Der er ikke nogen besparelse ved at købe genanvendte metaller
Nyt bæredygtighedsmål
I juni supplerede Pandora med endnu et bæredygtighedsmål om kun at købe genanvendt guld og sølv i 2025.
Kommer I til at spare penge på genanvendelse, eller er det omvendt en udgift?
– Der er ikke nogen besparelse ved at købe genanvendte metaller. Vi betaler lidt ekstra for at have sikkerhed i vores værdikæde for at kunne dokumentere, hvor metallerne kommer fra, men ellers er prisen på sølv den samme – uanset om det er gravet op af jorden i går eller genanvendt 100 gange. Men for at få dokumenteret, at vi handler med certificeret leverandører, koster det os lidt, men det er ikke en stor sum, siger Johan Melchior.
Kommer I til at sætte nye bæredygtighedsmål i nærmeste fremtid?
– Der kan godt komme flere bæredygtige mål i fremtiden.
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
